Hestene er det centrale i mit liv
– lige fra jeg var barn
Jeg er dyreelsker i stor stil – og har alle dage været det. Lige siden jeg var barn, har jeg elsket dyr – og heldigvis er jeg født og opvokset på mine forældres gård lige udenfor Nørresundby, nord for Aalborg. Hvor vi har haft mange forskellige dyr; hunde, katte, høns, kaniner, får, geder, pindsvin, tyrekalve, grise – et rigtigt bondegårdsliv – blandet med de skønneste dyr: heste! Som kom til efter mange år med part på alle rideskolens ponyer, pasning og ridning af andres heste – og især stævneridning.
I mine teenageår red jeg stævner i dressur og spring – nærmest hver weekend på forskellige heste jeg havde part på eller lånte. En fællesnævner for alle de heste jeg har haft igennem mine hænder, er at de enten har fejlet noget fysisk, der skulle tages hånd om med skånetræning, bestemt udstyr, særlige kosttilskud eller hestene har “været vilde og farlige”. Det har til enhver tid været de heste, der var vilde – stak af, bukkede eller stejlede jeg blev mest draget af. Især når jeg havde oplevet jeg kunne ride de heste og få det til at “fungere” og starte stævner på dem. Det gav et kæmpe kick hos mig.
Jeg fik undervisning af en uddannet berider, hun opdagede jeg blev siddende på stort set hvad som helst og godt kunne lide at blive udfordret, derfor fik jeg tilbudt at hjælpe med tilridning af hendes egne heste og de heste hun havde i tilridning. Samt hjælpe med videreuddannelse af nogle af hestene i min fritid. Jeg lærte en hel masse om hvordan vi gradvist introducerede hestene til nye ting – og jeg forblev ninja til at sidde på hestene, hvis de bukkede.
Mødet med min søde CD
– og sådan mødte jeg den skønneste unge hoppe, der snart blev 3 år. En smuk, mild og forsigtig hoppe. Hun var halvsøster til en række andre søde heste jeg havde tilredet af beriderens egne heste. Jeg blev mere og mere glad for Churanno Di og endte med at købe hende – som 15-årig stod jeg med en ung, utilredet, rå hest. Jeg vidste godt hvad jeg skulle rent ridemæssigt – for det havde jeg jo gjort mange gange – samtidig vidste jeg også jeg skulle have en masse god hjælp fra min berider og ”CD’s” tidligere ejer med den vider uddannelse.
– men.
Jeg kunne ikke binde CD på staldgangen uden hun sprang tov og grimer, jeg kunne ikke læsse hende i traileren, jeg kunne ikke lukke de andre heste i stalden ind før hende, jeg kunne heller ikke lukke de andre heste ud og lade hende stå alene i stalden, jeg kunne ikke bare selv hoppe på ryggen af hende, hun skulle altid liiiige longeres inden jeg skulle ride, jeg kunne ikke vaske hende når jeg havde behov for det, jeg kunne ikke spray hende med fluespray når fluerne var irriterende – faktisk. Stod jeg med en hest jeg ikke kunne noget med – og alle mine talenter faldt langsomt til jorden.
Fordi jeg aldrig haft en hest jeg ikke kunne læsse i en trailer søgte jeg hjælp fra en der var ”dygtig” til at læsse ”problemheste”. Hjælpen bestod af de mest forfærdelig råd og ”tips og tricks”. Noget med at læsse hende med en kost i røven, longetov bag om hesten, en jakke over hovedet, en krybbe med foder inde i traileren – og meget andet halløj – niks, nej tak det var ikke noget for CD – og forstil dig lige, tror du ikke det blev meget mere besværligt? Oh yes… Efterfølgende fik jeg lært at læsse hende (med metoder jeg bestemt i dag IKKE kan anbefale) – men kun med en helt speciel grime… Havde jeg ikke grimen med var jeg lost, når CD skulle læsses igen… (du kan godt høre det ikke er specielt holdbart, ikke?)
Fra dressur til spring
– til fuldtidsjob som dressurrytter
Nå man fikset var det problem, som jeg så det dengang, nu stod den på undervisning – jeg kørte glad til undervisning 1-2 gange om ugen, red stævner hver weekend. Men… Det blev bare aldrig sådan rigtig godt med CD som det gjorde med andre heste – jeg red forsat andres heste og hjalp berideren for at blive dygtigere. Da jeg begynder at ride en masse springstævner på CD, gik det bedre og bedre for os – det fungerede ret godt – men det der dressur… Det duede bare ikke – og det var nødvendigt det skulle fungere – for jeg ville være berider og havde ikke lige råd til at købe en hest mere til formålet.
Efter gymnasiet flyttede jeg til Odense i en dressurstald, og tænkte ”med et år i den her stald skal jeg nu få styr på dressuren” – og gå til optagelsesprøve som berider derefter.
I Odense tilred jeg en masse heste, hjalp med lidt videreuddannelse – og hånden på hjertet – det gik værre og værre med CD. Jeg ringede hjem til min mor i frustrationer over hvor umuligt det hele var, hvor svært det var, hvor dumt det hele var – og jeg mistede fuldstændig min rideglæde – og stod kun op og trænede de heste og passede stald fordi det var mit arbejde.
Jeg undgik helst at ride CD når der var andre i hallen – så kunne tillade mig at stoppe op, skridte, trave og galopere under andre betingelser, end når der var nogen til at se os. Jeg havde slet ikke lyst til at ride mere, selvom jeg havde ret godt styr på alle de ”vilde” ungheste.
Det der ændrede min tilgang til hestene
– og derfor jeg i dag kan hjælpe dig…
Indtil d. 12. Januar 2012 hvor jeg skulle hjælpe med en af tilridningshestene, der skulle gøres ryttervant. Der havde været lidt udfordringer med hesten inden, men jeg tænkte ”det går nok”, min ene arbejdsgiver kunne sagtens (alene) hænge i stigbøjlen – og jeg spurgte endda ”er det ikke lidt dumt at gøre det der alene med dén dér?”
Jeg skulle prøve at stige op i bøjlen, det gik fint, ned og op igen – denne gang stejlede hesten og min arbejdsgiver råbte ”Kom ned! Kom ned!” Ned kom jeg – og jeg landede ved hestens forben som en anden ninja – men inden jeg fik flyttet mig yderligere, vender hesten sig om og får sparket mig i maven – jeg knækker sammen og sparket i hovedet.
Jeg bliver hentet med ambulance, jeg har mistet min ene fortand, ødelagt min læbe og fået en flænge i min højre nyrer og jeg skulle være indlagt på OUH i 4 uger. Et par dage efter denne omgang besluttede jeg mig for at ville gøre tingene på en anden måde. Det var (og er) ikke fedt at miste sin rideglæde, komme til skade, slide sig selv op ved tungt og hårdt staldarbejde – jeg gjorde dog min aftalte arbejdsperiode færdig frem til juli 2012 (jeg synes ikke jeg kunne tillade mig at blive væk).
Det var svært at komme retur på mit arbejde. Jeg havde lyst til at gøre tingene anderledes – jeg var ikke blevet utryg eller bange for hestene – det ville ellers være meget forståeligt, hvis jeg var blevet utryg. Den største forskel på det arbejde jeg lagde i hestene, efter den oplevelse til jeg stoppede i juli 2012 var mit fokus på at sikre hestene var en del bedre til at “høre efter” som jeg så fint kaldte det dengang. Jeg opdagede det var rigtig uhensigtsmæssigt at unghestene var flyvske omkring mig – selvom jeg nærmest så mig som uddannet ninja.
Min vidensbank blev udvidet
– i dag lever jeg af at hjælpe andre med at udvikle sunde & holdbare rideheste
Da jeg kom hjem fra mit arbejde i Odense gik jeg på jagt efter andre måde at træne og omgås heste (jeg ville bare gerne noget andet). Jeg har altid været nysgerrig på hestene fordi de er som de er. Jeg har altid deltaget på de kurser og foredrag jeg kunne komme til. Efter at rode min kasse med div. Kursusmaterialer igennem fandt jeg mange forskellige veje at kunne gå ud ad.
Herefter tager mit nørderi fart. Jeg deltager med CD til en afsluttende eksamen for BBH Basisinstruktørerne, jeg får en masse gode redskaber med hjem, der kan hjælpe mig videre, jeg kommer senere til at arbejde på BBH med en masse god undervisning, jeg deltager på kurser om hestens adfærd og læringsterori, jeg deltager på kurser om hestens anatomi og biomekanik.
En hel ny verden åbnede sig – og langsomt – sikkert og stabilt – blev CD bedre og bedre og jeg kunne forstå HVORFOR hun gjorde de forskellige ting, HVAD jeg kunne gøre ved det (og så fik jeg øjnene op for hvor meget jeg havde fucked op tidligere – ups), HVORDAN hun brugte sin krop og HVAD jeg skulle gøre for at ændre det og optimere hendes træning.
Det betød også jeg pludselig fik øjnene op for en masse andre ting som jeg begynde at nørde i, jeg fik forskellige dygtige behandlere til at hjælpe med at rette CD’s krop og jeg synes altid de kunne finde noget på hende og det endte ofte med jeg ikke kunne få et dybdegående svar på hvad årsagen til hendes problemer var. Der var ikke nogen som kunne fortælle mig ordentligt, hvorfor CD havde brug for de hyppige behandlinger ofte.
Derfor hoppede jeg på det første hold af uddannelsen til Fysiurgisk Hesteterapeut i 2013 og i foråret 2014 hoppede jeg på hold 6 af BBH Basisinstruktør uddannelsen – den perfekte kombination til at skabe bro imellem træning af hestens krop, træning af hestens forståelse og behandling af hestens krop – og det er den sti der i dag har ført mig til denne vej.
Jeg har gået vejen fra den ene yderlighed til den anden og lever i dag af at lære andre hvordan hesten lærer, hvordan hesten er opbygget, hvordan vi får en sundere bevægelse, hvordan vi får en hest der holder til de ting vi byder hesten og hvordan vi når vores mål i træningen på en måde, der tilgodeser hest og rytter.
Faglige baggrund
- Uddannet Fysiurgisk Hesteterapeut, januar 2015 hold 1 fra Center for Dyreterapi
- Uddannet BBH Basisinstruktør, maj 2015 hold 6 fra Blue Berry Hill
- Medlem af “Godkendt Hesteterapeut” foreningen der forpligter til mindst 15 timers videreuddannelse hvert år i form af kurser i bevægelsesforbedring
- Under uddannelse til BBH Træner – en 2-årig overbygning til BBH Basisinstruktør Uddannelsen
Hvert år deltager jeg på kurser, forløb, workshops mv. indenfor hestens indlæring, afbalancering af hestens krop og træning der er forbedre hestens bevægelse og forståelse. Det er for mig super vigtigt at vedligeholde og opdatere mig konstant – det sikre du får den absolut mest opdateret viden og praktiske erfaringer fra din hesteterapeut, rideinstruktør og hestetræner.