Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

af | feb 5, 2021 | Hestens forståelse, Hestens krop, Undervisning

I dette blogindlæg kommer jeg omkring hvordan du visuelt kan aflæse om hesten stabiliserer sig på/med sin underhalsmuskulatur. 

Hvordan ser jeg om hesten stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen?

 

I dette indlæg vil jeg vise dig nogle af tegnene på en hest der stabiliserer sig med/på underhalsmuskulaturen, for at gøre det nemmest muligt at forklare hvad jeg ser, hvor i hestens krop har jeg tegnet forskellige streger på med forskellige farver.

Gul: Hestens overlinje

Blå: Hestens underlinje
Grøn: Underhalsmuskulaturen
Orange: Forbindelsen fra hestens mund til rytterens albue

Rød pil: Hestens brystkasse/thoraxslyngen

 

På det første billede hvor Milton går med hovedet højt løftet kan du se hans overlinje (gul) danner form som en “hængebro” hvor ryggen (stykket under sadlen) trykkes ned mod jorden og Milton bliver hul bag sadlen i lændeområdet. Det resulterer i hestens bagben arbejder “bagud” fordi hestens bækken står mere “åbent”, derfor kan hesten ikke træde ind under sig og skabe indundergribende bagben. 

Ser vi på hans underlinje (blå) kan vi se hvordan den tilsvarende arbejder “nedad” og har tendens til at “hænge”.

 

Kigger vi samtidig på hestens bevægelse af sine ben kan vi se at Milton på billede 1 er i bærefasen lige inden benene fremføres – det kan du se ved udevendige højre forben står i jorden og indvendige venstre bagben er i jorden og står næsten vinkelret på jorden. Det betyder også at det er her der er størst nedsving i hele overlinjen, det er derfor et godt moment at kigge på, for at vurdere hvor meget løft af overlinjen din hest reelt går med.

Kigger vi på underhalsmuskulatur (grøn) kan du se muskualturen ser “større ud” ned mod den grønne streg end muskulaturen gør op mod den gule streg i nakkestykket. Det fortæller der er mere aktivitet der hvor musklen “springer frem”.

 

Hestens thoraxslynge spiller inde

Derudover kan du genkende en hest der er på forparten eller tung i sin brystkasse ved at kigge på hvad der sker med hestens bringestykke og generelt hele hestens brystslynge/thoraxslynge som jeg har tegnet på med en rød pil. (Thoraxslyngen bor imellem hestens skulderblade)

På det første billede kan du se hvordan brystkassen arbejder “ned” i jorden det er også en del af årsagen til Miltons’s overlinje danner et “knæk” foran sadlen ved mankestykket.

 

Når brystslyngen/thoraxslyngen arbejder “ned i jorden” giver det ofte den kompensation at hesten stabiliserer sig med sin underhalsmuskulatur.
Det er derfor vigtigt at huske hesten godt kan have en tung/nedsunket brystslynge/thoraxslynge uden at stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen.

Rytterens kontakt

Ser du på kontakten fra Mias hånd/tøjle til Miltons bid/mund (orange) kan du se Mia har givet god plads på tøjlen og det derfor ikke handler om manglende plads til at søge med halsen frem og ud af kroppen.
Ser du på billede 2 er der sket store forandringer i Milton’s krop.

Hans overlinje (gul) er blevet mere jævn, overlinjen har nu skabt forbundethed imellem forparten og bagparten, vi kan se han kipper mere i sit bækken og får aktive indundergribende bagben. Samt vi kan se hvor lang en hals Milton i virkeligheden har som har “gemt” bag spændingerne.

Her bemærker du måske også at Miltons ben er i fremføringsfasen og den del af bevægelsen hvor ryggen svinger allermest op i trav. Det fortæller at der er et mere naturligt “opsving” i hele hestens krop – det ser du i særdeleshed ved at sammenligne med hvor meget mere lænden (stykket bag sadlen) er med oppe på billede 2 kontra på billede 1, hvor lænden er markant længere nede.

 

Samspil af mange elementer

Det hele er et samspil af flere ting der afgør hvor meget og hvor frit overlinjen kan svinge og bevæge sig op/ned.
Miltrons underlinje (blå) er nu løftet op og vi kan se hvordan underlinjen er blevet aktiv på en langt sundere måde der er med til at givet et let løft af ryggen ved den lette muskeltonus.

Underhalsmuskulaturen (grøn) er blevet blød, og har skiftet facon til en “regnbue” nu begynder Milton at teleskopere sin hals ud af kroppen inde fra Thoraxslyngen og basen. (Basen er området bestående af C6, C7, T1, T2 de sidste 2 halshvirvler og 2 første ryg/brysthvirvler)

Thoraxslyngen (rød pil) er blevet “suget op” og er med til at “fylde” ud ved overlinjen (gul) foran sadlen samt er med til at skabe muligheden for at Milton kan slippe spændingerne på underhalsen og derved få en aktiv og affjederne Thoraxslynge. 

 

Kontakten fra Miltons bid/mund til Mias hånd/tøjle (orange) er nu lige fra albue til munden – helt præcis som kontakten skal være for at kunne kommunikere rent, blødt og indfølende med hesten.

 

Hvad har vi konkret gjort for at komme fra billede 1 til billede 2 på en lektion?

Der er rigtig mange ting at tage hånd om og være opmærksom på. En af tingene er balancering af hestens forben så hestens forben følger med tøjlen og lander under hestens skulderblad.
På mit onlineforløb om hestens forpartsbalance lærer du hvordan du hjælper hesten til en sund selvbalance og sikre hesten kan bevæge sig sundest muligt.