Ønsker du at forstå årsagen til din heste bliver stresset i træning?  Og vigtigere; ønsker du at vide hvordan, du kan komme tilbage til den “rolige træning” med din hest, hvis din hest bliver stresset?

Har du oplevet at stå i en situation, hvor du føler du slet ikke kan ”få hul igennem” til din hest? Har du før stået i denne situation med din hest, kan det være en rigtig stor fordel for dig at lære mere om hvordan hestens nervesystem fungerer og hvordan du kan få ro på hestens nervesystem (igen).

 

Det jeg taler om, er hestens autonome nervesystem, den del der styrer alle hestens organer ”på autopilot”, det styrer bl.a. hestens vejrtrækning, hestens hjertefrekvens og hestens fordøjelse.

 

Der er tre muligheder: der kan ”skrues op”, ”skrues ned” eller aktiviteten kan forblive uændret.
Fordi det autonome nervesystem kører ”på autopilot” kan du som hestens ejer ikke bestemme ”nu skal du altså være rolig” (faktisk har det ofte den stik modsatte effekt at forsøge at trumfe afspændthed igennem, hos både heste og mennesker).

 

Du kan ikke bestemme at hesten skal trække vejret langsommere eller ”slappe af”. Du kan med viden om Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem gradvist og kontrolleret bevæge dig fra øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem, til øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.

 

Med øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem får du en roligere hest, der kan lytte til dine signaler og tager bedre imod læring, fordi hestens stressniveau vil være sænket.

 

 

Det Sympatiske Nervesystem

Når vi som hestens ejer eller træner oplever at hesten virker stresset, skyldes det en øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem. Det Sympatiske Nervesystem er den del af nervesystemet der bliver aktiveret når hesten går i “flygt, frys eller kamp”-tilstand.

 

Du vil derfor kunne opleve: Øget puls, hurtigere vejrtrækning, evt. at hesten holder vejret, frigivelse af ekstra energi (adrenalin), hesten rejser hovedet for at holde øje, hesten gør sig klar til at flygte fra en potentiel farer, hesten gøder unormalt meget evt. over flere omgange, nogle gange ender gødningen med at blive mere ”væske” end reelt gødning.

Fra hestens synspunkt er det en god strategi at få tømt ud i tarmene, det vil gøre hesten ”så let som muligt” rent fysisk og gøre det lettere for hesten at flygte.

Når aktiviteten stiger i Det Sympatiske Nervesystem, lukkes der samtidig ned for hestens fordøjelse som også er en årsag til at hesten ”skider af skræk”.

 

Helt forenklet i dagligdagen kan du tænke ”aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem = speeder

  

Tegn på der er øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem:

  • Øget puls, evt. sådan at du kan se det foran på brystkassen ved hjertet.
  • Hurtigere vejrtrækning evt. holder vejret.
  • Løfter hovedet og vil ikke “slippe” i halsen igen.
  • Udvider øjnene evt. ”trekantet øjne”.
  • Gøder mere end normalt evt. ”splat-mave”.
  • Fordøjelsen lukker ned og hesten er derfor ikke modtagelig for foder og/eller godbidder.

 

 

Det Parasympatiske Nervesystem

Når vi ser vores heste, er rolige, tilpasse og afspændte er det primært Det Parasympatiske Nervesystem der er aktivt.
Det er her hesten “lader op”, restituerer sin krop og er fysisk og mentalt afspændt, hesten bruger minimal muskelkræft.

 

Den her del af nervesystemet ser vi som værende aktivt når hesten spiser, sover, socialiserer (klør/soignerer) med andre heste, hesten bevæger sig afspændt på folden. Det Parasympatiske Nervesystem er den del af det autonome nervesystem, der ønskes mest aktivitet i, under træning og samvær med hesten; uanset disciplin eller situation for at opnå den mest rolige og sikre hest.

 

Det Parasympatiske Nervesystem er bl.a. med til at stabilisere hestens fordøjelse og medvirkende til hurtigere rehabilitering af hestens krop. Det er derfor du skal stile efter en overvejende aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem hos din hest, uanset disciplin.

 

Helt forenklet kan du i dagligdagen tænke ”aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem = pause/bremse”.

 

Tegn på der er øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem:

  • Langsom og rolig vejrtrækning.
  • Halvlukket/afspændte/bløde øjne.
  • Afspændt hoved/hals-position.
  • Normal puls.
  • Hesten spiser foder langsomt og roligt.
  • Hesten er modtagelige for foder og godbidder.

 

 

Forholdet imellem Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem

Det kan godt lyde som en ”skurken og helten” når vi ser på Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem – i virkeligheden har vi brug for begge dele. Det er aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem der får hesten til at reager hurtigt, når der er farer på færre og sikre hesten overlever – hvilket er en vigtig del af hestens generelle overlevelse og sikkerhed i livet.

 

Ulempen for os som hestens ejer/rytter er at hesten altid har Det Sympatiske Nervesystem tilgængeligt, det kan ikke ”slukkes” mens vi har omgang med vores heste. Derfor stiller det også store krav til vi bliver dygtige til at aflæse vores heste og endnu bedre til at tilrettelægge træningen bedst muligt.

 

Fordelen ved at besidde denne viden er vi kan aflæse vores heste og over tid træne hestene til at respondere mindre og mindre på omgivelserne og derved få en mere sikker hest i alle situationer.

 

Forholdet imellem Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem vil altid udligne hinanden.
Der er 100% tilgængelig totalt for de to systemer. Det betyder at du f.eks. kan have:
50% aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem og 50% aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.
25% aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem og 75% aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.

 

Dette kan forekomme i alle former for fordelinger, pointen er at de to altid vil udgøre 100% tilsammen. Som udgangspunkt ser man ikke en kæmpe forskydning imellem systemerne men mere at hesten ”hælder mere til den ene side end den anden”. Det betyder også at du kan stimulere det system du har brug for og bringe hesten tættere mod det du ønsker mere af.

Fra stresset hest til rolig hest
– Håndtering af stress under træning

Eller ”Fra sympatisk aktivitet til parasympatisk aktivitet”. Stiger hestens stressniveau kan du over tid arbejder dig ud af det med god træning. Nervesystemet vil som beskrevet påvirke hinanden ligeligt – ryger der 10 % fra den sympatiske del vil det stige tilsvarende 10 % i den parasympatiske del – på den måde kan vi kigge på hvad der aktiver den parasympatiske del af hesten nervesystem. Det gør bl.a. foder, forudsigelighed og nemhed.

 

 

Foder:

Når hesten tygger på sit foder, sætter det gang i spytproduktion og derved fordøjelsen, som relaterer til hestens parasympatiske nervesystem. Derfor øges aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem. Foder kan f.eks. være en godbid. Hvis hesten normalt er motiveret af foder og ikke vil spise sin godbid, er hesten sandsynligvis for stresset her og nu til at tage imod foderet/godbidden (altså med stor aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem).

Træningstip: Husk at bruge godbidder kontinuerligt i din træning – hvis du kun bruger godbidder, når hesten er stresset, vil hesten danne en negativ association via klassisk betingning til godbidderne; ”godbidder = uhyggelig/farlig/ubehagelig situation”.
Det kan i stedet være med til at øge aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem, hvis hesten laver denne association.

Forudsigelighed: 

Når du stiller hesten en velkendt opgave som at udføre en bestemt adfærd igennem velkendte signaler (især de Taktile Signaler er gode her – dem kommer jeg ind på i et andet blogindlæg) som hesten kender godt og ”kender svaret på” kan gøre hesten mindre stresset.

Forudsætningen er at hesten har en positiv association til signalerne. Du kan f.eks. bede din hest stoppe, dreje, bakke, gå frem el.lign. det vigtige er det er signaler som er velkonsolideret og fungerer godt for hesten i forvejen. Har din hest derfor svært ved at stoppe, dreje, bakke, gå frem mv. for de Taktile Signaler er det ikke mens din hest er stresset du skal forvente at få et ”godt resultat” af at bruge de signaler.

 

 

Nemhed:

Er din hesten stresset kan det være en god idé at stille hesten en nem opgave, hvis hesten er god til at skridte i et mønster, kan du ”hente hesten” ved at lave en øvelse som hesten er god til. En god øvelse til dette kan f.eks. være at skridte i et 8-tal. Her bliver sporet forudsigeligt. Indlægger du f.eks. et stop 2 forudbestemte steder i 8-tallet og tilføjer en godbid ifbm. dit stop anvender du Positiv Forstrækning i øvelsen og får yderligere øget aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem og sænket hestens stressniveau. 

 

 Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

 

Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

 

Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.