3 Tips Til Et Roligere Nytår

3 Tips Til Et Roligere Nytår

3 Tips til et roligere nytår for din hest

Nytårsaften. Det er de fleste hesteejeres værste mareridt.
Dagen hvor hesten står apatisk eller styrter rundt som tosset i stalden eller løsdriften.
Det kan give enhver hesteejer unødig stress og store bekymringer, derfor disse 3 tips.

 

Tip 1 – Træn din hest til at blive tryg ved lyden af raketter og brag 

Høje brag og hylende raketter kan skræmme enhver hest – medmindre hesten er gradvist tilvænnet (habitueret) til lydene.

 

Heste kan sagtens lære at lyden af raketter er “baggrundsstøj” og “en del af hverdagen”.

Det du kan gøre er at investere i en lydfil eller CD med lydene af brag og raketter.
Start med den mildeste version på din lydfil eller CD.
Typisk er det således at nr. 1 er det mest rolige. (Tjek det lige uden heste i nærheden)

  

Trin-for-trin plan: 

  1. Stå på staldgangen, hvor din hest er tryg – hav din hest i et træktov – hvis der skulle ske noget uventet kan du hurtigt komme væk sammen med hesten – det skaber større sikkerhed.
  2. Start din lydfil eller CD på laveste lydstyrke.
  3. Tilbyd din hest noget, den elsker at spise – f.eks. en omgang lækker lun mash
  4. Imens du står med din hest og den spiser sit lune mash, sørger du for at massere eller strigle din hest med langsomme bevægelser, steder din hest elsker at blive rørt. De langsomme bevægelser og en rolig vejrtrækning hos dig selv vil aktivere hestens Parasympatiske Nervesystem og gøre hesten mere rolig.
  5. Er din hest tryg kan du gradvist skrue op for lyden, mens du fortsætter med at massere eller strigle og giver din hest noget lækkert lun mash eller andet foder/godbidder.
  6. Gentag denne træning hver dag op til nytårsaften – se og lyt til din hest – gå et skridt tilbage, hvis din hest synes det bliver for højt eller din lydfil eller CD er for voldsom.

 

HUSK! Det er altid hesten der afgør om den træning vi laver er “for meget” ikke os mennesker.

 

 

Tip 2 – Skab en tryg base – Løsdrift eller boks?

 

 Der er rigtig mange overvejelser omkring nytår og hvad, der gør den enkelte hest mest tryg – du er hestens ejer og kender din hest allerbedst – lyt til din mavefornemmelse og tag mine tanker med i dine overvejelser. 

 

Løsdrift MED fold – Fordele og ulemper

  Din hest kan SE hvad der sker – det er stressreducerende for de fleste heste. Det afhænger af hestens udgangspunkt og flokkens dynamik. Er din hest den eneste i flokken der respondere på uvante lyde og lys vil de andre med stor sandsynlighed kunne dæmpe din hest.

 Din hest kan få outlet fra den energi der evt. ophobes i kroppen (stress – adrenalin) ved at bevæge sig rundt. Det hjælper stortset altid heste at kunne bevæge sig rundt, hvis de får frigivet energi – det handler om at få brugt energien optimalt og sikkert – her kender du igen din hest bedst til at vide om den stresser rundt eller “bare” løber 5-10 meter og slapper af igen.
 Din hest har sine sociale artsfæller/foldkammerater at være sammen med.
 Der er risiko for din hest bliver meget utryg og går igennem hegnet eller laver en skade på sig selv eller foldkammeraterne ved et uheld. 

 

Løsdrift UDEN fold – Fordele og ulemper

 Din hest har sine sociale artsfæller/foldkammerater at være sammen med.

 Din hest har et større areal at bevæge sig rundt på end i en boks.
 Der er risiko for en eller flere heste er utrygge ved at være lukket inde og derfor flytter evt. jagter hinanden rundt og derved kan komme til skade.
/ Din hest kan ikke på samme måde orientere sig om det, der sker – dette kan både være et plus og et minus – det afhænger af den enkelte hest. 

  

Boks – Fordele og ulemper 

  Din hest er indkapslet indenfor et bestemt areal og derfor (som udgangspunkt) i en lavere risiko for skader.

 Din hest er frataget sociale artsfæller/foldkammerater den kan være i fysisk kontakt med. Heste der kan nå hinanden over bokslåger er bedre end høje bokse med tremmer – men tilgodeser ikke det samme behov som heste, der kan stå side-om-side.  

 

Hvad skal jeg vælge?

 Der er mange, der står opstaldet og intet valg har. Her i stalden er det et tilbud hestene kan komme på boks. I år overvejer jeg selv at sætte mine to i en fællesboks af den årsag at Stankelben sidste år tabte en forsko da han løb (ret fredeligt rundt) og fik en dum hovbyld.

Det kunne uden tvivl være sket på en hvilken som helst anden dag/aften.
Uanset hvilken løsning du vælger er det vigtigt at din hest er TRYG og VANT TIL det miljø den skal være i. Hvis mine heste skal på boks (og nej jeg har ikke besluttet mig helt endnu) skal de gerne ind nogle dage før så det hele ikke bliver “lavet om” på én gang – dét vil stresse hesten endnu mere. 

 

Bonus-tip: Står din hest på boks eller lukket løsdrift UDEN fold:

  1. Blænd vinduer og lyskilder udefra af – gerne nogle dage gør.
  2. Sørg for ad libitum grovfoder (!) Meget gerne i hønet og på jorden – det er ikke denne dag din hest skal opgive sit grovfoder fordi det er svært at få ud af et hønet – så mug hellere ekstra ud d. 1. januar…
  3. Giv din hest noget den elsker (som en lækker lun mash) i krybben gerne op mod bragende om muligt.
  4. Spil musik evt. via staldens radio. OBS! Tjek at den valgte kanal I-K-K-E spiller lyden af raketter kl. 24

Tip 3 – Sæt en dæmper på hestens nervesystem

Uanset om din hest er på løsdrift med fold, løsdrift uden fold eller på boks nytårsaften kan det hjælpe alle heste at få et eller to tilskud der lige tager toppen af hestens stress.

Når vi giver et kosttilskud der virker “beroligende” er det vigtigt at huske hesten opfatter ALT der sker omkring den – men nu er der lagt en dæmper på nervesystemet – faktisk tilsvarer det en øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem.

Jeg er selv stor tilhænger af at træne vores heste til at være i situationer hesten synes er svære frem for at “bedøve” eller “berolige” hestene med kosttilskud. Når det er sagt er der situationer jeg bestemt mener vi kan få gavn af et kosttilskud som et supplement til træningen.

En af de gange er nu – nytårsaften! 

Hvad er der af muligheder? 
Mulighederne er mange – de muligheder jeg er mest vild med (og af den årsag selv forhandler) er:
🐴 Cool Down Granulat fra Urtefarm:
https://www.jeannetteglerup.dk/vare/cool-down/

🐴 Cool Down Ekstrakt fra Urtefarm (anvendes i kombination med Cool Down Granulat):
https://www.jeannetteglerup.dk/v…/cool-down-100-ml-ekstrakt/

🐴 NeVet fra VetCur:
https://www.jeannetteglerup.dk/…/nevet-beroligende-hest-50…/

 

Hvilket du skal vælge afhænger af hvad du har bedst erfaring med din hest vil spise.
Jeg sørger altid for hestene får Cool Down Granulat og Ekstrakt gradvist i foderet da flere heste synes det har en kraftig duft. Nogle heste spiser det som vanligt, andre kræver lidt tilvænning.

 

Et fif er at blande det i en lækker mash, f.eks. Urtefarms Green Herbal Mash:
https://www.jeannetteglerup.dk/vare/green-herbal-mash/ 

Bruger du NeVet fra VetCur får du et urtetilskud der er opblandet i økologisk rapsolie som skal omrystes – jeg har i løbet af mine 6 år som VetCur forhandler mødt én hest der ikke brød sig om VetCur’s olier og derfor er det oftest den jeg anbefaler til heste, der selektere i deres foder.

Det allerbedste er at starte med at tildele det mindst 14 dage før ønsket optimal-effekt.
Er du endnu ikke startet endnu – så fortvivl ikke – du skal blot starte hurtigst muligt.

 

Alle produkter er at finde på webshoppen og kan bestilles til afhentning i 9400 Nørresundby.
Der sendes naturligvis også med GLS – jeg vil anbefale du vælger afhentning for at sikre hurtigst muligt at få dit/dine produkter i hænderne og undgå pakken ender i julegave-ræset 🎁

15% Rabatkode!

Psst! Bruger du rabatkoden: NYTÅR2019 (med store bogstaver) får du 15% på Cool Down Granulat 1,5 kg Cool Down Ekstrakt, NeVet og Green Herbal Mash 3 kg.
Rabatkoden udløber d. 26/12-2019 kl. 23:59 – den gælder kun på nævnte lagervarer, så længe lager haves.

 

Fra stresset hest til rolig hest
– Håndtering af stress under træning

Eller ”Fra sympatisk aktivitet til parasympatisk aktivitet”. Stiger hestens stressniveau kan du over tid arbejder dig ud af det med god træning. Nervesystemet vil som beskrevet påvirke hinanden ligeligt – ryger der 10 % fra den sympatiske del vil det stige tilsvarende 10 % i den parasympatiske del – på den måde kan vi kigge på hvad der aktiver den parasympatiske del af hesten nervesystem. Det gør bl.a. foder, forudsigelighed og nemhed.

 

 

Foder:

Når hesten tygger på sit foder, sætter det gang i spytproduktion og derved fordøjelsen, som relaterer til hestens parasympatiske nervesystem. Derfor øges aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem. Foder kan f.eks. være en godbid. Hvis hesten normalt er motiveret af foder og ikke vil spise sin godbid, er hesten sandsynligvis for stresset her og nu til at tage imod foderet/godbidden (altså med stor aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem).

Træningstip: Husk at bruge godbidder kontinuerligt i din træning – hvis du kun bruger godbidder, når hesten er stresset, vil hesten danne en negativ association via klassisk betingning til godbidderne; ”godbidder = uhyggelig/farlig/ubehagelig situation”.
Det kan i stedet være med til at øge aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem, hvis hesten laver denne association.

Forudsigelighed: 

Når du stiller hesten en velkendt opgave som at udføre en bestemt adfærd igennem velkendte signaler (især de Taktile Signaler er gode her – dem kommer jeg ind på i et andet blogindlæg) som hesten kender godt og ”kender svaret på” kan gøre hesten mindre stresset.

Forudsætningen er at hesten har en positiv association til signalerne. Du kan f.eks. bede din hest stoppe, dreje, bakke, gå frem el.lign. det vigtige er det er signaler som er velkonsolideret og fungerer godt for hesten i forvejen. Har din hest derfor svært ved at stoppe, dreje, bakke, gå frem mv. for de Taktile Signaler er det ikke mens din hest er stresset du skal forvente at få et ”godt resultat” af at bruge de signaler.

 

 

Nemhed:

Er din hesten stresset kan det være en god idé at stille hesten en nem opgave, hvis hesten er god til at skridte i et mønster, kan du ”hente hesten” ved at lave en øvelse som hesten er god til. En god øvelse til dette kan f.eks. være at skridte i et 8-tal. Her bliver sporet forudsigeligt. Indlægger du f.eks. et stop 2 forudbestemte steder i 8-tallet og tilføjer en godbid ifbm. dit stop anvender du Positiv Forstrækning i øvelsen og får yderligere øget aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem og sænket hestens stressniveau. 

 

 Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

 

Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

 

Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.

De 3 Signaltyper – Deres Fordele og Ulemper

Der findes 3 Signaltyper:

 

De Visuelle – Dem hesten kan se
De Taktile – Dem hesten kan mærke
De Auditive – Dem hesten kan høre

Kender du til de forskellige signaltyper og har du nogensinde tænkt over der er forskellige typer af signaler?
Igennem dette indlæg vil jeg komme ind på forskellen på de forskellige signaltyper, deres fordele og ulemper.

 

 

De Visuelle Signaler – Dem hesten kan se

Måske kan du allerede nu komme i tanke om forskellige former for Visuelle Signaler, du møder i hverdagen eller omgangen med din og andres heste.

 

Heste er fra naturens side vildt gode til at aflæse, forstå og omsætte visuelle signaler. En af grundene til hestene er gode til det handler ganske simpelt om: Overlevelse. Heste der lever sammen i en flok (stor som lille) har brug for at kunne aflæse hinanden og respondere på den aflæsning andre heste giver.

 

Jeg er sikker på du har set heste, der går sammen ude på folden og græsser – pludselig kigger en af hestene op. Indenfor meget kort tid kigger de andre heste op, nogle gange ligner det effekten af dominobrikker der vælter, hvor hestene kigger op en efter en.

 

Det er for hestene en rigtig god strategi for overlevelse at kunne aflæse hinanden på større afstande ude i flokken. Det sikre en større sandsynlighed for at overleve, fordi flokken hurtigt kan respondere på selv en lille bevægelse der kan være potentielt farligt langt ude i horisonten.

 

 

 

Eksempler fra hverdagen på Visuelle Signaler:

Som hestetræner og rideinstruktør ser og indlærer jeg mange visuelle signaler hos egne heste, elevers heste og i samarbejde med mine elever – her er en række af de signaler jeg oftest støder på, der er visuelle:

  • Peg på hestens forpart/bringe til bak
  • Peg på bagparten til sideførende hjælp
  • Løft af longepisk til at øge tempoet
  • Peg med longepisken mod hesten skulder, for at sende hesten ud/væk fra longeføren
  • Hestens stopper ved ejers skulder, når ejer stopper
  • Hesten går frem, når ejer går frem
  • Trickstræning som smile, ryste på hovedet, kysse (kan) være trænet på visuelle signaler
  •  …og den helt særlige kunst mine heste er veltrænet på: Hånden i lommen = godbidder (oh yes. Det signal kender mine heste særdeles godt)

 

Fordele ved Visuelle Signaler:

Den allerstørste fordel ved de Visuelle Signaler er de virker tæt på og på afstand. De visuelle signaler kan indlæres hos hesten så de virker, når træneren/ejeren er tæt på og de virker på afstand. Det er en stor fordel når vi f.eks. vil longere vores heste.

 

Ulemper ved Visuelle Signaler:

Den allerstørste ulempe ved de Visuelle Signaler er at hestene lærer hele tiden. Selv når vi ikke har planer/ønsker om at lære vores heste noget. Det betyder at vores heste lynhurtigt kan lære “Hånden i lommen = Godbidder” (hvorfor de især hurtigt lærer dette, gemmer vi til et andet blogindlæg), vores heste kan også meget hurtigt få lært “Når mennesket går skal jeg følge med” og dét kan være en ulempe når man som hestens ejer (tror) hesten reelt respondere på det Auditivt Signal eller Taktilt Signal. Ulempen er netop at de Visuelle Signaler virker alle de steder hesten kan se mennesket.

Når vi som ryttere sidder på ryggen af vores heste er det meget få Visuelle Signaler som hesten kender fra jorden, som hesten kan se, når vi sidder deroppe.

En anden ulempe jeg rigtig ofte støder på er at hesten har lært, at den skal følge med ejeren, når ejeren går frem ved hesten skulder. Når ejeren så vil gå fra venstre side til højre side af sin hest – f.eks. på staldgangen opfatter hesten det som et Visuel Fremsignal og følger med. Idet hesten følger med går hesten imod tovet den er bundet i. Det vil (for hesten) opleves som en Positiv Straf at gå frem. 

Derfor siger jeg altid til mine elever:

Overvej meget nøje hvilke Visuelle Signaler du lærer din hest at respondere på så hesten altid oplever at “gøre det rigtige” uanset om det er på staldgangen, på folden eller ridebanen.

 

Træningstip: Er du meget visuel i dine forklaringer med arme og hænder, der “flyver rundt” kan det gøre din hest mindre stresset at have meget få Visuelle Signaler. På den måde ved din hest om der er “en besked til hesten”.

 

De Taktile Signaler – Dem hesten kan mærke

De Taktile Signaler er den type signaler vi bruger primært, når vi rider på vores heste og håndtere vores heste fra jorden. Hesten er et af de dyr vi er i allermest kontakt med, når det kommer til træning. Vi trækker med hestene, vi strigler hestene, vi renser hestens hove/løfter hestens ben, vi bruger tøjlerne, schenkler og ben.

Jeg er sikker på du allerede nu har et hav af eksempler på Taktile Signaler inde i hovedet.

Ethvert signal hesten kan mærke er et Taktilt Signal. Igennem træning lærer hesten hvad de forskellige pres betyder. Hvad de betyder afhænger af placeringen af signalet og mængden af pres. 

 

Eksempler fra hverdagen på Taktile Signaler:

Som hestetræner og rideinstruktør ser og indlærer jeg rigtig mange Taktile Signaler hos egne heste, elevers heste og i samarbejde med mine elever – her er en række af de signaler jeg oftest støder på, der er Taktile:

  • Schenklerne presser = Frem
  • Schenklerne flyttes til et specifikt sted på hestens brystkasse = Sideførende Hjælp
  • Tøjlerne anholdes = Sænk Tempoet
  • En hånd på bagparten (fra jorden) = Flyt dig til siden
  • Et træk fremad i trækketovet = Frem
  • Et træk bagud i trækketovet = Sænk Tempoet
  • Et træk til siden i trækketovet = Ændre Retning/Gå Til Siden
  • Pres på benet/ejer læner sig op ad hestens skulder = Løft Benet
  • Pres i longetovet = Drej 

Fordele ved Taktile Signaler:

De Taktile Signaler er oftest dem vi bruger, når noget uventet sker. Hesten hopper eller springer rundt. Hesten er ved at stikke af – så er det de Taktile Signaler vi oftest bruger! Det betyder også det er vildt vigtigt du træner de Taktile Signaler på de dage, hvor alt er godt og hesten er tryg. “Træner” du kun de Taktile Signaler, når hesten er “Ude af den” vil de ikke virke særligt godt, da signalerne er “ukendte” og kan stresse din hest yderligere.

De Taktile Signaler er gode til alle typer af heste og er særdeles effektive at have godt trænet, hvis du arbejder med en sensitiv eller “vild” hest. Det giver ofte en stor ro, når hesten ved hvad der forventes af den – og hesten ved hvad “beskederne betyder”.

 

Ulemper ved Taktile Signaler:

Ulempen ved de Taktile Signaler kommer til udtryk af det er svært at kommunikere med hestene på lang afstand. F.eks. i longen anvendes der markant mindre Taktile Signaler, end der gør under ridning. Når vi longere vores heste bruger vi primært de Visuelle Signaler og De Auditive Signaler. De Taktile Signaler i longen kan være drej eller gør volten mindre. Du har derfor brug for at være tæt på hesten for, at kommunikere med de Taktile Signaler.

 

De Auditive Signaler – Dem hesten kan høre

De Auditive Signaler – dem hesten kan høre. Jeg er sikker på du bruger et eller flere Auditive Signaler, når du træner eller omgås din hest. De Auditive Signaler er bestemt også rigtig vigtige i træningen af vores heste. Jeg bruger oftest de Auditive Signaler til at “Danne bro” imellem hesten Visuelle Signaler og Taktile Signaler. 

De Auditive Signaler har du med dig alle steder. De virker fra ryggen og fra jorden. Tæt på og på afstand.

 

Eksempler fra hverdagen på Auditive Signaler:

Som hestetræner og rideinstruktør ser og indlærer jeg mange Auditive Signaler hos egne heste, elevers heste og i samarbejde med mine elever – her er en række af de signaler jeg oftest støder på, der er Auditve:

  • Smæld med tungen/”Hyp-lyde” = Frem
  • Prrrr/woah = Sænk Tempoet
  • Skridt = Skridt
  • Trav = Trav
  • Galop = Galop
  • Fløjte = Indkald 
  • Hypper = Indkald Til Alle Heste I Stalden Ifbm. Fodring
  • Klikket fra en klikker i klikkertræning = Markør For “Ja Tak, Ønsket Adfærd”
  • Bak/bakke = Bak

 

Fordele ved Auditive Signaler:

De Auditive Signaler har den enorme fordel at du altid har stemmer med dig. Medmindre du er blevet godt og grundig hæs. For det de Auditive Signaler virker bedst muligt er det vigtigt du siger/udtaler dem i samme toneleje hver gang og husker ét signal kan kun have én respons. (Dette gælder iøvrigt for alle signaltyperne!) Dine “Hypelyde” kan ikke betyde gå frem, bak, gå til siden og løft ben (og det ser jeg ofte hesteejere der siger “hyp-lyde” når hesten skal både gå frem, bakke, gå til siden og løfte et ben) 

Hvis “Hyplydene” skulle betyde alle 4 ting skulle hesten hver gang “gætte” hvilken adfærd, der var ønsket i den konkrete situation – og dét vil være ekstremt stressende for enhver hest.

 

Træningstip: Indlær et Auditivt Signal til skridt, et til trav, et til galop. Det kommer til at gøre din hest meget mere bevidst om hvilken gangart du ønsker – og hvad din hest skal gøre. Hvis “Hyplyden” betyder “Øg tempoet” og “Mange Hyplyde” betyder “Trav” bliver det svært for din hest at gennemskue om der kommer én eller 10 “Hyplyde”.

 

Ulemper ved Auditive Signaler:

Som du måske kan læse lidt ud af det ovenfor kræver det for ejeren/rytteren/træneren af hun er yderst konsekvent med sine Auditive Signaler ellers bliver de meget nemt “udvandet” og ophører med at have en god effekt.

 

Hvert Signal (uanset signaltype) kan kun have én respons.
Dit signal kan ikke betyde “Frem, bak, stop og drej”.
Signalet kan kun betyde én ting.

 

Til gengæld,
kan du godt have mange forskellige signaler,
der betyder det samme.
Faktisk vil jeg anbefale dig du har flere signaler,
der betyder det samme.
Derved har du flere “knapper” i din værktøjskasse.

Forstå Hestens Nervesystem og Træn Med Mindre Stress

Forstå Hestens Nervesystem og Træn Med Mindre Stress

Ønsker du at forstå årsagen til din heste bliver stresset i træning?  Og vigtigere; ønsker du at vide hvordan, du kan komme tilbage til den “rolige træning” med din hest, hvis din hest bliver stresset?

Har du oplevet at stå i en situation, hvor du føler du slet ikke kan ”få hul igennem” til din hest? Har du før stået i denne situation med din hest, kan det være en rigtig stor fordel for dig at lære mere om hvordan hestens nervesystem fungerer og hvordan du kan få ro på hestens nervesystem (igen).

 

Det jeg taler om, er hestens autonome nervesystem, den del der styrer alle hestens organer ”på autopilot”, det styrer bl.a. hestens vejrtrækning, hestens hjertefrekvens og hestens fordøjelse.

 

Der er tre muligheder: der kan ”skrues op”, ”skrues ned” eller aktiviteten kan forblive uændret.
Fordi det autonome nervesystem kører ”på autopilot” kan du som hestens ejer ikke bestemme ”nu skal du altså være rolig” (faktisk har det ofte den stik modsatte effekt at forsøge at trumfe afspændthed igennem, hos både heste og mennesker).

 

Du kan ikke bestemme at hesten skal trække vejret langsommere eller ”slappe af”. Du kan med viden om Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem gradvist og kontrolleret bevæge dig fra øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem, til øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.

 

Med øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem får du en roligere hest, der kan lytte til dine signaler og tager bedre imod læring, fordi hestens stressniveau vil være sænket.

 

 

Det Sympatiske Nervesystem

Når vi som hestens ejer eller træner oplever at hesten virker stresset, skyldes det en øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem. Det Sympatiske Nervesystem er den del af nervesystemet der bliver aktiveret når hesten går i “flygt, frys eller kamp”-tilstand.

 

Du vil derfor kunne opleve: Øget puls, hurtigere vejrtrækning, evt. at hesten holder vejret, frigivelse af ekstra energi (adrenalin), hesten rejser hovedet for at holde øje, hesten gør sig klar til at flygte fra en potentiel farer, hesten gøder unormalt meget evt. over flere omgange, nogle gange ender gødningen med at blive mere ”væske” end reelt gødning.

Fra hestens synspunkt er det en god strategi at få tømt ud i tarmene, det vil gøre hesten ”så let som muligt” rent fysisk og gøre det lettere for hesten at flygte.

Når aktiviteten stiger i Det Sympatiske Nervesystem, lukkes der samtidig ned for hestens fordøjelse som også er en årsag til at hesten ”skider af skræk”.

 

Helt forenklet i dagligdagen kan du tænke ”aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem = speeder

  

Tegn på der er øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem:

  • Øget puls, evt. sådan at du kan se det foran på brystkassen ved hjertet.
  • Hurtigere vejrtrækning evt. holder vejret.
  • Løfter hovedet og vil ikke “slippe” i halsen igen.
  • Udvider øjnene evt. ”trekantet øjne”.
  • Gøder mere end normalt evt. ”splat-mave”.
  • Fordøjelsen lukker ned og hesten er derfor ikke modtagelig for foder og/eller godbidder.

 

 

Det Parasympatiske Nervesystem

Når vi ser vores heste, er rolige, tilpasse og afspændte er det primært Det Parasympatiske Nervesystem der er aktivt.
Det er her hesten “lader op”, restituerer sin krop og er fysisk og mentalt afspændt, hesten bruger minimal muskelkræft.

 

Den her del af nervesystemet ser vi som værende aktivt når hesten spiser, sover, socialiserer (klør/soignerer) med andre heste, hesten bevæger sig afspændt på folden. Det Parasympatiske Nervesystem er den del af det autonome nervesystem, der ønskes mest aktivitet i, under træning og samvær med hesten; uanset disciplin eller situation for at opnå den mest rolige og sikre hest.

 

Det Parasympatiske Nervesystem er bl.a. med til at stabilisere hestens fordøjelse og medvirkende til hurtigere rehabilitering af hestens krop. Det er derfor du skal stile efter en overvejende aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem hos din hest, uanset disciplin.

 

Helt forenklet kan du i dagligdagen tænke ”aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem = pause/bremse”.

 

Tegn på der er øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem:

  • Langsom og rolig vejrtrækning.
  • Halvlukket/afspændte/bløde øjne.
  • Afspændt hoved/hals-position.
  • Normal puls.
  • Hesten spiser foder langsomt og roligt.
  • Hesten er modtagelige for foder og godbidder.

 

 

Forholdet imellem Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem

Det kan godt lyde som en ”skurken og helten” når vi ser på Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem – i virkeligheden har vi brug for begge dele. Det er aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem der får hesten til at reager hurtigt, når der er farer på færre og sikre hesten overlever – hvilket er en vigtig del af hestens generelle overlevelse og sikkerhed i livet.

 

Ulempen for os som hestens ejer/rytter er at hesten altid har Det Sympatiske Nervesystem tilgængeligt, det kan ikke ”slukkes” mens vi har omgang med vores heste. Derfor stiller det også store krav til vi bliver dygtige til at aflæse vores heste og endnu bedre til at tilrettelægge træningen bedst muligt.

 

Fordelen ved at besidde denne viden er vi kan aflæse vores heste og over tid træne hestene til at respondere mindre og mindre på omgivelserne og derved få en mere sikker hest i alle situationer.

 

Forholdet imellem Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem vil altid udligne hinanden.
Der er 100% tilgængelig totalt for de to systemer. Det betyder at du f.eks. kan have:
50% aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem og 50% aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.
25% aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem og 75% aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.

 

Dette kan forekomme i alle former for fordelinger, pointen er at de to altid vil udgøre 100% tilsammen. Som udgangspunkt ser man ikke en kæmpe forskydning imellem systemerne men mere at hesten ”hælder mere til den ene side end den anden”. Det betyder også at du kan stimulere det system du har brug for og bringe hesten tættere mod det du ønsker mere af.

Fra stresset hest til rolig hest
– Håndtering af stress under træning

Eller ”Fra sympatisk aktivitet til parasympatisk aktivitet”. Stiger hestens stressniveau kan du over tid arbejder dig ud af det med god træning. Nervesystemet vil som beskrevet påvirke hinanden ligeligt – ryger der 10 % fra den sympatiske del vil det stige tilsvarende 10 % i den parasympatiske del – på den måde kan vi kigge på hvad der aktiver den parasympatiske del af hesten nervesystem. Det gør bl.a. foder, forudsigelighed og nemhed.

 

 

Foder:

Når hesten tygger på sit foder, sætter det gang i spytproduktion og derved fordøjelsen, som relaterer til hestens parasympatiske nervesystem. Derfor øges aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem. Foder kan f.eks. være en godbid. Hvis hesten normalt er motiveret af foder og ikke vil spise sin godbid, er hesten sandsynligvis for stresset her og nu til at tage imod foderet/godbidden (altså med stor aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem).

Træningstip: Husk at bruge godbidder kontinuerligt i din træning – hvis du kun bruger godbidder, når hesten er stresset, vil hesten danne en negativ association via klassisk betingning til godbidderne; ”godbidder = uhyggelig/farlig/ubehagelig situation”.
Det kan i stedet være med til at øge aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem, hvis hesten laver denne association.

Forudsigelighed: 

Når du stiller hesten en velkendt opgave som at udføre en bestemt adfærd igennem velkendte signaler (især de Taktile Signaler er gode her – dem kommer jeg ind på i et andet blogindlæg) som hesten kender godt og ”kender svaret på” kan gøre hesten mindre stresset.

Forudsætningen er at hesten har en positiv association til signalerne. Du kan f.eks. bede din hest stoppe, dreje, bakke, gå frem el.lign. det vigtige er det er signaler som er velkonsolideret og fungerer godt for hesten i forvejen. Har din hest derfor svært ved at stoppe, dreje, bakke, gå frem mv. for de Taktile Signaler er det ikke mens din hest er stresset du skal forvente at få et ”godt resultat” af at bruge de signaler.

 

 

Nemhed:

Er din hesten stresset kan det være en god idé at stille hesten en nem opgave, hvis hesten er god til at skridte i et mønster, kan du ”hente hesten” ved at lave en øvelse som hesten er god til. En god øvelse til dette kan f.eks. være at skridte i et 8-tal. Her bliver sporet forudsigeligt. Indlægger du f.eks. et stop 2 forudbestemte steder i 8-tallet og tilføjer en godbid ifbm. dit stop anvender du Positiv Forstrækning i øvelsen og får yderligere øget aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem og sænket hestens stressniveau. 

 

 Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

 

Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

 

Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.

Sådan træner du din hest til at gå frem for dine schenkler (uden at bruge et stort pres)

Sådan træner du din hest til at gå frem for dine schenkler (uden at bruge et stort pres)

Lad mig slå det fast – ingen heste er “schenkeldøve”
men heste kan opfattes som “schenkeldøve” af rytteren.

 

Alle heste kan mærke rytterens schenkel
– spørgsmålet er om hesten ved hvad det betyder.

 

Du rider rundt inde i ridehallen, du føler du skal drive for hvert enkelt skridt. Måske skal du endda drive så meget med schenkel og sæde at du nærmest allerede er forpustet efter en enkelt langside.

 

Imens rider din veninde rundt på sin hest, der er hesten “hvor speederen sidder fast”.
Du tænker “Gid min hest, kunne få lidt af hendes hest energi – det ville gøre det hele meget nemmere!”
Måske har du endda prøvet en eller flere af følgende ting:

 

  • Fået din dyrlæge til at tage en blodprøve (og alt ser normalt ud)
  • Tilføjet et eller flere typer af kosttilskud for at booste energiniveauet
  • Er det vinter har du måske klippet din hest for at se om det hjælper
  • Du har din faste terapeut/behandler til at tilse din hest – og hun forsikre dig alt er i den skønneste orden 

 

Først vil jeg rose dig for at være en ansvarlig hesteejer der tænker
“noget er galt” og handler på det. 

Derefter vil jeg fortælle dig: Fejler din hest ikke noget fysisk,
er der hjælp at hente lige her!

Det behøver slet ikke at være som ovenfor når du rider din hest. Dit fremsignal kan trænes og din hest kan komme til at holde det samme tempo i flere runder. For at opnå dit mål om en hest der respondere let for dit fremsignal, vil jeg anbefale du gør følgende:

  1. Læser dette indlæg.
  2. Gå ud og træner med din hest.
  3. Spørger om hjælp inde i Facebook-Gruppen: Vejen til en sund & holdbar ridehest hvis du får spørgsmål undervejs i din træning.

Ultra kort og konkret vil jeg forklare dig

  • Hvordan din hest lærer
  • Hvad et taktilt signaler er
  • Hvad god timing betyder
  • Hvordan du leger “tampen brænder”

(Dette er opskriften på et let fremsignal)

Sådan lærer din hest

 Når vi kigger på hvordan heste indlærer, dem vi kalder de taktile signaler lærer hesten (oftest) igennem negativ forstærkning.

Negativ forstærkning skal ikke forstået som “noget negativt” men i stedet som “Negativ = fjerner”.

Forstærkning skal ikke forstås som “Gøre mere/skrue op” men i stedet som “Forstærkning = motivere hesten til at gentage en adfærd”

Oversat til dansk: Vi fjerner noget, for at motivere hesten til at gentage en adfærd.

 

Forvirret? Hæng i. Jeg lover det kommer til at give mening lige om lidt. 

Vi bruger negativ forstækning mange steder, uden at være bevidste om det – måske du bliver mere bevidst om det efter dette indlæg (det håber jeg du gør).

Vi bruger især negativ forstærkning sammen med de signaler vi kalder for de taktile signaler (og andre steder men det hører til i et andet blogindlæg).

 

De taktile signaler

De taktile signaler er den type af signaler som hesten kan mærke. Det er den type signaler vi bruger primært, når vi rider på vores heste. Her er en række eksempler på taktile signaler når vi rider vores heste: 

  • Pres med schenklen = frem
  • Pres bagud i tøjlerne = stop
  • Flyt tøjlen til siden = drej
  • Tap med pisken på bagparten = frem
  • Sideførende hjælp med schenklen = gå/vig til siden

 

 

Som nævnt ovenfor trænes de taktile signaler (oftest) via negativ forstærkning. Når vi ønsker vores hest skal udføre en bestemt adfærd (f.eks. gå frem under rytter) klemmer vi blidt med begge schenkler på samme tid. Ligeså snart hesten går frem, fjernes presset fra begge schenkler (Negativ forstærkning). 

 

For hesten skaber det en forståelse for “Pres om ribbene med schenklerne = frem” og fjerner du som rytter hurtigt og tydeligt dine schenkler hver gang din hest går frem, vil din hest hurtigt opleve at kunne “kontrollere” presset. 

 

 

 

Ofte siger jeg til mine ekvipager:
“Hesten får sat flueben ud for pres med schenklerne = frem.
For hvert eneste “flueben” hesten sætter
jo bedre og bedre bliver din hest til at gå frem.”

Rytterens Timing – en afgørende ingrediens

En helt afgørende ingrediens i opskriften på en hest, der går frem for dit Taktile Fremsignal er Rytterens Timing! Det er et stærkt og solidt fundament at vide: Hvad vil jeg gerne træne min hest til og hvordan vil jeg gerne træne min hest til det.

 

 

For at det bliver en succes afhænger det som nævnt af Rytterens Timing.
Hvis rytterens timing er helt ude i skoven risikere du:

 

  • At stå med et dårligere fremsignal end før
  • Din hest bliver mere og mere forvirret
  • Din hest bliver måske, sådan, lidt bedre, på en god dag…
  • Din hest bliver så forvirret den til sidst stejler, bukker, bakker eller på anden vis siger: “Jeg forstår IKKE hvad du mener menneske!”

Ingen af ovenstående er ønsket – uanset hvilken rytter du er eller hvilken hest du har.

 

Derfor er Rytterens Timing sindsygt vigtig!

  

Lad mig komme med et eksempel på en rytter med dårlig timing (og manglende viden om hvordan hesten lærer):

Rytteren rider på sin hest, hesten går langsomt… Sådan snegle-tempo laaaaaaangsooomt….
Rytteren sparker (forsigtigt) til hestens sider med schenklerne for at få hesten til at gå mere frem.

 

*spark*

 

Hesten spænder op i kroppen.

 

Schenklen er væk igen.

 

Kan du gætte hvad denne hest har sat sit “flueben” ud for?

Nemlig!

“Spark med schenklen = Spænd op i kroppen”

Var det dét rytteren ønskede? Nej. Slet ikke.

 

Faktisk sker der rigtig ofte det, når hesten spænder op i sin krop, at hesten bryder forbindelsens i sin overlinje og det får hesten til at gå endnu langsommere. 

(Du kan læser mere om hestens overlinje i det nørdet blogindlæg lige her)

  

Rytteren her prøver måske igen med samme mængde pres på sit spark.

*spark*

 

Hesten spænder op.

 

Schenklen er væk igen – endnu et flueben i “Schenkel = spænd op”.

 

(Jeg tænker du kan se scenariet forsætter med hårdere spark, måske nogle sporer og en pisk undervejs)

 

 

Pointen er:
Sparker man til hesten som værende ens fremsignal skal man virkelig være sikker på hesten går frem – for ligeså snart “sparket” er “overstået” er der brugt Negativ Forstærkning og hesten har sat sit “flueben”.

 

 

Og faktisk kan jeg slet ikke anbefale dig at gøre det sådan. Det er meget mere behageligt for hesten at du i stedet giver et blidt og fast let klem med begge schenkler til frem, end få (blidt som hårdt) sparket schenklerne ind i ribbene. 

 

Hvordan jeg synes du skal gøre det kommer vi til lige om lidt – så hæng i!

 

Det er altså kombinationen af: 
Negativ Forstærkning + Rytterens Timing, der træner det gode Taktile Fremsignal.

 

Leg “Tampen Brænder” med din hest

Du ved nu at kombinationen af videnhvordan hesten lærer Negativ Forstærkning + Rytterens Timing er det der træner det gode Taktile Fremsignal. Hvordan ser det så ud i praksis? Ovenfor gav jeg et eksempel på en rytter med manglende viden for indlæring og/eller dårlig timing.

 

 

 

Du skal til at lege “Tampen Brænder” med din hest.

 

I stedet for at sige “varmere, varmere, koldere, koldere” til din hest skal du se legen som “Hvad er det tætteste på et rigtigt svar?” svar = adfærd (tilsvarende at hesten bliver varmere og varmere).

 

Jeg kalder det for “Tampen Brænder” fordi du her i indlæringen (eller genopfriskning) siger “Ja tak” (via Negativ Forstrækning/Fluebenene) hver gang din hest går bare ét skridt frem og du er i starten “ligeglad” med hvor hurtigt eller langsomt din hest skridter.

 

Her kommer en ultra-konkret guide for træning af dit Taktile Fremsignal:

  1. Du sidder på ryggen af din hest.
  2. Du laver en parade (og husker at give tydeligt efter med begge tøjler, når hesten stopper – Negativ Forstærkning gælder også for stopsignalet)
  3. Du sidder stille på hesten uden kontakt på tøjlerne (for at gøre opgaven så simpel som mulig for hesten lige nu).
  4. Giv nu et let kram med begge schenkler.
  5. Når du mærker hesten er ved at tage det første skridt frem fra parade til skridt fjerner du begge schenkler hurtigt fra hesten (Rytterens Timing og Negativ Forstrækning).
  6. Fjern scenklerne så tydeligt og langt væk fra hestens sider/ribben, at hverken du eller hesten er det mindste i tvivl om, at schenklerne er væk.
  7. Lad hesten skridte i det tempo den er sat igang i (uanset om det er vildt langsomt eller det ønsket tempo) vent og se en runde eller to om hesten stopper af sig selv igen (eller før). Hvis hesten stopper af sig selv så lad endelig hesten stoppe op! (Jeg ved det er fristende at drive, når du mærker din hest er ved at stoppe – lov mig du ikke driver – jeg skal nok forklare hvorfor nedenfor).
    Stopper din hest ikke af sig selv indenfor en runde eller to: Tillykke! Du har en hest der forstår “hold dette tempo indtil der kommer en ny besked” er det denne type hest du har, laver du en parade.
  8. Gentag processen fra parade til skridt 10-15 gange i denne træning.
  9. Mærk undervejs efter på en skala fra 1-10 hvor 1 er “meget let/ingen pres” og 10 er “meget højt/hårdt pres” hvor på skalaen din heste respondere. Respondere din hest på 5 og du ønsker din hest skal respondere på 2 kan du arbejde med følgende set-up: Hesten står i parade, klem med 2 og “skru op” direkte op til 5 et sekund efter. Husk at fjerne presset så snart din hest går frem (det gælder altid uanset hvad pres din hest respondere på). Efter nogle gentagelser vil din hest lave koblingen “2 = 5”. Hvor hurtigt din hest afkoder det afhænger af: Rytterens Timing og hestens motivation for at gå frem for pres (vi kigger på hestens motivation i et andet blogindlæg).
  10.  Denne proces gentager du hver gang du træner indtil du din hest respondere let på dit Taktile Fremsignal på max. 2 på “pres skalaen”.

 

 

“Min hest skridter fint frem, men holder ikke tempoet”

 

Har du en hest der egentlig fint skridter frem, når du går fra parade til skridt men hele tiden falder ned i tempo er det lidt “to sider af samme sag”.

    Jeg vil igen anbefale du starter med at træne fra parade til skridt og virkelig mærker efter, hvor lidt/hvor meget du skal skrue på presset med schenklerne før din hest går frem. Skal du skrue helt op på 5, 6 eller 7 (eller 8/9/10) vil jeg starte med at lære hesten at respondere på max 2 på “pres-skalaen”.
      Det gør du som beskrevet ovenfor at du får lagt presset ved “2” og skruer direkte op til “5”. Har du en hest der først respondere på 10 vil jeg anbefale du f.eks. starter ved “7” og skruer direkte op til “10” ellers bliver springet fra “2” til “10” meget stort.
        Når hesten respondere på “7” kan du lave det fra “5” til “7” og fra “3” til “5”. 
          Når din hest respondere på at gå tydeligt frem ved “2” på pres skalaen sætter du hesten i skridt. Her mærker du nu efter “På en skala fra 1-10 hvilket tempo har jeg hos min hest?” Hvor 1 er snegle-tempo og 10 er hesten løber for hurtigt. (Skalaen er helt din egen og individuel).

          Går din hest med et tempo på 3 og du gerne vil op på 5 giver du nu én drivende hjælp med dit Taktile Fremsignal for begge schenkler på én gang. Din hest skulle gerne, med din forudgående træning, respondere tydeligt frem. Idet hesten går frem fjerner du igen hurtigt og tydeligt begge schenkler (Negativ Forstrækning)

           

          Vent med at driv til hesten er “tydeligt” nede i tempo

          Din opgave er nu i starten kun at drive når din hest helt tydeligt “flader ned” i tempo. Hvis din hest går fra 5 til 4 vil jeg vente til din hest er nede på 3 for at gøre den drivende hjælp så tydelig som muligt.
          Driver du når hesten går fra “5 til 4” får du hurtigt lavet et Taktil Signal der betyder “du må ikke gå i stå”. I stedet for et “Gå frem/sæt tempoet op”.

           

           

           

           Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

           

          Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

           

          Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
          Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.

          Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunktet for et godt set-up

          Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunktet for et godt set-up

          Lige her får du mulighed for at se allerførste gang min skønne unghest Kammerdal’s Di Romantic – i daglig tale “Stankelben” galopere første gang under rytter, videoklippet er optaget 15. april 2018 og er fra en af vores samlinger på BBH Træner Uddannelsen, der er en overbygning til BBH Basisinstruktør Uddannelsen.
          I dette indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg har forberedt ham til at kunne galopere under rytter, hvilket set-up jeg lavede med mine kollegaer og Susan (såsom at lokke mine kollegaer til at tage billeder og video 🙂 )

          Første step – Et auditivt galopsignal (der virker)

          Det allerførste jeg vil anbefale dig er at du kan longere din hest i skridt, trav og galop – når du har lært din hest at springe an i galop via et auditivt signal (de auditive signaler er de signaler hesten kan høre) kan du bringe det auditive signal med dig, når du skal ride din hest.

          Sådan kan du indlære et auditivt galop-signal:
          Start med at beslut dig for hvad dit signal til galop skal være – der er frit valg på alle hylder – det vigtige er du selv er bevidst om, hvad der betyder galop – og husker det signal kun kan betyde galop.

          Et par eksempler kan være:

          • “Gaaaaaloooop”
          • “Dobbelt smæld med tungen” (du ved den typiske “hyp-lyd” med 2 gentagelser alle hestemennesker kan)
          • “Blå Elefant” (Jo den er god nok – du kan sagtens lære din hest “Blå Elefant” betyder galop – fordi hesten ikke har en forudindtaget forståelse for dine ord.)

          Vælg et auditivt signal, der giver mening for dig som du nemt kan huske, når du skal bruge det – husk at have forskellige signaler til forskellige gangarter, det gør det nemt for din hest at vide, hvad du gerne vil opnå og hvad hestens skal gøre.

          Dit galopsignal kan du indlære i longen ved at sige signalet og anvende f.eks. en longepisk eller kørepisk som en ekstra fremaddrivende hjælp, når din hest springer an i galop roser du hesten for anspringet og gentager processen flere gange indtil din hest responderer på det auditive signal.

           

          Hesten her arbejder med at finde sin balance i trav inden den skal galopere som en del af hestens opvarmning for at give hestens overlinje de absolut bedste betingelser.

          Bonusinfo: Når du har forskellige tydelige signaler vil din hests generelle stressniveau falde og du vil opleve en mere rolig hest, fordi din hest ved præcist hvad du mener og hvornår der er “en besked” til den.

          Når det auditive galopsignal virker fra jorden

          Jeg antager du allerede kan ride din hest og styre retning og tempo i skridt og trav, inden du begiver dig ud i dette trin af træningen.

          En af de ting der er afgørende for at hesten får en god oplevelse med at galopere under rytter første gang er hvordan du designer dit set-up.

          Det er vigtigt at huske sig selv på at der kun findes “en første gang” – når hesten først har prøvet noget én gang vil det være med til at danne grundlag for hestens opfattelse af opgaven fremover.

          Derfor er det uhyre vigtigt at skabe det absolut bedst mulige set-up for din hest.

          En række ting der er idéel for et godt set-up for din første galop:

          • Start evt. i longen med at tjekke at dit auditive galopsignal virker. 
          • En stor bane, gerne springbane med masser af plads og gode langsider, det gør det nemmere for hesten at holde balancen hele vejen rundt. 
          • Et godt miljø hvor hesten evt. har “venner” med på banen som bliver på banen imens. 
          • Din underviser på jorden til at hjælpe med at drive på hesten, hvis hesten synes det er svært lige at finde galoppen med en rytter på ryggen første gang. 
          • Ros din hest for anspringet også selvom anspringet er til “forkert galop” din hest skal have oplevelen af at have gjort det rigtige. Ofte springer hestene “forkert an” fordi de har svært ved at finde balancen. 
          • Giv masser af plads på tøjlen i anspringet og mens du galopere rundt. 
          • Lad endelig hesten falde ned i trav – det gør hesten oftest fordi den synes det er svært at holde balancen og fordi den bruger sin krop på en anden måde end normalt. 
          • Få hjælp fra en ekstra på jorden til at styre retning hvis hesten synes det er svært – hjælperen på jorden kan f.eks. styre retning ved at stille sig lidt før hesten skal dreje og på den måde hjælpe med at få redet i den ønsket retning.   
          • Nyd din første galop på din unghest 🙂 

          Se med her hvordan vi gjorde

          På videoklippet lige nedenfor kan du se hvordan vi fik designet et godt set-up for Stankelben.

          Vi var på en stor bane med masser af plads, jeg havde allieret mig med skønne kollegaer der både tog video og billeder 😉 ..
          Derudover valgte vi bevidst at starte på højre volte da det uden tvivl er den volte han har nemmest ved at galopere på (uden rytter) – med rytter blev det noget andet. Det skyldes sandsynligvis at Stankelben skal genfinde sin balance med en rytter på ryggen, når han skal galopere og derfor har mere svært ved at finde det på den måde.

          Han springer “forkert an” alle tre gange, efter de første to gange får Susan og jeg justeret vores set-up til at jeg ændre retning over midten, hvis han springer an i venstre galop igen – imens jeg rider hen over midten skifter Stankelben selv galoppen til højre; det var nok at ændre på hans balancepunkt med et lille drej.

          Det fortæller også rigtig meget om hvor skrøbeligt det er med Stankelbens balance på daværende tidspunkt – her er det som rytter vigtigt du blot følger med hesten og sørger for at være i en god balance, med vægten ned i stigbøjlerne, være fleksibel i ankel, knæ og hofteled til at kunne følge med hestens galopbevægelse.

          Din fleksibilitet i ankel, knæ og hofteled er afgørende for at bevægelsen kan gå op igennem din krop og hesten oplever at energien flyder, bliver rytteren stiv i sin led vil det blokere for den bevægelse hesten laver og få hesten til at stoppe.

          Husk også at dine arme skal følge med hestens nikkebevægelser i galop – rid gerne uden kontakt i starten, det sikre at hesten føler at have frihed over sin hals til at kunne balancere sig bedst muligt.

           ..og se lige hvor fint Stankelben galopere allerførste gang under rytter; jeg elsker at se den markante forbedring der er i hans forståelse fra første til andet galopanspring 🙂 ..

          Det fortæller at Stankelben godt forstår opgaven; det var blot svært lige at få den store krop og de lange ben til at gøre det 🙂 ..

          Jeg håber du kan bruge disse input, og du vil dele det med en du kender der kan have brug for netop denne viden – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem i kommentarfeltet nedenfor eller ved at sende mig en mail på info@JeannetteGlerup.dk 

           

          Hestens sporing – hvorfor er det vigtigt?

          Hestens sporing – hvorfor er det vigtigt?

          Hestens sporing – Hvorfor er det vigtigt at hesten sporer lige og hvad betyder sporing for hestens flow igennem kroppen?

          Hvor hesten placerer sine forben og bagben er afgørende for hestens bevægelse, sundhed og holdbarhed. Det er også afgørende for om du som rytter oplever, at hesten har et godt “flow” i sin bevægelse.

          Hestens forpartsbalancering er første step

          Hesten her understiller sit højre forben i bevægelsen, det vil over tid give skade på hestens  højre forben, hesten er det jeg kalder for “Kegleformet” hesten er bredere i toppen af brystkassen, og smallere hvor, hoven/forbenet lander.

          Først kigger du efter om hesten balancerer sine forben under sit skulderblad til at starte med, det vil sige at vi kan tegne en lige streg fra hestens skulder og lige ned på jorden. Det vil svare til at hesten står vinkelret med sit forbenet på jorden.

          Grunden til hesten bør stå vinkelret med sit forben ned på jorden skyldes at vi får en lige belastning af hestens krop, ned gennem hestens forben. Hvis din hest ikke træder lige ned med sit forben under skulderbladet kan det skyldes stramhed i hestens thoraxslynge, låst skulderled, låst albueled eller andre problematikker i hestens krop. Er der en fysisk blokering kan det afhjælpes ved hjælp af en Fysiurgisk Afbalancering, som jeg kan hjælpe med som fysiurgisk hesteterapeut.

          Du skal vide der er mange forskellige ting du kan gøre for din hest med forskellige øvelser, for at hjælpe hestens forpart og forben i balance – en af de øvelser jeg ofte sætter i gang hos heste, der understiller forbenet (det jeg kalder for “Kegleformet”) er “Åbne Drej”.

          Det “Åbne Drej” bruges til at fortælle hesten den skal føre sit forben under skulderbladet.

          Sådan laves det “Åbne Drej”

          Jeg fører min hånd frem mod hestens mund og ind i volten. Jeg fører hånden frem i bevægelsen for at tilgodese hesten kan forlænge halsen (og derved sin overlinje) imens hesten åbner det indvendige forben.

          Timing er uhyre vigtigt, når du vil arbejde med de åbne drej. Det er vigtigt signalet times til at hesten står på det modsatte forben. Når hesten har sin vægt på højre forben kan rytteren bede hesten om at dreje til venstre, med et åbent drej.
          Hvis rytteren vil have hesten til at dreje til venstre mens den står på venstre forben kan hesten enten; “overhøre” signalet og vente til den kan løfte venstre forben eller hesten kan krydse ind foran venstre forben med sit højre forben.

          Krydser hestens ind foran med modsatte forben får vi mere af den “lukkede bevægelse” og opfordre derved hestens krop til at blive mere kegleformet. Derfor er det vigtigt at vores timing matcher med at hesten kan svare rigtigt på drejet, når rytteren beder hesten om det.

          Husk derfor at dreje til højre eller venstre når hesten står på modsatte forben, for at få mere af den “åbne bevægelse” og få benet ud under skulderbladet og derved (over træningspas) få hestens forben til at stå mere vinkelret på jorden.

          Samme hest med forben der står “vinkelret på jorden” – bemærk hestens bagben.

          Hestens bagben står bredt – men mangler en smule mere bredde for at matche hestens forben – derfor er hestens bagben i dette tilfælde begge to “Lukket”.

          Her ses forskellen tydeligt, når billederne ses op mod hinanden, hestens til venstre er “bred” i toppen af brystkassen og smal i bunden – det vil betyde hesten over tid vil få overbelastet sit højre forben – senere med forskellige øvelser – bl.a. de “Åbne Drej” er hesten senere langt mere balanceret i sin krop og står “vinkelret” på jorden med sine forben.

          Når det her er hestens udgangspunkt kan vi begynde at kigge på sporingen af hestens bagben.

          Sporing af hestens bagben

          Hestens baghov skal lande op i hestens forhovs spor, dvs. højre bagben skal lande op i højre forbens spor – og venstre bagben skal lande op i venstre bagbens spor. Er hesten derfor smal i forparten (kegleformet), skal vi først sikre os hesten får placeret sine forben vinkelret under skulderbladene, inden vi kigger på hvad hestens bagben gør.

          Kigger vi på hvad hestens bagben gør, inden hestens forpart er i balance kan man som rytter/træner “blive snydt” til at tro hesten sporer korrekt, hvis hesten går smalt/kegleformet med sine forben.

          Åbner eller lukker hestens ben?

          Analyser et bagben ad gangen. Kig på f.eks. venstre bagben.

          • Lander venstre bagben op i venstre forbens spor?
          • Dækker venstre baghov venstre forhovs afmærkning?
          • Lander baghoven indenfor sporet af forhoven? (Hesten “Lukker benet”)
          • Lander baghoven udenfor sporet af forhoven? (Hesten “Åbner benet”)

          Når hesten “Åbner” på bagbenet vil hoven lande på “ydersiden” af forhoven, og når hesten “Lukker” på bagbenet vil det lande på “indersiden” af forhoven. 

          Start med at lave analysen på lige spor – få evt. en veninde til at trække med hesten, hvor du ser hesten bagfra. 
          Bonus-info! Husk at få trækkeren til at gå på både højre og venstre side af din hest, hesten vil som regel kigge lidt i den retning som trækkeren går på, og det kan være nok til det ændre på hestens sporing af bagbenene.

          I din analyse bemærker du “Lukker, Åbner eller lander hestens “i midten” (i forhovens spor) hver gang?”

          Hvis din hest lukker på et bagben, vil bagbenet komme tæt på det andet bagben.
          Hvis din hest åbner på et bagben, vil bagbenet komme længere væk fra det andet bagben.

           

          Det resulterer i at hesten “går på flere spor”, når den rides og trænes fra jorden.

           

           

          Sådan hjælper du din hest videre 

          Ud fra din analyse ved du nu om hestens bagben “Åbner” eller “Lukker”, det betyder du nu kan hjælpe din hest til at bevæge sig mere lige og balanceret.
           
          Hesten der åbner på bagbenet:
          Denne type hest har brug for at lave en lille overtrædning af det bagben, der åbner – start fra jorden og bed hesten om at lave en let overtrædning, hvor hesten forsat går lige med sine forben og det ene bagben træder over det andet bagben. Lav øvelsen nogle gange og vurder nu hvordan hestens sporing er nu.
           
          Hesten der lukker på bagbenet:
          Denne type hest har brug for at du beder den om at åbne bagbenet, det er en fordel du går på modsatte side af hesten, eksempelvis er det højre bagben, der lukker – gå på venstre side af hesten og bed højre bagben om at lave en overtrædning “ud af volten” mens hestens forpart forsætter “ligeud” på sporet.
          Lav øvelsen nogle gange og vurder nu hvordan hestens sporing ser ud. 
           
           

          Tag øvelserne med under rytter 

          Når hesten er god til det fra jorden kan du tage øvelsen med op når du rider.

          Det er en fordel at have en med fra jorden der i starten kan sige om benet “åbner, lukker eller er neutralt” med den info fra personen på jorden til dig, der rider, kan du begynde at mærke om hestens bagben lander, hvor det skal lande – det gør det nemmere for dig som rytter at mærke, hvad der sker i hestens krop – og hvornår øvelserne virker for din hest.

          Når du oplever hesten begynder at spore bagbenene op i forbenenes spor vil de fleste ryttere opleve at hesten går mere fremad/har større flow og bedre bevægelse fordi energien nu kommer mere lige og balanceret op igennem hestens krop.

          Rigtig god fornøjelse med din træning – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem her i kommentarfeltet eller skrive til mig på info@JeannetteGlerup.dk 🙂 

          Sådan forbedre du hestens trav ved at galopere

          Sådan forbedre du hestens trav ved at galopere

          Brug galoparbejdet til at skabe bedre bevægelighed i trav hos din hest – og forstå hvorfor det fungerer på den måde.

          Som du sikkert allerede ved bevæger hestens ben sig forskelligt alt efter om hesten er i skridt, trav eller galop – det ved vi vidst alle godt ;-).

          Har du en hest, der virker lidt “slap” i mavemusklerne, hænger lidt i traven, er tung fortil, virker stiv i ryggen eller ikke træder så langt ind under sig i traven?

          Der er heldigvis rigtig meget at gøre – du kan bl.a. bruge galoppen til at hjælpe dig og din hest videre i Jeres træning.

          Hestens bevægelse i galop

          Galop er en 3 taktet gangart, vi snakker som ryttere/hesteejere om højre galop og venstre galop – der er afgørende for “hvilken galop hesten er i”.

          Hesten bevæger sig i galop på følgende måde:

          Udvendige bagben → Indvendige bagben + udvendige forben (alle 3 ben er i jorden) → Hesten løfter udvendige bagben (Indvendige bagben + udvendige forben er i jorden) → Hesten løfter nu de sidste to ben af jorden → Indvendige forben lander → Hesten løfter sig af indvendige forben (dette kaldes svævefasen – ingen ben er i jorden) → Hestens kipper sit bækken og hestens udvendige bagben lander i jorden – osv.

          Der er altså enten 1, 2 eller 3 ben i jorden ad gangen.

          Vi kan også se at hesten altid bærger alt sin vægt på hhv. udvendige bagben og indvendige forben i et moment af galoppen .

          (psst! Bonus tip: Har du en hest, der har svært ved at galopere på den ene volte kan det være fordi enten forbenet eller bagbenet er “svagt” og trænger til ekstra træning, der styrker det ben – eller en låsning i skulderled, albueled, nedsat bevægelighed i hofteleddet, SI-Led låsning eller generel låsning i bækkenet – det kan afhjælpes med en Fysiurgisk Afbalancering)

          Når hesten galopere vil den kippe i sit bækken, når alle benene er af jorden, så hesten kan fremføre benene til “næste runde” af galoppen.

          Det er heri en af fordelene ved at anvende galop til at forbedre hestens trav findes.

          Hvordan galop kan anvendes til at forbedre traven

          Når hesten kipper sit bækken (pelvis på latin) ind under sig (i fremføringen af udvendige bagben) vil det “trække” i resten af hestens krop – bækkenet møder sammen med hestens korsbenet, (saccrum på latin) via sener og muskulatur, lige foran korsbenet (bag fra hesten og frem) finder vi hestens sidste lændehvirvel, hesten har 6 lændehvirvler (Lumbar på latin) det led mellem den sidste lændehvirvel og korsbenet kaldes Lumbar-Sacral leddet – et hængselsled – måske du før har hørt det som “galop-leddet” for det er faktisk det led, der gør hesten kan kippe sit bækken ind under sig.

          Når hesten kipper sit bækken ind under sig vil korsbenet trækket sig “ind under hesten” det virker fuldstændig på samme måde som et hængsel, når hesten kipper i bækkenet vil området over hestens lænd forlænge sig – og lænden vil blive trukket med “bagud” det forlænger altså lænden og vil mobilisere helt naturligt i lænden – og især i Lumbar-Sacral leddet.

          I skridt og trav bevæger lænden sig ikke ret meget og bevæger sig primært sideværs (fra venstre til højre og højre til venstre) derfor vil denne galopbevægelse løsne i lændeområde og forlænge hestens lange rygmuskel – som bl.a. trækker hestens forpart af jorden, når hesten galopere – i galop får du både en forlængelse og forkortelse af den lange rygmuskel.

          I galop får du bl.a:

           – Mobiliseret Lumbar-Scaral leddet

           – Generel større bevægelse i lænden og derved en mobilisering af hestens lænd

           – Kippet hestens bækken ind under sig

           – Forlænget/strukket hestens overlinje og sammentrukket hesten overlinje, når hesten skal “af jorden”

           – Du får også strammet hestens underlinje (mavemuskler) op ved galop bevægelsen

          Der er rigtig mange fordele at hente i galoppen som styrker hesten generelt – og også hestens bevægelse i trav.

          Når du har galoperet din hest vil det have de ovenstående gavnlige effekter (og faktisk flere) – laver du en overgang fra galop til trav vil hestens overlinje være mere mobil, fleksibel og hestens forpart som regel lidt lettere, fordi hesten har brugt sin overlinje til at trække sig af jorden.

          Det betyder du ofte vil opleve hesten får mere rygsving, kan træde mere ind under sig og virker mere dynamisk i sine bevægelser.

          Hvad der er vigtigt for det hele virker

          Inden du sætter dig for at galopere din hest – enten under rytter eller på longen er det super vigtigt du er opmærksom på hesten signaler – virker den tilpas ved anspringet?

          Forstår hesten dine signaler til at springe an i galop?

          KAN hesten rent fysisk galopere? Hvis du ved din hest har rigtig svært ved at galopere kan det være pga. blokeringer i hestens krop som skyldes spændte muskler, låsninger i led eller nedsat bevægelighed.

          Har hesten udfordringer i sin krop er det vigtigt du kontakter din Fysiurgiske Hesteterapeut eller anden terapeut, der kan afhjælpe hestens udfodringer.

          Når din hest er afbalanceret og tilpas i sin krop er det altafgørende du sætter ind med træning, der genopbygger din hest – det er helt klar det allervigtigste at gøre efter hesten er blevet løsnet i sin krop.

          Har din hest ingen kendte udfordringer vil jeg anbefale dig at longere hesten så du kan træne dit øje til at se forskellen fra før/efter galop – og næste gang du rider se om du kan mærke den samme forskel, som du så i longen :-).

          Det er en stor fordel at se sin hest i longen, det giver et godt indblik i hestens generelle bevægelse og giver dig mulighed for at tjekke at din hest kan galopere sundt uden belastning på hestens ryg.

          Hvis du synes en anden skal have glæde af denne viden vil jeg blive rigtig glad for du deler dette blog-indlæg :-).

          Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?

          Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?

          I dette indlæg – vil jeg beskrive hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi, hvor musklen findes – hvilke opgaver musklen har, hvorfor den er vigtigt for at få en sund og holdbar ridehest. For at forstå hele sammenhængen har jeg skrevet et kort afsnit om hestens anatomi, om hestens rygsøjle, hestens overlinjeligament samt om selve musklen.
           
           

          Hestens anatomi – i forhold til overlinjen

          For at forstå hvor den lange rygmuskel findes og hvordan den fungerer er det relevant med lidt anatomisk indblik i hestens krop.

          Hestens rygsøjle består af 7 halshvirvler (Cervical), 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic), 6 lændehvirvler (Lumbar), korsben bestående af 5 hvirvler der er groet sammen (Saccrum) og hestens 15-21 halehvirvler (Caudal).

          Hvis din instruktør, massør, dyrlæge, terapeut el.lign. har snakket om et bogstav (C, T eller L) efterfulgt af et tal er det forkortelsen for den latinske betegnelse og hvirvelnummer.

          Har personen eksempelvis snakket om C4 vil det være halshvirvel nr. 4 – du tæller altid fra hestens hoved og ned mod halen.

          Hvis du ser på billedet nedenfor vil den halshvirvel der (tilfældigvis) er markeret med tallet “1” være den vi omtaler som “C1”. Hver gang der skiftes type af hvirvel (eksempelvis fra halshvirvel til bryst/ryghvirvel) starter du forfra med at tælle. Dvs. den bryst/ryghvirvel i afsnit B der er markeret med et 6-tal hedder T4 – nogle skriver også Th om bryst/ryghvirvler.

          Hestens skelet. Billedet er fra bogen Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

          Område A: De 7 hals hvirvler (Cervical). Område B: De 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic). Område C: De 6 lændehvirvler (Lumbar). Område D: Korsben (Saccrum) – Består af 5 sammengroet hvirvler. Område E: 15-21 halehvirvler (Caudal). Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor.

          Hestens overlinje ligament

          Det røde er hestens overlinjeligament – de tykke røde streger ned til hestens halshvirvler er dem vi betegner som “de brede lameller”. Her er hesten i hvilestand – bemærk “S-kurven” halshvirvlerne laver. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

          Som udgangspunkt er hestens halshvirvler udformet som en S-kurve som det ses på billedet med hestens skelet og det indtegnet røde overlinjeligament.
           
          Den øverste røde streg kaldes overlinjeligament der inddeles i to dele – den forreste del kaldes nakkebåndet – nuchal ligamentet, det løber fra bagsiden af kraniet ned til lansemærket. Den bagerste del kaldes rygbåndet og består af to dele – supraspinatus og supraspinous ligamentet.
           
          Rygbåndet løber fra lansemærket og ned til de første halehvirvler. Fra det røde overlinjeligament er der tegnet nogle brede tykke streger ned kaldet lameller. Disse lameller hæfter på halshvirvlerne. Når der kommer aktivitet i nakkebåndet vil der automatisk komme aktivitet i lamellerne.
          Nakkebåndet har bl.a. til opgave at spare energi hos de muskler der skal løfte hoved og hals samt stabilisere torntappene omkring lansemærket. Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ vil nakkebåndet trække halshvirvlerne med op, dette ‘forvandler’ S-kurven til en regnbue.

          En hest der strækker sig frem og ned – bemærk ændringerne i halshvirvlerne fra det ene billede til det andet. Hestens halshvirvler minder nu mere om en regnbue end en S-kurve. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

          Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ ændres S-kurven til en regnbue – det træk der kommer i nakkebåndet vil påvirke hestens rygbånd og derved løfte hestens midterstykke. Hvorfor musklerne i området får mulighed til at arbejde frit. Det er også dette ‘system’ hesten bruger når den sover og græsser til at løfte ryggen og derved spare energi.

          I bevægelse er det et godt sted for hesten at “søge hen” hvis den skal have en kort pause i de muskler, der løfter hestens hals og ryg. Det er altså ikke et endeligt mål at hesten skal bevæge sig på denne måde hele tiden – det er en hjælp til at afspænde hestens overlinje og få ryggen løftet af overlinjeligamentet, hvis/når musklerne får brug for en pause.
           
          – Det er en af rytterens opgaver at fornemme hvornår hesten får brug for en pause og give hesten længere tøjle til at strække halsen frem og ned et par runder – eller lade hesten komme ned i skridt. Hvad hesten har brug for afhænger af hestens udgangspunkt.

          Lokalisering af m. Logissimus Dorsi

          Til hverdag beskæftigere vi os ofte med m. Longgissimus Dorsi som værende én stor muskel og derfor vil jeg også beskrive musklen som værende en samlet muskel. Ser vi dog nærmere efter i anatomibøger eller ved en obduktion af en hest vil man se m. Longissimus Dorsi – Den lange rygmuskel i virkeligheden består af 5 dele:

          • Logissimus Capitis
          • Longissimus Atlantis
          • Longissimus Cervicis
          • Longissimus Thoracis
          • Longissimus Lumborum
          I denne omgang vil jeg ikke komme dybere ind på hvordan de forskellige dele arbejder de forskellige steder – dette er blot for at informere dig om denne muskel i virkeligheden er langt mere kompliceret, end hvad øjet lige ser. Longissimus Dorsi findes selvfølgelig på hver side af hestens rygsøjle – så selvom jeg taler om “en muskel” er det en muskel i hver side.

          På billedet ser du m. Longissimus Dorsi “Den Lange Rygmuskel” som vi omtaler den til hverdag. Den udspringer fra Illium (en del af bækkenet), S1-3 (de første 3 hvirvler af Saccrum – korsben, de 5 sammengroet hvirvler), alle torntappe på T (Thoracic – bryst/ryghvirvel) og alle torntappe på L (Lumbar – lændehvirvel). Musklen hæfter på C4-C7 (Cervical – halshvirvler), tværtappe T (Thoracic – bryst/ryghvirvler), tværtappe L (Lumbar – lændehvirvler) samt hæfter på ribbenes udspring. Kilde: http://www.rodnikkel.com/content/saddle-tree-blog-from-shop-and-desk/the-longissimus-dorsi/

          Som du kan se på billedet ovenfor er musklen ret lang og strækker sig næsten fra den ene ende af hesten til den anden. m. Longissimus Dorsi udspringer fra hhv. illium (en del af bækkenet) og S1-S3 – (de første 3 hvirvler på Saccrum – korsbenet), herfra løber den vandret igennem hesten og hæfter på C4-C7 (de nedsterste halshvirvler).

          (Find en mere detaljeret beskrivelse på billedet ovenfor). Ser vi på musklen ovenfra vil du også kunne se den er ret fyldig ud til hver sin side. På billedet nedenfor er det forskellige lag af muskler på hver sin side af hesten. På hestens venstre side, hvor tallet 19 peger ind kan du se hvor meget den lange rygmuskel fylder ud til siden. Det er bl.a. en af de muskler vi sidder på, når vi rider vores hest.

          Hesten set oppefra. På hestens venstre side ved tallet 19 er den lange rygmuskel markeret. Billedet er fra Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

           

          Longissimus Dorsi har mere end ét formål

           

          Mere end et formål: Som du kan se ovenfor løber m. Longissimus Dorsi igennem hestens krop fra bagparten til forparten. En muskel kan kun strække eller forkorte sig i den retning som fiberne løber – fibernes retning kan bestemmes ud fra udspring og hæfte. Ud fra dette kan funktionen også bestemmes – funktionen er også afhængig af hvad andre muskler gør, samt om den ene side gør noget eller begge sider arbejder på samme tid. Da fiberne løber tværs igennem hestens krop er denne muskel designet til at forlænge og forkorte overlinjen – med andre ord, den er designet til at formidle energi imellem bagparten og forparten.
          Ser vi nærmere på de funktioner den lange rygmuskel har vil vi se den strækker ryg og lænd – samt halsen (formidler energi), sidebøjer hestens ryg og assistere ved udåndning. Udover at deltage i flere forskellige bevægelser har den lange rygmuskel også en anden vigtig funktion – at beskytte hestens rygsøjle! Hestens rygsøjle vil være pakket godt ind bag en veludviklet og sund m. Longissimus Dorsi – og det er endnu en god grund til at ønske sig en veludviklet harmonisk overlinje. 
           
          Passer din sadel – eller laver den skade? Selvfølgelig skal din sadel passe din hest! – men tænk lige over det igen. Hvis din sadel er for smal, uens i stopningen, for hård el.lign. vil din hest forsøge at passe på sig selv og stive de lange rygmuskler – det betyder du mister den oprindelige funktion – formidling af energi imellem bagparten og forparten. Derfor bør du også starte træningen af den unge hest med en sadel der passer fra starten af. Det er mine varmeste anbefalinger at få din sadel tjekket ved kyndig sadelmager mindst en gang om året – eller når du oplever din hest ændre muskulatur.

          Hvordan får jeg en veludviklet overlinje?

           

          Det er aldrig sort/hvidt at skrive om træning af heste – derfor kan jeg ikke komme med en endegyldig opskrift på “hvordan du træner hestens overlinje”. – Jeg kan dog give dig et par råd med på vejen! Ovenfor har vi set på musklens funktion – at formidle energi imellem bagparten og forparten. Derfor vil det give god mening at arbejde med lette tempovekslinger – dette forudsætter at din hest er afspændt i sin overlinje – hvis din hest har spændinger kan det være en stor fordel at lade hesten benytte sig af sit overlinjeligament, så ryggen kan svinge frit.  

          Længere oppe ser du hvordan hestens halshvirvler ændres fra en S-kurve til en “regnbue”, når hesten strækker sig frem og ned. – Hvad sidder på nederste halshvirvler? Det gør m. Longissimus Dorsi – musklen hæfter sig på C4-C7 (som bliver løftet i regnbuefaconen).

          Det betyder i praksis at m. Longissimus Dorsi skal strække sig over “et kortere stykke” når rygsøjlen er hævet via overlinjeligamentet – derfor får m. Longissimus Dorsi betingelser for at kunne blive blød og fleksibel – hvorfor ryggen kan svinge frit op og ned i takt med hestens bevægelse. Dette giver også bækkenet mulighed for at vippe med og sikre bagbenene kan træde længere ind under hesten. Der bliver altså skabt en forbindelse imellem hestens forpart og bagpart.

          Fra S-kurve til regnbue på et split-sekund. Hesten her er i en omskolingsfase, rytteren arbejder efter denne lektion meget fra jorden og rider i aflastningssæde. Billederne er fra en undervisningslektion på BBH til instruktøreksamen.
           
          På de to billeder ovenfor er det nemt at se hvordan hestens krop “vender rundt” og ændre sig på et split sekund. På billede 1 kan man sagtens forstille sig S-kurven og ser tilmed hvor langt hestens højre bagben er tilbage, bagbenet tager altså ikke vægt eller skaber mulighed for bæring – eller for den sags skyl samling. På billede to er hesten “vendt rundt” med regnbue facon i halsen. Hesten går på tidspunktet med mange gamle spændinger, hvor det efterfølgende arbejde foregår primært fra jorden med longering, hvor hesten ingen belastning har på ryggen af rytteren. Under ridning rides hesten primært i skridt og trav i letridning med aflastningssæde. 
           
            

          Når din hest er afspændt fysisk og mentalt

          Kan du begynde at arbejde med lette tempovekslninger så du hele tiden arbejder med at få hesten lidt frem og tilbage. Når du laver små tempovekslinger skal hestens lange rygmuskel blive længere og kortere – det er vigtigt det kommer gradvis og kontrolleret så du hele tiden får trænet hesten stille og roligt. Laver du eksplosive tempovekslinger risikere du stive muskler hos din hest. Dette får du da hestens stabiliserende muskler ikke når at stabilisere hestens rygsøjle – og derfor stiver hesten de lange rygmuskler for at passe på sig selv. Udover tempovekslinger vil lange skridtture hvor hesten er mentalt afspændt og fysisk afspændt i sin overlinje for lange tøjler, med halsen i ca. vandret position være gavnligt for opbygning af en sund og velfungerende overlinje.

          Hesten på dette billede er født med en ekstremt udfordret krop – her ses hesten med et godt stræk igennem kroppen hvor m. longissimus dorsi opbygges i longen – en god måde at træne hestens krop på, uden rytterens vægt og forstyrrelser af hestens balance. Billedet er taget af Pernille Lykke Hansen.

           

          Er der mere jeg kan gøre for min hest?

          Ja! Der er så mange ting du kan gøre for din hest – og desværre er hestetræning ikke sort/hvid så selvom jeg har opsat lidt forskellige muligheder i dette indlæg er det desværre ikke det endegyldige svar på opbygning af hestens krop – det handler om at se den enkelte hest, tage højde for dens medfødte udfordringer, medfødte temperament, rytterens udgangspunkt mv. Når du får styr på alle de forskellige brikker kan du skabe det set-up der matcher Jer absolut bedst.

          Træning tager tid – lang tid. Fra billede 1 til 3 er der ca. 2 år. Fra spændt og stiv hest til velfungerende sund og holdbar ridehest. Billederne er af min egen hest CD der er taget af i løbet af 2 år.

           

          Vil du gerne høre næste gang sådan et blogindlæg kommer?

          Jeg skriver til mit nyhedsbrev som de allerførste når der er nyt på bloggen – og du kan naturligvis også være en af dem der får besked som den allerførste via nyhedsbrevet som du tilmelder dig lige her: https://jeannetteglerup.simplero.com/page/91893 

           

          Derudover forsætter debatten inde i min Facebook-Gruppen “Vejen til den sunde & holdbare ridehest” den finder du lige her: https://www.facebook.com/groups/JeannetteGlerup 

          Det betyder et spændt kæbeled for hestens bevægelse

          Det betyder et spændt kæbeled for hestens bevægelse

          Rigtig mange hesteejere er gode til at få tjekket hestens tænder af en dygtig dyrlæge, der har taget efteruddannelse indenfor tænder mindst en gang om året.
          – og det er der god grund til. Bliver hestens tænder ikke efterset jævnligt riskere vi hesteejere problemer som:

          • Tandspidser der kan give hesten sår i munden.
          • Smerter og ubehag som fører til konfliktadfærd hos hesten.
          • Dårlig udnyttelse af hestens foder og kosttilskud.
          • Låsning af kæbeled og tungeben der forplanter sig til resten af hestens krop.

          Hestens bevægelse påvirkes af tandstillingen!

          Hvis din hest har tandspidser mindsker tandspidserne den naturlige bevægelighed i kæbeleddet, som består af en under- og overkæbe, dette kan medføre låsning af kæbeleddet. I kæbeleddet er der en stor del af hestens balancecenter, derfor er det vigtigt der ingen tandspidser er, så kæbeleddet kan være afspændt og derved arbejde og bevæge sig frit.
          Hestens underkæben og tungebenet er tæt forbundet med hinanden, de vil derfor også påvirke hinanden.

          De to billeder viser hhv. hestens skelet og hestens muskulatur.

          På billedet med hestens skelet har jeg tagnet en lilla ring rundt om tungebenet (Hyoideum) – det stiplet på billedet, jeg har farvet skulderbladet (scapula) mørkeblåt og brystbenet (sternum) lyseblåt.

          På billedet med hestens muskler, jeg har farvet m. Sternohyoideus Orange og m. Omohyoideus rød. Fælles for begge muskler er at de udspringer fra tungebenet.

          M. Sternohyoideus (den orange muskel) tilhæfter sig på brystbenet.
          M. Omohyoideus (den røde muskel) tilhæfter sig på skulderbladet.

           

          Sammenhæng mellem skellet og musklerne

          Der er en ret interessant sammenhæng mellem hestens kæbeled, tungeben, skulderblad og brystben. Hvis et eller flere af de områder er låste vil det påvirke hinanden. 

          Eksempelvis vil det låste brystben få fat i tungebenet via m. Sternohyoideus (den orange muskel), ved tungebenet hæfter m. Omohyoideus (den røde muskel) som vil påvirke tilbage på skulderbladdet. Samtidig er der en tæt forbindelse fra hestens tungeben til hestens kæbeled. Ligesom hestens tandstilling påvirker hvor meget hestens kæbeled kan bevæge sig.

           Er der derfor en af de områder der kommer ud af balance eller en af musklerne bliver stive og stramme af forkert belastning vil det potentielt set kunne påvirke hele området. Når hesten udsættes for en skæv belastning vil hesten kompensere for denne spænding/dette træk og det vil over tid kan det ende med at blive til et låst skulderled eller låst brystben (eller låst kæbeled).

          Det kan du opleve som rytter

          Hvis skulderleddet bliver låst kan hesten ikke bevæge sit forben korrekt frem og tilbage, hesten kan måske endda syne halt på det ene forben, fordi forbenet ikke kan bevæge sig helt korrekt – måske du får en fornemmelse af at “hesten ikke er sådan helt rentgående, men heller ikke decideret halt”. (den sætning har jeg hvertfald hørt mange gange 😉 )

           

          Et låst brystbenet vil påvirke hele brystkassen. Brystbenet er “resterne” af ribbene, der er med til at danne ribbenskassen/brystkassen.
          Hvis hestens brystben bliver trukket med frem pga. en spændt m. Sternohyoideus (den orange muskel) får hesten svært ved at sende energien om til bagparten, og derved svært ved at tage vægt på bagparten/bagbenene – fordi hele brystkassen er meget tung og “hænger” fremme over hestens egen balancepunkt.

          Er brystkassen blevet ufleksibel og trukket frem skal hesten kompensere og anstrenge sig yderligere for at bevæge sig sundt og dynamisk.

          Din hest vil faktisk komme på seriøst overarbejde, når den skal formidle energien imellem forpart og bagpart, da den netop allerede “hænger” på forparten.

           

          Hvem kan hjælpe – og hvor starter du?

          Jeg anbefaler altid du starter med at få tjekket hestens tænder inden du tilkalder en terapeut/behandler til din hest.

          Grunden er meget simpel – hvis hestens tandspidser giver nedsat bevægelse i kæbeleddet, som giver nedsat bevægelse i tungebenet og trækker muskulaturen skæv ned til brystbenet og skulderbladdet vil det ikke hjælpe at få en terapeut/behandler til at løsne hestens krop – det vil være ren symptombehandling.

          Derfor bør du starte med at kontakte din dyrlæge med speciale i tænder til opgaven – og mine varmeste anbefalinger går til Christina Suntum der er indehaver af www.Hestemund.dk 

          Det er meget vigtigt du vælger en dyrlæge med speciale i tænder der både tænker på biomekanik og kigger på hestens krop – begge dele gør Christina rigtig meget i. 

          Jeg vil også gerne understrege hvor vigtigt det er du anvender en dyrlæge som kan “bedøve” din hest (sedation). Det er noget nær 0 hesteejere, der får trænet deres heste til at stå med mundspærre, værktøj og roder indeni hestens mund – det vil derfor være en relativ ubehagelig oplevelse for hesten, når dyrlægen kommer på besøg for at ordne tænder.

          En hest der står uroligt med værktøj i munden er ikke sikkert hverken for dig, hesten eller din dyrlæge. Derudover giver det risiko for dårlig arbejdsstilling for dyrlægen og problemer med at undersøge hesten tilstrækkeligt inde i munden.

          Til sammenligning har jeg trænet mine heste “at få børstet tænder” – fortænderne vel at mærke – ikke alle kindtænderne. Selvom mine heste får det gjort 1-3 gange om måneden og kender opgaven godt, er det ikke verdens fedeste opgave alligevel – de vil gerne springe det over – selvom der er kiks involveret.

          Husk at vælge din dyrlæge med speciale i tænder med omhu – og lov mig din hest bliver tilset af netop en dyrlæge der kan bedøve hesten – jeg har desværre oplevet heste som har kæmpe tandproblemer, som ikke bliver set fordi undersøgelsen foregår uden hesten er bedøvet og derfor kan tandplejeren ikke tilse hesten optimalt.

          Personligt er jeg kæmpe fortaler for at træne vores heste til det, vi vil byde dem. Jeg vil som udgangspunkt IKKE få en hest bedøvet ved klipning, vaskning, trailerkørsel, beskæring eller skoning eller noget som helst andet – fordi det er situationer vi ofte skal befinde os i.

          Skal vores heste klippes, vaskes, køres med i trailer, have sko på, beskæres eller andet “dagligdags” synes jeg det er på sin plads at lave et godt trænings set-up der lærer hesten at være i situationen – men en hest der får ordnet tænder en (eller 4 gange) på et år bør bedøves.