Min hest er på forparten, hvad gør jeg?

Find balancepunktet og opnå en blødere tøjlekontakt

Måske kan du genkende, at din hest har tendens til at falde på forparten, eller virker forpartstung? Eller også har du oplevet følelsen af, at ride med mange kg i tøjlerne, selvom det på ingen måder har været din intention, at have så meget fat i tøjlerne gennem træningen med din hest. For de fleste ryttere giver det frustrationer i den daglige træning, måske har du prøvet, at løse problemet ved at drive mere på din hest, eller lave et hav af anholdninger, måske har du sluppet tøjlerne, for at få ro i din egen krop – og måske – har du prøvet dig frem med en, eller flere former for hjælpetøjler. De fleste ryttere ved at hjælpetøjler ikke er en langvarig, eller holdbar løsning, men hvad skal du egentlig stille op med den forpartstunge hest? Hesten der er i horisontal ubalance? Gennem denne artikel vil jeg belyse den horisontale (u)balance ud fra et anatomisk/biomekanisk perspektiv, og komme med mulige træningsforslag til dig og din hest. 

Hestens horisontale og vertikale balance

Ser vi på hestens balance ud fra et biomekanisk synspunkt, kan vi tale om den horisontale og vertikale balance. Den horisontale balance er der vi ser på hesten fra siden af, og kigger på om hesten har tendens til, at falde på forparten, om hesten er i balance, eller om hesten har mere vægt på bagparten, og arbejder med samling gennem kroppen. Den vertikale balance er der vi ser hesten lige forfra, eller lige bagfra, hvor vi kigger på om hesten vælter ind eller ud af volten. Den vertikale balance har rigtig stor indvirkning på hestens evne til, at spore lige med sine for- og bagben, den har derfor også stor betydning for hestens evne til, at holde skulderne på plads under træningen. Den horisontale og vertikale balance er medvirkende til, at give indblik i hestens generelle evne til, at balancere sig, og bevæge sig bedst muligt gennem kroppen.

Hestens thoraxslynge

Thoraxslyngen set lige forfra

Thoraxslyngen kaldes også for brystsslyngen eller forpartsophænget.
Den består af en række muskler bl.a. Trapezius (rød), Pectoralis (grøn), Subclavius (blå), Serratus Ventralis (gul). Thoraxslyngen har bl.a. til formål at virke stødabsorberende. Hestens thoraxslynge er udelukkende et ophæng bestående af muskler, sener og bindevæv fra ribbens kassen og ud til hestens forben, det betyder at thoraxslyngen er meget fleksibel. 

Alt efter hvilke spændinger, eller muskel asymmetri hesten har, kan det trække thoraxslyngen med frem, der giver en horisontale ubalance, eller hestens ribbens kasse kan lave en rotation, som kan medvirke til en vertikale ubalance. Den vertikale ubalance kommer bl.a. til udtryk ved hesten lukker/understiller et eller begge forben.

Thoraxslyngen set fra siden

Det manglende kraveben

Bemærk hesten intet kraveben har, som os mennesker, forparten er derfor meget fleksibel og kan ændre sig meget i alle retninger, alt efter hvile spændinger og/eller muskel asymmetrier hesten har. 
Det “manglende” kraveben stiller store krav til styrke i hestens thoraxslynge, og er netop dette muskelophæng der bl.a. gør det muligt for vores heste at springe.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Utryghed kan skabe forpartsproblemer

Hvis din hest er utryg ved noget i sine omgivelser er det helt naturligt, at din hest vil spænde op, og i mange tilfælde hæve hovedet for, at kigge på det din hest er utryg ved, når din hest hæver hovedet vil det være medvirkende til, at sænke ribbens kassen, som øger vægten i thoraxslyngen, og skabe horisontal ubalance med mere vægt på forparten.

Er din hest utryg ved noget i sine omgivelser, er det vigtigt at du som rytter anerkender, at din hest er utryg og hjælper din hest med, at blive mere tryg i omgivelserne, også selvom det er tæppet som har lagt på barrieren 100 gange før. Det er hestens oplevelse, at noget gør hesten utryg, derfor må rytteren hjælpe hesten fra netop det udgangspunkt.
Det allerværst vi som ryttere kan gøre, er at presse hesten, når hesten er utryg, det vil blot bekræfte hesten i det, er ubehageligt/farligt/utrygt, og kan sætte gang i en negativ spiral, som gør hesten bliver mere, og mere utryg ved omgivelserne.

 

Der findes en lang række af muligheder for, at gøre din hest tryg ved omgivelserne, hvad der virker bedst afhænger af situationen, og den enkelte hest. Generelt kan det anbefales at lade din hest nærme sig gradvist, og acceptere hvis din hest synes det er svært/utrygt, hvor du giver plads til større afstand til den/det hesten er utryg ved. Du kan ride en bue udenom det din hest er utryg ved, og gradvist runde for runde, gøre buen mindre og mindre imens du mærker efter, at din hest virker mere og mere tryg – og føles mere ens på hele ridebanen/ridehallen.

 

Hvis din hest spænder fordi den er utryg ved sine omgivelser vil din hest tage dårligere imod den læring, der er i træningen og din hest vil samtidig bevæge sig med et forhøjet spændingsniveau, som ikke gavner den sunde bevægelse. Derfor er det vigtigt, at sikre din hest er tryg, der hvor I arbejder inden der fokuseres på at fremme den sunde bevægelse hos din ridehest.

Halsen er hestens balancestang

Hvis din hest har for meget vægt på forparten, vil din hest være det vi i daglig tale kalder for forpartstung. Hesten er derfor i horisontal ubalance, for at kompensere for den horisontale ubalance vælger mange heste, at løfte hovedet og halsen højt, hvor hesten “går som en giraf” eller måske endda som “stjernekigger”.

Når hesten bevæger sig med hovedet højt, vil hestens halshvirvler være i den naturlige s-kurve, som gør det svært, nok nærmest umuligt, for hesten, at løfte ryggen, af samme årsag vil de fleste ryttere gerne hjælpe hesten “tilbage i rammen” for tøjlen, eller måske via en hjælpetøjle. Set ud fra et biomekanisk synspunkt får vi ikke skabt afspændthed eller spændstighed hos hesten, men derimod spændinger, der spreder sig som ringe i vandet til resten af hestens krop, hvis vi rider hesten ind i rammen via tøjlen eller hjælpetøjler. 

Fjerner vi i stedet blokeringerne i hestens krop, skabes der mulighed for, at hesten kan bevæge sig dynamisk og spændstigt gennem hele kroppen fra bagparten til mulen. 

Når hesten bevæger sig med halsen højt skaber det øget aktivitet i hestens underhalsmuskualtur. Når hesten spænder i underhalsmuskulaturen, og holder balancen med muskulaturen her, får hesten en “lang” underlinje, og tilsvarende “kort” overlinje.

 

For at opnå samling, og holdbare rideheste, er vi som ryttere interesseret i hesten har en “lang” overlinje samt “kort” underlinje. Vi vil med andre ord, gerne have hesten løfter ryggen. For at hesten kan løfte ryggen, skal vi bl.a. have hesten til at løfte inde i halsbasen (halsbasen er overgangen ved den 6./7. halshvirvel og den 1./2. bryst/ryghvirvel). Når hesten løfter sig fra halsbasen, vil det ændre på halshvirvlernes facon fra S-kurve, og skabe en “regnbue facon”, samt give et løft af hestens thoraxslynge, og dermed hestens ribbens kasse, det forreste af hestens ryg. Har hesten tendens til at være forpartstung, eller gå med hovedet højt, er der ofte meget, at hente ved, at hjælpe hesten i horisontale balance. Når hesten kommer i horisontal balance giver det hesten bedre arbejdsbetingelser for, at kunne danne “regnbue faconen” nede fra halsbasen.

Hjælp hesten i horisontal balance

Når du rider på din hest skal du mærke efter følelsen af hestens balancepunkt. Det skal være sådan at du kan forlænge tøjlen ud til max, så din hest har tøjlens fulde længde, og du kan mærke din hest bliver i samme tempo, rytme og balance.

 

Du kan teste hestens vertikale balance ved, at sætte din hest i trav for en lang tøjle og mærk, hvad der sker – lad din hest gå med hovedet som den vil, hvordan din hest bærer sit hovedet er et udtryk for hvad, der sker andre steder i kroppen. Hvis du mærker, at din hest begynder at løbe hurtigere, er det sandsynligvis fordi din hest er forpartstung, og din hest forsøger at “indhente sit horisontale balancepunkt”, ved at løbe hurtigere, som medvirker til din hest skal løbe endnu hurtigere, fordi det horisontale balancepunkt hele tiden er længere fremme, end din hest er.

Du kan hjælpe din hest ved, at lave en anholdning for begge tøjler. Grunden til jeg vil opfordre dig til, at bruge tøjlerne udelukkende, er fordi jeg gerne vil have din hest, til at danne en forbindelse imellem tøjlerne, og hestens bringemuskualtur, som udgør en del af thoraxslyngen, hvor hestens horisontale balance bor.

 

Så snart du mærker din hest sænker tempoet fra anholdningen for begge tøjler giver du tydeligt efter igen. Du vil muligvis opleve, at hesten sætter tempoet op, så snart du giver efter for begge tøjler. Bed igen din hest om at sænke tempoet, for begge tøjler, du kan kombinere anholdningen på begge tøjler med en udånding, og selv ride tempoet langsommere, f.eks. ride letridningenstakten en lille smule langsommere, for at hjælpe din hest til, at finde det ønskede tempo.

 

Det er vigtigt du giver efter på begge tøjler, så snart din hest sænker tempoet, også selvom din hest øger tempoet igen kort tid efter din eftergift. Ved at give efter hver gang din hest sænker tempoet, får du tydeligt vist din hest, via negativ forstærkning, at det var den rette adfærd (sænk tempoet) som din hest responderede med, da den mærkede anholdningen for begge tøjler. Dette gælder også, hvis du generelt oplever din hest er tung på tøjlen. Din hest kender ikke forskel på, om det er den, der “går på tøjlen” eller om det er dig, der laver en anholdning. Din hest mærker et pres i sin mund, eller på sin næseryg, hvis du træner den i en bidløs trense. Det er din opgave som rytter, at være tydelig om, at hesten skal sænke tempoet, når presset på tøjlen bliver mere, end den gode stabile kontant. Ved du bliver tydelige om forskellen på “kontakt” og “stop/sænk tempoet” kan du arbejde mod en lettere blødere, og mere stabil kontakt hos din ridehest.

 

For nogle heste er det ikke nok udelukkende, at lave en anholdning for begge tøjler, til at få hesten i horisontale balance. Disse heste kan have brug for, du hjælper dem til at flytte lidt af vægten bagud. Du kan hjælpe din hest ved, at lave anholdningen for begge tøjler, og først give efter så snart du mærker, at din hest har flyttet sit horisontale balancepunkt en smule bagud. I starten er det som at lege “tampen brænder”, og give efter for selv de små flyt af hestens vægt, både for at tydeliggøre for din hest, at den gjorde som du ønskede, men også fordi din hest selv øver sig i, at holde sin egen balance når du slipper tøjlerne, hvilket vi som ryttere ønsker, at vores heste kan være i selvbalance både horisontalt og vertikalt, dette er også medvirkende til du får en hest, der er lettere på tøjlen generelt.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Hjælp allerede din hest i horisontal balance,
inden du sætter dig i sadlen

Det kan være en god idé, som en del af hestens opvarmning, at du trækker din hest fra jorden og starter med at “vække” hestens bringemuskulatur, der bl.a. skal medvirke til at flytte vægten bagud. Fra jorden går du med din hest skridtene, med tøjlerne rundt om hestens hals, nøjagtig som hvis du red på din hest. Fra skridt, laver du en parade for tøjlerne, det er vigtigt du sikre dig, at din hest stopper for tøjlerne, og ikke dit kropssprog.
Din hest vil ikke kunne se dig, når du sidder på ryggen af din hest, derfor er det vigtigt din hest stopper for det taktile signal for tøjlen (de taktile signaler er de signaler hesten kan mærke). Derudover er det vigtigt din hest stopper for det taktile signal, fordi vi ønsker at koble tøjlen og bringemuskulaturen sammen.

 

Bed din hest, om at lave en parade fra skridt, så snart du ser din hest laver paraden, giver du efter på begge tøjler, samtidig holder du øje med hestens bringemuskulatur, og vil sandsynligvis se aktivitet i bringemuskulaturen, i form af en let spænding. Har din hest svært ved at stoppe for anholdningen på tøjlerne, kan det være en fordel, at blive i anholdningen på begge tøjler med den ene hånd, og lige tappe din hest med den anden hånd på bringemuskualturen, så din hest bliver opmærksom på, hvilke muskler du gerne vil “koble” tøjlen sammen med. Du fortsætter med din anholdning, og lette tap på bringemuskulaturen, indtil din hest laver paraden, og giver tydeligt efter på begge tøjler, samt stopper med at tappe på bringemuskulaturen.

 

Hvis din hest stopper, og du får følelsen af din hest “hænger” i thoraxslynge og balancepunktet, ikke er rykket tilbage, kan du lave en tilbagetrædning, hvor du anholder med begge tøjler med den ene hånd, og måske tapper/trykker let med den anden hånd på hestens bringemuskulatur. Bemærk igen hvordan din hest vil spænde op omkring bringemuskualturen, for at flytte vægten bagud.

 

Det er netop denne forflytning af vægten du gerne vil have adgang til, når du skal sidde på ryggen af din hest. Når du ser og mærker din hest er god til, at flytte sin vægt bagud fra jorden i skridt, og ved en tilbagetrædning, kan du sætte dig op på din hest, og mærke efter hvordan det føles, når din hest laver dette vægtskifte fra ryggen. Hvis det er svært, at mærke om din hest laver det horisontale vægtskifte. Det kan det være en fordel, at have din underviser eller en fra stalden, med på jorden til, at kigge med og sige “dér flyttede hesten vægten tilbage”. Det er igen vigtigt, du giver tydeligt efter for begge tøjler, når din hest flytter vægten bagud, så din hest tydeligt forstår, hvad hesten kan gøre for, at fjerne presset fra tøjlerne.

 

Er din hest god til at flytte vægten let bagud for en anholdning for begge tøjler i skridt, kan du sætte din hest i trav eller galop for en lang tøjle, så snart du mærker hestens balancepunkt er “rullet frem” kan du nu prøve med din anholdning for begge tøjler. Kan din hest ikke flytte balancepunktet bagud imens du er i galop, tager du din hest ned i trav og prøver her. Kan din hest heller ikke lave det horisontale vægtskifte i trav, tager du din hest ned i skridt, kan din hest heller flytte vægten bagud i skridt, laver du en parade og tilbagetrædning. 

Du skal lede efter følelsen af, at din hest lige tager vægten med tilbage for din anholdning, så snart din hest gør det, giver du efter på begge tøjler, og lader din hest finde sit eget (“nye”) balancepunkt.

At turde lade din hest finde sit nye balancepunkt

Det kan være svært, at turde give hesten en lang tøjle, og “se hvad, der sker”. Når du giver hesten den lange tøjle, kan det sagtens være der går ganske få skridt, inden du må korte tøjlen igen for, at lave en ny anholdning på begge tøjler, for at få styr på hestens horisontale balance. Det er helt naturligt, at din hest lige skal finde koordinationen, og opbygge styrken hos både de store muskler, der skaber den primære bevægelse, men din hest skal også have tid til, at opbygge en stærk core-muskulatur, der kan stabilisere din hest. Du kan hjælpe hestens core-muskulatur på vej, under din daglige strigle rutiner på staldgangen, med stræk-, core- og mobiliseringsøvelser, som bl.a. rygløft, brystkasseløft, bækkenkip mv.

 

Når du oplever din hest er kommet i god horisontal balance, og forlænger tøjlen kan din hest sagtens finde på enten at tage hovedet helt ned mod ridebanen/ridehusets bund, tage hovedet højt op eller måske prøve, at skubbe halsen “ud af kroppen” ved at lave et løft fra halsbasen. Det er helt naturligt, at din hest lige prøver sit nye balancepunkt af, lad endelig din hest prøve det af, din hest har brug for at danne sig erfaringer om, hvad der sker med og i kroppen, når den ændre på halsen – især efter du har hjulpet din hest i horisontal balance, og du sidder på ryggen af din hest, det er en helt anden oplevelse for din hest kontra, når din hest bevæger sig frit uden dig på ryggen.

Har din hest spændinger i sin overlinje vil et stræk, der går gennem kroppen, og ned mod ridebanens/ridehusets bund være med til, at afspænde det bagerst af hestens overlinje, og hjælpe din hest til, at frigøre sig selv for spændinger. Det betyder ikke, at din hest skal forblive lang og dyb, men det skal ses som et redskab, til at afspænde hestens overlinje, hvor din hest selv søger frem og ned, når din hest har brug for at afspænde i overlinjen, du kan anskue det som en “aktiv pause”.

Forbenene ned under skulderbladene

At flytte hestens tyngdepunkt tilbage i horisontale balance hjælper din hest til at kunne afspænde i thoraxslyngen, men det er ikke altid nok i sig selv. For mange heste gælder det også, at de lukker/understiller på et, eller måske endda begge forben, og går “catwalk”.

Er det tilfældet skal du have adskilt hestenes forben, og sikre dig, at forbenene lander lige ned under hestens skulderblade, det kan du læse meget mere om hvordan i min artikel på Malgré Touts hjemmeside “Går din hest “Catwalk” sådan spotter og afhjælper du problemet” (https://www.malgretout.dk/gaar-din-hest-catwalk-saadan-spotter-og-afhjaelper-du-problemet/) Det er vigtigt at få hestens forben lige ned, under skulderbladene, så hesten får den bedst mulige vertikale balance, samt det skaber plads til hesten kan skubbe halsen “ud” af kroppen, via løftet fra halsbasen.

Tilbyd kontakten

Endnu et vigtigt element er hvordan du tilbyder din hest kontakten på tøjlen. Du skal forestille dig at dine tøjler er som to små fugleunger. Hold om fugleungerne, så de bliver hos dig, og ikke kan flyve væk – hold samtidig så blidt, at de ubesværet kan trække vejret. Så let skal din tøjlekontakt føles, når du tilbyder den til din hest.

Tilbyd samtidig tøjlekontakt med et mentalt billede af du har vand fra en vandslange, der strømmer fra dine arme og ud til hestens mund, så kontakten altid går ud til din hest, og er noget du tilbyder. Selv ved anholdninger og tilbagetrædning, skal du fortsat se det mentale billede for dig, og bevare følelsen af, at du tilbyder kontakten til din hest. Din tøjlekontakt skal være lige og uafbrudt fra din albue, ned gennem din underarm, dine hænder, via tøjlen og ud til hestens mund, således at du har et billede, og en følelse af, at tøjlen blot forlænger dine arme, og du har fat direkte i bidringene med dine hænder.

Leg med tempovekslinger, og se hvad der sker

Når du føler din hest kan holde en god horisontale (og vertikal) balance, hvor din hest fortsætter i samme tempo, retning og balance, når du forlænger tøjlerne ud, kan du teste af hvad, der sker hvis du øger eller sænker tempoet.

Når du øger tempoet skal du have følelsen af, at hesten er i samme balance, og det øget tempo giver længere skridt og mere energi, mærker du at din hest “falder fra hinanden” eller din hest begynder, at stabilisere sig på underhalsen ved du, det var for meget tempo for nu. Hjælp hesten retur i horisontal balance, og test igen hvor grænsen ca. er. Du kan nu bevæge dig mellem hestens normale arbejdstempo og op mod grænsen, så du og din hest øver jer i, at kunne holde samme balance og løft af ryggen med det højere tempo. På samme måde kan du arbejde med at din hest skal gå i et langsommere tempo, her skal din hest også være sammenhængende, selvom tempoet bliver lavere. Ligesom ved et for højt tempo, kan hesten også ved et for lavt tempo finde på at holde balancen, ved at stabilisere sig på underhalsmuskulaturen – det er hele tiden en balancegang mellem “for lidt, for meget og lige tilpas” som du må teste af, og udfordre, når du føler du kan hjælpe din hest med sin horisontale balance.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Brug den lange tøjle som test-redskab

Du kan teste hestens balance af ved, at give hesten hele tøjlens længde og se om hestens balancepunkt ændre sig, hvis balancen ændre sig af, at hesten får den lange tøjle, betyder det du skal repetere øvelserne for at få hesten tilbage i den horisontale balance. Det er med andre ord en rigtig god test at ride i skridt, trav og galop for helt lang tøjle, og mærke om hesten bevæger sig med samme balance, tempo og retning, som ved en tøjle med kontakt.

Din hest skal kunne fortsætte i samme tempo og retning, selvom du forlænger tøjlerne helt ud – brug den som en aktiv test i din daglige træning. Mærker du hesten bliver udfordret på enten sin horisontale eller vertikale balance, hjælper du blot hesten retur i balance og “slipper” hesten igen, på den måde øver hesten sig igen, og igen på at holde sin egen balance.

Jeannette Glerup på Dam’s Wega ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

Ubalance vs. balance

Du kan teste hestens balance af ved, at give hesten hele tøjlens længde og se om hestens balancepunkt ændre sig, hvis balancen ændre sig af, at hesten får den lange tøjle, betyder det du skal repetere øvelserne for at få hesten tilbage i den horisontale balance. Det er med andre ord en rigtig god test at ride i skridt, trav og galop for helt lang tøjle, og mærke om hesten bevæger sig med samme balance, tempo og retning, som ved en tøjle med kontakt.

Ubalance

Jeannette Glerup på Dam’s Wega ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

 

Wega er forpartstung, Jeannette arbejder med, at få tippet Wega’s horisontale balancepunkt med tilbage. Når Wega blive forpartstung giver det mere spænding på underlinjen (grøn) – især omkring Wega’s underhals. Bemærk hvor meget spænding der generelt er i hele Wega’s krop. Underlinjen er “lang” og overlinjen (blå) er kort. Bemærk Wega fylder mindre ud i lændeområdet, bag sadlen, samt buen nedad ved Wega’s mankeben. I samspil giver det en sænket thoraxslynge (rød) der arbejder ned i jorden, spænding omkring Wega’s skulderblad indikerer musklerne i det område “spænder imod”. Bemærk Wega’s generelle udtryk i hovedet (hvid), ørerne bagudrettet, store næsebor, tilspidset øjne og munden, der åbner for tøjlens pres – alt sammen signaler, der fortæller hesten IKKE synes om træningen i dette moment. 

Sammenlign generelt udtrykket hos Wega på før og efter billederne, og bemærk at det er nøjagtig samme moment af hestens galop billederne af taget i, men der er er stor forskel på hele udtrykket, balancen og skridtlængden (sorte pile)

Balance

Jeannette Glerup på Dam’s Wega ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

Overlinjen (blå) er mere jævn og kommer “bagfra” og frem mod hestens ører. Hestens underlinje (grøn) er aktiv, som en naturlig (og sund) del af hestens bevægelse, her løfter Wega sig op med sin core-muskulatur. Bemærk forskellen ved underhalsmuskulaturen, hvordan den er blød, og Wega løfte hele forparten med op og tilbage. Hele thoraxslyngen (rød) bliver suget med op, som er med til at udligne og “udfylde” hullet ved Wega’s mankeben. Bemærk Wega’s generelle udtryk, ørerne er fremme, øjnene er bløde, næseborene er mere afspændt og munden lukket. Bemærk også her hvordan Wega trænder mere ind under sig med sine bagben, når overlinjen og thoraxslyngen får bedre arbejdsbetingelser fordi Wega er i horisontal balance.

Utryg vs. tryg hest

Utryg og ubalanceret

Jeannette Glerup på Churanno Di ‘CD’ ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

 

Når hesten kigger efter noget i sine omgivelser, vil det påvirke thoraxslyngen, og hesten får vægten ud på forparten (rød). Underlinjen (grøn) er lang og anspændt omkring underhalsmuskulaturen, hestens overlinje (blå) er kort, hesten danner nærmest to “søjler” ved manken og bækkenets højeste punkt, og ryggen hænger. Det kan, måske, føles fristende at hjælpe denne hest tilbage i rammen – men ser hesten efter noget i omgivelserne, eller er hesten utryg skal, der først styr på denne del først, ellers vil hesten forsat være på forparten, selvom hesten tager hovedet ned.

Når hesten er tryg i omgivelserne, kan rytteren herfra hjælpe hesten i horisontal balance.

I samspillet kommer rytteren ud af balance, (orange) ideelt skal der kunne tegnes en lige linje gennem rytterens ankel, hofte, albue, skulderled og ører. 

Hesten er på billedet ikke rentaktet, det kan ses ved at hestens “underarm” og piben på højre bagben ikke er parallelle (lilla streger) 

Tryg og balanceret

Jeannette Glerup på Churanno Di ‘CD’ ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

CD er tryg i sine omgivelser og er hjulpet tilbage i horisontal balance. Her kan hesten rides for en lang tøjle og kan bevare samme tempo uden rytterens hjælp.

Overlinjen (blå) hænger bedre sammen fra hale til hesten nakke, hesten er løftet ved mankebenet, og løfter nu op inde i thoraxslyngen (rød). Underlinjen (grøn) er blevet blød, uden spænding ved underhalsmuskulaturen. Hesten laver løft fra halsbasen og skubber selv næsen frem og ud til rytterens hånd. Rytterens opstilling (orange) er også markant forbedret hvor det nu er overkroppen og rytterens albue, der skal en smule tilbage for, at sidde i balance. Får rytteren justeret på sin krop og tilbudt den stabile kontakt vil hesten kunne fortsætte i samme balance. Bemærk hvordan hesten er gået fra tydeligt utaktet, til den lille taktfejl, der ses på billedet.

Hestens højre bagben og venstre forben skal begge være i jorden, det venstre forben er næsten i jorden. Ligeledes skal venstre bagben og højre forben være i samme moment, der er fortsat en lille ubalance, der arbejdes videre på.

 

Bemærk at selvom CD kigger på det første billede er udtrykket omkring øjne, næsebor, ører og mund “blødt” og tilpas, det indikerer at CD “bare” havde brug for, at se hvad der skete i omgivelserne, og derefter hjælpes retur til den horisontale balance.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.