3 Tips til et roligere nytår for din hest

Nytårsaften. Det er de fleste hesteejeres værste mareridt.
Dagen hvor hesten står apatisk eller styrter rundt som tosset i stalden eller løsdriften.
Det kan give enhver hesteejer unødig stress og store bekymringer, derfor disse 3 tips.

 

Tip 1 – Træn din hest til at blive tryg ved lyden af raketter og brag 

Høje brag og hylende raketter kan skræmme enhver hest – medmindre hesten er gradvist tilvænnet (habitueret) til lydene.

 

Heste kan sagtens lære at lyden af raketter er “baggrundsstøj” og “en del af hverdagen”.

Det du kan gøre er at investere i en lydfil eller CD med lydene af brag og raketter.
Start med den mildeste version på din lydfil eller CD.
Typisk er det således at nr. 1 er det mest rolige. (Tjek det lige uden heste i nærheden)

  

Trin-for-trin plan: 

  1. Stå på staldgangen, hvor din hest er tryg – hav din hest i et træktov – hvis der skulle ske noget uventet kan du hurtigt komme væk sammen med hesten – det skaber større sikkerhed.
  2. Start din lydfil eller CD på laveste lydstyrke.
  3. Tilbyd din hest noget, den elsker at spise – f.eks. en omgang lækker lun mash
  4. Imens du står med din hest og den spiser sit lune mash, sørger du for at massere eller strigle din hest med langsomme bevægelser, steder din hest elsker at blive rørt. De langsomme bevægelser og en rolig vejrtrækning hos dig selv vil aktivere hestens Parasympatiske Nervesystem og gøre hesten mere rolig.
  5. Er din hest tryg kan du gradvist skrue op for lyden, mens du fortsætter med at massere eller strigle og giver din hest noget lækkert lun mash eller andet foder/godbidder.
  6. Gentag denne træning hver dag op til nytårsaften – se og lyt til din hest – gå et skridt tilbage, hvis din hest synes det bliver for højt eller din lydfil eller CD er for voldsom.

 

HUSK! Det er altid hesten der afgør om den træning vi laver er “for meget” ikke os mennesker.

 

 

Tip 2 – Skab en tryg base – Løsdrift eller boks?

 

 Der er rigtig mange overvejelser omkring nytår og hvad, der gør den enkelte hest mest tryg – du er hestens ejer og kender din hest allerbedst – lyt til din mavefornemmelse og tag mine tanker med i dine overvejelser. 

 

Løsdrift MED fold – Fordele og ulemper

  Din hest kan SE hvad der sker – det er stressreducerende for de fleste heste. Det afhænger af hestens udgangspunkt og flokkens dynamik. Er din hest den eneste i flokken der respondere på uvante lyde og lys vil de andre med stor sandsynlighed kunne dæmpe din hest.

 Din hest kan få outlet fra den energi der evt. ophobes i kroppen (stress – adrenalin) ved at bevæge sig rundt. Det hjælper stortset altid heste at kunne bevæge sig rundt, hvis de får frigivet energi – det handler om at få brugt energien optimalt og sikkert – her kender du igen din hest bedst til at vide om den stresser rundt eller “bare” løber 5-10 meter og slapper af igen.
 Din hest har sine sociale artsfæller/foldkammerater at være sammen med.
 Der er risiko for din hest bliver meget utryg og går igennem hegnet eller laver en skade på sig selv eller foldkammeraterne ved et uheld. 

 

Løsdrift UDEN fold – Fordele og ulemper

 Din hest har sine sociale artsfæller/foldkammerater at være sammen med.

 Din hest har et større areal at bevæge sig rundt på end i en boks.
 Der er risiko for en eller flere heste er utrygge ved at være lukket inde og derfor flytter evt. jagter hinanden rundt og derved kan komme til skade.
/ Din hest kan ikke på samme måde orientere sig om det, der sker – dette kan både være et plus og et minus – det afhænger af den enkelte hest. 

  

Boks – Fordele og ulemper 

  Din hest er indkapslet indenfor et bestemt areal og derfor (som udgangspunkt) i en lavere risiko for skader.

 Din hest er frataget sociale artsfæller/foldkammerater den kan være i fysisk kontakt med. Heste der kan nå hinanden over bokslåger er bedre end høje bokse med tremmer – men tilgodeser ikke det samme behov som heste, der kan stå side-om-side.  

 

Hvad skal jeg vælge?

 Der er mange, der står opstaldet og intet valg har. Her i stalden er det et tilbud hestene kan komme på boks. I år overvejer jeg selv at sætte mine to i en fællesboks af den årsag at Stankelben sidste år tabte en forsko da han løb (ret fredeligt rundt) og fik en dum hovbyld.

Det kunne uden tvivl være sket på en hvilken som helst anden dag/aften.
Uanset hvilken løsning du vælger er det vigtigt at din hest er TRYG og VANT TIL det miljø den skal være i. Hvis mine heste skal på boks (og nej jeg har ikke besluttet mig helt endnu) skal de gerne ind nogle dage før så det hele ikke bliver “lavet om” på én gang – dét vil stresse hesten endnu mere. 

 

Bonus-tip: Står din hest på boks eller lukket løsdrift UDEN fold:

  1. Blænd vinduer og lyskilder udefra af – gerne nogle dage gør.
  2. Sørg for ad libitum grovfoder (!) Meget gerne i hønet og på jorden – det er ikke denne dag din hest skal opgive sit grovfoder fordi det er svært at få ud af et hønet – så mug hellere ekstra ud d. 1. januar…
  3. Giv din hest noget den elsker (som en lækker lun mash) i krybben gerne op mod bragende om muligt.
  4. Spil musik evt. via staldens radio. OBS! Tjek at den valgte kanal I-K-K-E spiller lyden af raketter kl. 24

Tip 3 – Sæt en dæmper på hestens nervesystem

Uanset om din hest er på løsdrift med fold, løsdrift uden fold eller på boks nytårsaften kan det hjælpe alle heste at få et eller to tilskud der lige tager toppen af hestens stress.

Når vi giver et kosttilskud der virker “beroligende” er det vigtigt at huske hesten opfatter ALT der sker omkring den – men nu er der lagt en dæmper på nervesystemet – faktisk tilsvarer det en øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem.

Jeg er selv stor tilhænger af at træne vores heste til at være i situationer hesten synes er svære frem for at “bedøve” eller “berolige” hestene med kosttilskud. Når det er sagt er der situationer jeg bestemt mener vi kan få gavn af et kosttilskud som et supplement til træningen.

En af de gange er nu – nytårsaften! 

Hvad er der af muligheder? 
Mulighederne er mange – de muligheder jeg er mest vild med (og af den årsag selv forhandler) er:
🐴 Cool Down Granulat fra Urtefarm:
https://www.jeannetteglerup.dk/vare/cool-down/

🐴 Cool Down Ekstrakt fra Urtefarm (anvendes i kombination med Cool Down Granulat):
https://www.jeannetteglerup.dk/v…/cool-down-100-ml-ekstrakt/

🐴 NeVet fra VetCur:
https://www.jeannetteglerup.dk/…/nevet-beroligende-hest-50…/

 

Hvilket du skal vælge afhænger af hvad du har bedst erfaring med din hest vil spise.
Jeg sørger altid for hestene får Cool Down Granulat og Ekstrakt gradvist i foderet da flere heste synes det har en kraftig duft. Nogle heste spiser det som vanligt, andre kræver lidt tilvænning.

 

Et fif er at blande det i en lækker mash, f.eks. Urtefarms Green Herbal Mash:
https://www.jeannetteglerup.dk/vare/green-herbal-mash/ 

Bruger du NeVet fra VetCur får du et urtetilskud der er opblandet i økologisk rapsolie som skal omrystes – jeg har i løbet af mine 6 år som VetCur forhandler mødt én hest der ikke brød sig om VetCur’s olier og derfor er det oftest den jeg anbefaler til heste, der selektere i deres foder.

Det allerbedste er at starte med at tildele det mindst 14 dage før ønsket optimal-effekt.
Er du endnu ikke startet endnu – så fortvivl ikke – du skal blot starte hurtigst muligt.

 

Alle produkter er at finde på webshoppen og kan bestilles til afhentning i 9400 Nørresundby.
Der sendes naturligvis også med GLS – jeg vil anbefale du vælger afhentning for at sikre hurtigst muligt at få dit/dine produkter i hænderne og undgå pakken ender i julegave-ræset 🎁

15% Rabatkode!

Psst! Bruger du rabatkoden: NYTÅR2019 (med store bogstaver) får du 15% på Cool Down Granulat 1,5 kg Cool Down Ekstrakt, NeVet og Green Herbal Mash 3 kg.
Rabatkoden udløber d. 26/12-2019 kl. 23:59 – den gælder kun på nævnte lagervarer, så længe lager haves.

 

Fra stresset hest til rolig hest
– Håndtering af stress under træning

Eller ”Fra sympatisk aktivitet til parasympatisk aktivitet”. Stiger hestens stressniveau kan du over tid arbejder dig ud af det med god træning. Nervesystemet vil som beskrevet påvirke hinanden ligeligt – ryger der 10 % fra den sympatiske del vil det stige tilsvarende 10 % i den parasympatiske del – på den måde kan vi kigge på hvad der aktiver den parasympatiske del af hesten nervesystem. Det gør bl.a. foder, forudsigelighed og nemhed.

 

 

Foder:

Når hesten tygger på sit foder, sætter det gang i spytproduktion og derved fordøjelsen, som relaterer til hestens parasympatiske nervesystem. Derfor øges aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem. Foder kan f.eks. være en godbid. Hvis hesten normalt er motiveret af foder og ikke vil spise sin godbid, er hesten sandsynligvis for stresset her og nu til at tage imod foderet/godbidden (altså med stor aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem).

Træningstip: Husk at bruge godbidder kontinuerligt i din træning – hvis du kun bruger godbidder, når hesten er stresset, vil hesten danne en negativ association via klassisk betingning til godbidderne; ”godbidder = uhyggelig/farlig/ubehagelig situation”.
Det kan i stedet være med til at øge aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem, hvis hesten laver denne association.

Forudsigelighed: 

Når du stiller hesten en velkendt opgave som at udføre en bestemt adfærd igennem velkendte signaler (især de Taktile Signaler er gode her – dem kommer jeg ind på i et andet blogindlæg) som hesten kender godt og ”kender svaret på” kan gøre hesten mindre stresset.

Forudsætningen er at hesten har en positiv association til signalerne. Du kan f.eks. bede din hest stoppe, dreje, bakke, gå frem el.lign. det vigtige er det er signaler som er velkonsolideret og fungerer godt for hesten i forvejen. Har din hest derfor svært ved at stoppe, dreje, bakke, gå frem mv. for de Taktile Signaler er det ikke mens din hest er stresset du skal forvente at få et ”godt resultat” af at bruge de signaler.

 

 

Nemhed:

Er din hesten stresset kan det være en god idé at stille hesten en nem opgave, hvis hesten er god til at skridte i et mønster, kan du ”hente hesten” ved at lave en øvelse som hesten er god til. En god øvelse til dette kan f.eks. være at skridte i et 8-tal. Her bliver sporet forudsigeligt. Indlægger du f.eks. et stop 2 forudbestemte steder i 8-tallet og tilføjer en godbid ifbm. dit stop anvender du Positiv Forstrækning i øvelsen og får yderligere øget aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem og sænket hestens stressniveau. 

 

 Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

 

Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

 

Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.