Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

I dette blogindlæg kommer jeg omkring hvordan du visuelt kan aflæse om hesten stabiliserer sig på/med sin underhalsmuskulatur. 

Hvordan ser jeg om hesten stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen?

 

I dette indlæg vil jeg vise dig nogle af tegnene på en hest der stabiliserer sig med/på underhalsmuskulaturen, for at gøre det nemmest muligt at forklare hvad jeg ser, hvor i hestens krop har jeg tegnet forskellige streger på med forskellige farver.

Gul: Hestens overlinje

Blå: Hestens underlinje
Grøn: Underhalsmuskulaturen
Orange: Forbindelsen fra hestens mund til rytterens albue

Rød pil: Hestens brystkasse/thoraxslyngen

 

På det første billede hvor Milton går med hovedet højt løftet kan du se hans overlinje (gul) danner form som en “hængebro” hvor ryggen (stykket under sadlen) trykkes ned mod jorden og Milton bliver hul bag sadlen i lændeområdet. Det resulterer i hestens bagben arbejder “bagud” fordi hestens bækken står mere “åbent”, derfor kan hesten ikke træde ind under sig og skabe indundergribende bagben. 

Ser vi på hans underlinje (blå) kan vi se hvordan den tilsvarende arbejder “nedad” og har tendens til at “hænge”.

 

Kigger vi samtidig på hestens bevægelse af sine ben kan vi se at Milton på billede 1 er i bærefasen lige inden benene fremføres – det kan du se ved udevendige højre forben står i jorden og indvendige venstre bagben er i jorden og står næsten vinkelret på jorden. Det betyder også at det er her der er størst nedsving i hele overlinjen, det er derfor et godt moment at kigge på, for at vurdere hvor meget løft af overlinjen din hest reelt går med.

Kigger vi på underhalsmuskulatur (grøn) kan du se muskualturen ser “større ud” ned mod den grønne streg end muskulaturen gør op mod den gule streg i nakkestykket. Det fortæller der er mere aktivitet der hvor musklen “springer frem”.

 

Hestens thoraxslynge spiller inde

Derudover kan du genkende en hest der er på forparten eller tung i sin brystkasse ved at kigge på hvad der sker med hestens bringestykke og generelt hele hestens brystslynge/thoraxslynge som jeg har tegnet på med en rød pil. (Thoraxslyngen bor imellem hestens skulderblade)

På det første billede kan du se hvordan brystkassen arbejder “ned” i jorden det er også en del af årsagen til Miltons’s overlinje danner et “knæk” foran sadlen ved mankestykket.

 

Når brystslyngen/thoraxslyngen arbejder “ned i jorden” giver det ofte den kompensation at hesten stabiliserer sig med sin underhalsmuskulatur.
Det er derfor vigtigt at huske hesten godt kan have en tung/nedsunket brystslynge/thoraxslynge uden at stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen.

Rytterens kontakt

Ser du på kontakten fra Mias hånd/tøjle til Miltons bid/mund (orange) kan du se Mia har givet god plads på tøjlen og det derfor ikke handler om manglende plads til at søge med halsen frem og ud af kroppen.
Ser du på billede 2 er der sket store forandringer i Milton’s krop.

Hans overlinje (gul) er blevet mere jævn, overlinjen har nu skabt forbundethed imellem forparten og bagparten, vi kan se han kipper mere i sit bækken og får aktive indundergribende bagben. Samt vi kan se hvor lang en hals Milton i virkeligheden har som har “gemt” bag spændingerne.

Her bemærker du måske også at Miltons ben er i fremføringsfasen og den del af bevægelsen hvor ryggen svinger allermest op i trav. Det fortæller at der er et mere naturligt “opsving” i hele hestens krop – det ser du i særdeleshed ved at sammenligne med hvor meget mere lænden (stykket bag sadlen) er med oppe på billede 2 kontra på billede 1, hvor lænden er markant længere nede.

 

Samspil af mange elementer

Det hele er et samspil af flere ting der afgør hvor meget og hvor frit overlinjen kan svinge og bevæge sig op/ned.
Miltrons underlinje (blå) er nu løftet op og vi kan se hvordan underlinjen er blevet aktiv på en langt sundere måde der er med til at givet et let løft af ryggen ved den lette muskeltonus.

Underhalsmuskulaturen (grøn) er blevet blød, og har skiftet facon til en “regnbue” nu begynder Milton at teleskopere sin hals ud af kroppen inde fra Thoraxslyngen og basen. (Basen er området bestående af C6, C7, T1, T2 de sidste 2 halshvirvler og 2 første ryg/brysthvirvler)

Thoraxslyngen (rød pil) er blevet “suget op” og er med til at “fylde” ud ved overlinjen (gul) foran sadlen samt er med til at skabe muligheden for at Milton kan slippe spændingerne på underhalsen og derved få en aktiv og affjederne Thoraxslynge. 

 

Kontakten fra Miltons bid/mund til Mias hånd/tøjle (orange) er nu lige fra albue til munden – helt præcis som kontakten skal være for at kunne kommunikere rent, blødt og indfølende med hesten.

 

Hvad har vi konkret gjort for at komme fra billede 1 til billede 2 på en lektion?

Der er rigtig mange ting at tage hånd om og være opmærksom på. En af tingene er balancering af hestens forben så hestens forben følger med tøjlen og lander under hestens skulderblad.
På mit onlineforløb om hestens forpartsbalance lærer du hvordan du hjælper hesten til en sund selvbalance og sikre hesten kan bevæge sig sundest muligt.
3 tips til et roligere nytår

3 tips til et roligere nytår

3 Tips til et roligere nytår for din hest

Nytårsaften. Det er de fleste hesteejeres værste mareridt.
Dagen hvor hesten står apatisk eller styrter rundt som tosset i stalden eller løsdriften.
Det kan give enhver hesteejer unødig stress og store bekymringer, derfor disse 3 tips.

 

Tip 1 – Træn din hest til at blive tryg ved lyden af raketter og brag 

Høje brag og hylende raketter kan skræmme enhver hest – medmindre hesten er gradvist tilvænnet (habitueret) til lydene.

 

Heste kan sagtens lære at lyden af raketter er “baggrundsstøj” og “en del af hverdagen”.

Det du kan gøre er at investere i en lydfil eller CD med lydene af brag og raketter.
Start med den mildeste version på din lydfil eller CD.
Typisk er det således at nr. 1 er det mest rolige. (Tjek det lige uden heste i nærheden)

  

Trin-for-trin plan: 

  1. Stå på staldgangen, hvor din hest er tryg – hav din hest i et træktov – hvis der skulle ske noget uventet kan du hurtigt komme væk sammen med hesten – det skaber større sikkerhed.
  2. Start din lydfil eller CD på laveste lydstyrke.
  3. Tilbyd din hest noget, den elsker at spise – f.eks. en omgang lækker lun mash
  4. Imens du står med din hest og den spiser sit lune mash, sørger du for at massere eller strigle din hest med langsomme bevægelser, steder din hest elsker at blive rørt. De langsomme bevægelser og en rolig vejrtrækning hos dig selv vil aktivere hestens Parasympatiske Nervesystem og gøre hesten mere rolig.
  5. Er din hest tryg kan du gradvist skrue op for lyden, mens du fortsætter med at massere eller strigle og giver din hest noget lækkert lun mash eller andet foder/godbidder.
  6. Gentag denne træning hver dag op til nytårsaften – se og lyt til din hest – gå et skridt tilbage, hvis din hest synes det bliver for højt eller din lydfil eller CD er for voldsom.

 

HUSK! Det er altid hesten der afgør om den træning vi laver er “for meget” ikke os mennesker.

 

 

Tip 2 – Skab en tryg base – Løsdrift eller boks?

 

 Der er rigtig mange overvejelser omkring nytår og hvad, der gør den enkelte hest mest tryg – du er hestens ejer og kender din hest allerbedst – lyt til din mavefornemmelse og tag mine tanker med i dine overvejelser. 

 

Løsdrift MED fold – Fordele og ulemper

  Din hest kan SE hvad der sker – det er stressreducerende for de fleste heste. Det afhænger af hestens udgangspunkt og flokkens dynamik. Er din hest den eneste i flokken der respondere på uvante lyde og lys vil de andre med stor sandsynlighed kunne dæmpe din hest.

 Din hest kan få outlet fra den energi der evt. ophobes i kroppen (stress – adrenalin) ved at bevæge sig rundt. Det hjælper stortset altid heste at kunne bevæge sig rundt, hvis de får frigivet energi – det handler om at få brugt energien optimalt og sikkert – her kender du igen din hest bedst til at vide om den stresser rundt eller “bare” løber 5-10 meter og slapper af igen.
 Din hest har sine sociale artsfæller/foldkammerater at være sammen med.
 Der er risiko for din hest bliver meget utryg og går igennem hegnet eller laver en skade på sig selv eller foldkammeraterne ved et uheld. 

 

Løsdrift UDEN fold – Fordele og ulemper

 Din hest har sine sociale artsfæller/foldkammerater at være sammen med.

 Din hest har et større areal at bevæge sig rundt på end i en boks.
 Der er risiko for en eller flere heste er utrygge ved at være lukket inde og derfor flytter evt. jagter hinanden rundt og derved kan komme til skade.
/ Din hest kan ikke på samme måde orientere sig om det, der sker – dette kan både være et plus og et minus – det afhænger af den enkelte hest. 

  

Boks – Fordele og ulemper 

  Din hest er indkapslet indenfor et bestemt areal og derfor (som udgangspunkt) i en lavere risiko for skader.

 Din hest er frataget sociale artsfæller/foldkammerater den kan være i fysisk kontakt med. Heste der kan nå hinanden over bokslåger er bedre end høje bokse med tremmer – men tilgodeser ikke det samme behov som heste, der kan stå side-om-side.  

 

Hvad skal jeg vælge?

 Der er mange, der står opstaldet og intet valg har. Her i stalden er det et tilbud hestene kan komme på boks. I år overvejer jeg selv at sætte mine to i en fællesboks af den årsag at Stankelben sidste år tabte en forsko da han løb (ret fredeligt rundt) og fik en dum hovbyld.

Det kunne uden tvivl være sket på en hvilken som helst anden dag/aften.
Uanset hvilken løsning du vælger er det vigtigt at din hest er TRYG og VANT TIL det miljø den skal være i. Hvis mine heste skal på boks (og nej jeg har ikke besluttet mig helt endnu) skal de gerne ind nogle dage før så det hele ikke bliver “lavet om” på én gang – dét vil stresse hesten endnu mere. 

 

Bonus-tip: Står din hest på boks eller lukket løsdrift UDEN fold:

  1. Blænd vinduer og lyskilder udefra af – gerne nogle dage gør.
  2. Sørg for ad libitum grovfoder (!) Meget gerne i hønet og på jorden – det er ikke denne dag din hest skal opgive sit grovfoder fordi det er svært at få ud af et hønet – så mug hellere ekstra ud d. 1. januar…
  3. Giv din hest noget den elsker (som en lækker lun mash) i krybben gerne op mod bragende om muligt.
  4. Spil musik evt. via staldens radio. OBS! Tjek at den valgte kanal I-K-K-E spiller lyden af raketter kl. 24

Tip 3 – Sæt en dæmper på hestens nervesystem

Uanset om din hest er på løsdrift med fold, løsdrift uden fold eller på boks nytårsaften kan det hjælpe alle heste at få et eller to tilskud der lige tager toppen af hestens stress.

Når vi giver et kosttilskud der virker “beroligende” er det vigtigt at huske hesten opfatter ALT der sker omkring den – men nu er der lagt en dæmper på nervesystemet – faktisk tilsvarer det en øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem.

Jeg er selv stor tilhænger af at træne vores heste til at være i situationer hesten synes er svære frem for at “bedøve” eller “berolige” hestene med kosttilskud. Når det er sagt er der situationer jeg bestemt mener vi kan få gavn af et kosttilskud som et supplement til træningen.

En af de gange er nu – nytårsaften! 

Hvad er der af muligheder? 
Mulighederne er mange – de muligheder jeg er mest vild med (og af den årsag selv forhandler) er:
🐴 Cool Down Granulat fra Urtefarm:
https://www.jeannetteglerup.dk/vare/cool-down/

🐴 Cool Down Ekstrakt fra Urtefarm (anvendes i kombination med Cool Down Granulat):
https://www.jeannetteglerup.dk/v…/cool-down-100-ml-ekstrakt/

🐴 NeVet fra VetCur:
https://www.jeannetteglerup.dk/…/nevet-beroligende-hest-50…/

 

Hvilket du skal vælge afhænger af hvad du har bedst erfaring med din hest vil spise.
Jeg sørger altid for hestene får Cool Down Granulat og Ekstrakt gradvist i foderet da flere heste synes det har en kraftig duft. Nogle heste spiser det som vanligt, andre kræver lidt tilvænning.

 

Et fif er at blande det i en lækker mash, f.eks. Urtefarms Green Herbal Mash:
https://www.jeannetteglerup.dk/vare/green-herbal-mash/ 

Bruger du NeVet fra VetCur får du et urtetilskud der er opblandet i økologisk rapsolie som skal omrystes – jeg har i løbet af mine 6 år som VetCur forhandler mødt én hest der ikke brød sig om VetCur’s olier og derfor er det oftest den jeg anbefaler til heste, der selektere i deres foder.

Det allerbedste er at starte med at tildele det mindst 14 dage før ønsket optimal-effekt.
Er du endnu ikke startet endnu – så fortvivl ikke – du skal blot starte hurtigst muligt.

 

Alle produkter er at finde på webshoppen og kan bestilles til afhentning i 9400 Nørresundby.
Der sendes naturligvis også med GLS – jeg vil anbefale du vælger afhentning for at sikre hurtigst muligt at få dit/dine produkter i hænderne og undgå pakken ender i julegave-ræset 🎁

15% Rabatkode!

Psst! Bruger du rabatkoden: NYTÅR2019 (med store bogstaver) får du 15% på Cool Down Granulat 1,5 kg Cool Down Ekstrakt, NeVet og Green Herbal Mash 3 kg.
Rabatkoden udløber d. 26/12-2019 kl. 23:59 – den gælder kun på nævnte lagervarer, så længe lager haves.

 

Fra stresset hest til rolig hest
– Håndtering af stress under træning

Eller ”Fra sympatisk aktivitet til parasympatisk aktivitet”. Stiger hestens stressniveau kan du over tid arbejder dig ud af det med god træning. Nervesystemet vil som beskrevet påvirke hinanden ligeligt – ryger der 10 % fra den sympatiske del vil det stige tilsvarende 10 % i den parasympatiske del – på den måde kan vi kigge på hvad der aktiver den parasympatiske del af hesten nervesystem. Det gør bl.a. foder, forudsigelighed og nemhed.

 

 

Foder:

Når hesten tygger på sit foder, sætter det gang i spytproduktion og derved fordøjelsen, som relaterer til hestens parasympatiske nervesystem. Derfor øges aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem. Foder kan f.eks. være en godbid. Hvis hesten normalt er motiveret af foder og ikke vil spise sin godbid, er hesten sandsynligvis for stresset her og nu til at tage imod foderet/godbidden (altså med stor aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem).

Træningstip: Husk at bruge godbidder kontinuerligt i din træning – hvis du kun bruger godbidder, når hesten er stresset, vil hesten danne en negativ association via klassisk betingning til godbidderne; ”godbidder = uhyggelig/farlig/ubehagelig situation”.
Det kan i stedet være med til at øge aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem, hvis hesten laver denne association.

Forudsigelighed: 

Når du stiller hesten en velkendt opgave som at udføre en bestemt adfærd igennem velkendte signaler (især de Taktile Signaler er gode her – dem kommer jeg ind på i et andet blogindlæg) som hesten kender godt og ”kender svaret på” kan gøre hesten mindre stresset.

Forudsætningen er at hesten har en positiv association til signalerne. Du kan f.eks. bede din hest stoppe, dreje, bakke, gå frem el.lign. det vigtige er det er signaler som er velkonsolideret og fungerer godt for hesten i forvejen. Har din hest derfor svært ved at stoppe, dreje, bakke, gå frem mv. for de Taktile Signaler er det ikke mens din hest er stresset du skal forvente at få et ”godt resultat” af at bruge de signaler.

 

 

Nemhed:

Er din hesten stresset kan det være en god idé at stille hesten en nem opgave, hvis hesten er god til at skridte i et mønster, kan du ”hente hesten” ved at lave en øvelse som hesten er god til. En god øvelse til dette kan f.eks. være at skridte i et 8-tal. Her bliver sporet forudsigeligt. Indlægger du f.eks. et stop 2 forudbestemte steder i 8-tallet og tilføjer en godbid ifbm. dit stop anvender du Positiv Forstrækning i øvelsen og får yderligere øget aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem og sænket hestens stressniveau. 

 

 Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

 

Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

 

Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.

De 3 Signaltyper – Deres fordele og ulemper

De 3 Signaltyper – Deres fordele og ulemper

Der findes 3 Signaltyper:

 

De Visuelle – Dem hesten kan se De Taktile – Dem hesten kan mærke De Auditive – Dem hesten kan høre

Kender du til de forskellige signaltyper og har du nogensinde tænkt over der er forskellige typer af signaler? Igennem dette indlæg vil jeg komme ind på forskellen på de forskellige signaltyper, deres fordele og ulemper.    

De Visuelle Signaler – Dem hesten kan se

Måske kan du allerede nu komme i tanke om forskellige former for Visuelle Signaler, du møder i hverdagen eller omgangen med din og andres heste.   Heste er fra naturens side vildt gode til at aflæse, forstå og omsætte visuelle signaler. En af grundene til hestene er gode til det handler ganske simpelt om: Overlevelse. Heste der lever sammen i en flok (stor som lille) har brug for at kunne aflæse hinanden og respondere på den aflæsning andre heste giver.   Jeg er sikker på du har set heste, der går sammen ude på folden og græsser – pludselig kigger en af hestene op. Indenfor meget kort tid kigger de andre heste op, nogle gange ligner det effekten af dominobrikker der vælter, hvor hestene kigger op en efter en.   Det er for hestene en rigtig god strategi for overlevelse at kunne aflæse hinanden på større afstande ude i flokken. Det sikre en større sandsynlighed for at overleve, fordi flokken hurtigt kan respondere på selv en lille bevægelse der kan være potentielt farligt langt ude i horisonten.      

Eksempler fra hverdagen på Visuelle Signaler:

Som hestetræner og rideinstruktør ser og indlærer jeg mange visuelle signaler hos egne heste, elevers heste og i samarbejde med mine elever – her er en række af de signaler jeg oftest støder på, der er visuelle:
  • Peg på hestens forpart/bringe til bak
  • Peg på bagparten til sideførende hjælp
  • Løft af longepisk til at øge tempoet
  • Peg med longepisken mod hesten skulder, for at sende hesten ud/væk fra longeføren
  • Hestens stopper ved ejers skulder, når ejer stopper
  • Hesten går frem, når ejer går frem
  • Trickstræning som smile, ryste på hovedet, kysse (kan) være trænet på visuelle signaler
  •  …og den helt særlige kunst mine heste er veltrænet på: Hånden i lommen = godbidder (oh yes. Det signal kender mine heste særdeles godt)
  Fordele ved Visuelle Signaler: Den allerstørste fordel ved de Visuelle Signaler er de virker tæt på og på afstand. De visuelle signaler kan indlæres hos hesten så de virker, når træneren/ejeren er tæt på og de virker på afstand. Det er en stor fordel når vi f.eks. vil longere vores heste.  

Ulemper ved Visuelle Signaler:

Den allerstørste ulempe ved de Visuelle Signaler er at hestene lærer hele tiden. Selv når vi ikke har planer/ønsker om at lære vores heste noget. Det betyder at vores heste lynhurtigt kan lære “Hånden i lommen = Godbidder” (hvorfor de især hurtigt lærer dette, gemmer vi til et andet blogindlæg), vores heste kan også meget hurtigt få lært “Når mennesket går skal jeg følge med” og dét kan være en ulempe når man som hestens ejer (tror) hesten reelt respondere på det Auditivt Signal eller Taktilt Signal. Ulempen er netop at de Visuelle Signaler virker alle de steder hesten kan se mennesket. Når vi som ryttere sidder på ryggen af vores heste er det meget få Visuelle Signaler som hesten kender fra jorden, som hesten kan se, når vi sidder deroppe. En anden ulempe jeg rigtig ofte støder på er at hesten har lært, at den skal følge med ejeren, når ejeren går frem ved hesten skulder. Når ejeren så vil gå fra venstre side til højre side af sin hest – f.eks. på staldgangen opfatter hesten det som et Visuel Fremsignal og følger med. Idet hesten følger med går hesten imod tovet den er bundet i. Det vil (for hesten) opleves som en Positiv Straf at gå frem.  Derfor siger jeg altid til mine elever: Overvej meget nøje hvilke Visuelle Signaler du lærer din hest at respondere på så hesten altid oplever at “gøre det rigtige” uanset om det er på staldgangen, på folden eller ridebanen.   Træningstip: Er du meget visuel i dine forklaringer med arme og hænder, der “flyver rundt” kan det gøre din hest mindre stresset at have meget få Visuelle Signaler. På den måde ved din hest om der er “en besked til hesten”.  

De Taktile Signaler – Dem hesten kan mærke

De Taktile Signaler er den type signaler vi bruger primært, når vi rider på vores heste og håndtere vores heste fra jorden. Hesten er et af de dyr vi er i allermest kontakt med, når det kommer til træning. Vi trækker med hestene, vi strigler hestene, vi renser hestens hove/løfter hestens ben, vi bruger tøjlerne, schenkler og ben. Jeg er sikker på du allerede nu har et hav af eksempler på Taktile Signaler inde i hovedet. Ethvert signal hesten kan mærke er et Taktilt Signal. Igennem træning lærer hesten hvad de forskellige pres betyder. Hvad de betyder afhænger af placeringen af signalet og mængden af pres.   

Eksempler fra hverdagen på Taktile Signaler:

Som hestetræner og rideinstruktør ser og indlærer jeg rigtig mange Taktile Signaler hos egne heste, elevers heste og i samarbejde med mine elever – her er en række af de signaler jeg oftest støder på, der er Taktile:
  • Schenklerne presser = Frem
  • Schenklerne flyttes til et specifikt sted på hestens brystkasse = Sideførende Hjælp
  • Tøjlerne anholdes = Sænk Tempoet
  • En hånd på bagparten (fra jorden) = Flyt dig til siden
  • Et træk fremad i trækketovet = Frem
  • Et træk bagud i trækketovet = Sænk Tempoet
  • Et træk til siden i trækketovet = Ændre Retning/Gå Til Siden
  • Pres på benet/ejer læner sig op ad hestens skulder = Løft Benet
  • Pres i longetovet = Drej 

Fordele ved Taktile Signaler:

De Taktile Signaler er oftest dem vi bruger, når noget uventet sker. Hesten hopper eller springer rundt. Hesten er ved at stikke af – så er det de Taktile Signaler vi oftest bruger! Det betyder også det er vildt vigtigt du træner de Taktile Signaler på de dage, hvor alt er godt og hesten er tryg. “Træner” du kun de Taktile Signaler, når hesten er “Ude af den” vil de ikke virke særligt godt, da signalerne er “ukendte” og kan stresse din hest yderligere. De Taktile Signaler er gode til alle typer af heste og er særdeles effektive at have godt trænet, hvis du arbejder med en sensitiv eller “vild” hest. Det giver ofte en stor ro, når hesten ved hvad der forventes af den – og hesten ved hvad “beskederne betyder”.  

Ulemper ved Taktile Signaler:

Ulempen ved de Taktile Signaler kommer til udtryk af det er svært at kommunikere med hestene på lang afstand. F.eks. i longen anvendes der markant mindre Taktile Signaler, end der gør under ridning. Når vi longere vores heste bruger vi primært de Visuelle Signaler og De Auditive Signaler. De Taktile Signaler i longen kan være drej eller gør volten mindre. Du har derfor brug for at være tæt på hesten for, at kommunikere med de Taktile Signaler.  

De Auditive Signaler – Dem hesten kan høre

De Auditive Signaler – dem hesten kan høre. Jeg er sikker på du bruger et eller flere Auditive Signaler, når du træner eller omgås din hest. De Auditive Signaler er bestemt også rigtig vigtige i træningen af vores heste. Jeg bruger oftest de Auditive Signaler til at “Danne bro” imellem hesten Visuelle Signaler og Taktile Signaler.  De Auditive Signaler har du med dig alle steder. De virker fra ryggen og fra jorden. Tæt på og på afstand.  

Eksempler fra hverdagen på Auditive Signaler:

Som hestetræner og rideinstruktør ser og indlærer jeg mange Auditive Signaler hos egne heste, elevers heste og i samarbejde med mine elever – her er en række af de signaler jeg oftest støder på, der er Auditve:
  • Smæld med tungen/”Hyp-lyde” = Frem
  • Prrrr/woah = Sænk Tempoet
  • Skridt = Skridt
  • Trav = Trav
  • Galop = Galop
  • Fløjte = Indkald 
  • Hypper = Indkald Til Alle Heste I Stalden Ifbm. Fodring
  • Klikket fra en klikker i klikkertræning = Markør For “Ja Tak, Ønsket Adfærd”
  • Bak/bakke = Bak
 

Fordele ved Auditive Signaler:

De Auditive Signaler har den enorme fordel at du altid har stemmer med dig. Medmindre du er blevet godt og grundig hæs. For det de Auditive Signaler virker bedst muligt er det vigtigt du siger/udtaler dem i samme toneleje hver gang og husker ét signal kan kun have én respons. (Dette gælder iøvrigt for alle signaltyperne!) Dine “Hypelyde” kan ikke betyde gå frem, bak, gå til siden og løft ben (og det ser jeg ofte hesteejere der siger “hyp-lyde” når hesten skal både gå frem, bakke, gå til siden og løfte et ben)  Hvis “Hyplydene” skulle betyde alle 4 ting skulle hesten hver gang “gætte” hvilken adfærd, der var ønsket i den konkrete situation – og dét vil være ekstremt stressende for enhver hest.   Træningstip: Indlær et Auditivt Signal til skridt, et til trav, et til galop. Det kommer til at gøre din hest meget mere bevidst om hvilken gangart du ønsker – og hvad din hest skal gøre. Hvis “Hyplyden” betyder “Øg tempoet” og “Mange Hyplyde” betyder “Trav” bliver det svært for din hest at gennemskue om der kommer én eller 10 “Hyplyde”.  

Ulemper ved Auditive Signaler:

Som du måske kan læse lidt ud af det ovenfor kræver det for ejeren/rytteren/træneren af hun er yderst konsekvent med sine Auditive Signaler ellers bliver de meget nemt “udvandet” og ophører med at have en god effekt.  

Hvert Signal (uanset signaltype) kan kun have én respons. Dit signal kan ikke betyde “Frem, bak, stop og drej”. Signalet kan kun betyde én ting.

 

Til gengæld, kan du godt have mange forskellige signaler, der betyder det samme. Faktisk vil jeg anbefale dig du har flere signaler, der betyder det samme. Derved har du flere “knapper” i din værktøjskasse.

Forstå Hestens Nervesystem og Træn Med Mindre Stress

Forstå Hestens Nervesystem og Træn Med Mindre Stress

Ønsker du at forstå årsagen til din heste bliver stresset i træning?  Og vigtigere; ønsker du at vide hvordan, du kan komme tilbage til den “rolige træning” med din hest, hvis din hest bliver stresset?

Har du oplevet at stå i en situation, hvor du føler du slet ikke kan ”få hul igennem” til din hest? Har du før stået i denne situation med din hest, kan det være en rigtig stor fordel for dig at lære mere om hvordan hestens nervesystem fungerer og hvordan du kan få ro på hestens nervesystem (igen).

 

Det jeg taler om, er hestens autonome nervesystem, den del der styrer alle hestens organer ”på autopilot”, det styrer bl.a. hestens vejrtrækning, hestens hjertefrekvens og hestens fordøjelse.

 

Der er tre muligheder: der kan ”skrues op”, ”skrues ned” eller aktiviteten kan forblive uændret.
Fordi det autonome nervesystem kører ”på autopilot” kan du som hestens ejer ikke bestemme ”nu skal du altså være rolig” (faktisk har det ofte den stik modsatte effekt at forsøge at trumfe afspændthed igennem, hos både heste og mennesker).

 

Du kan ikke bestemme at hesten skal trække vejret langsommere eller ”slappe af”. Du kan med viden om Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem gradvist og kontrolleret bevæge dig fra øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem, til øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.

 

Med øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem får du en roligere hest, der kan lytte til dine signaler og tager bedre imod læring, fordi hestens stressniveau vil være sænket.

 

 

Det Sympatiske Nervesystem

Når vi som hestens ejer eller træner oplever at hesten virker stresset, skyldes det en øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem. Det Sympatiske Nervesystem er den del af nervesystemet der bliver aktiveret når hesten går i “flygt, frys eller kamp”-tilstand.

 

Du vil derfor kunne opleve: Øget puls, hurtigere vejrtrækning, evt. at hesten holder vejret, frigivelse af ekstra energi (adrenalin), hesten rejser hovedet for at holde øje, hesten gør sig klar til at flygte fra en potentiel farer, hesten gøder unormalt meget evt. over flere omgange, nogle gange ender gødningen med at blive mere ”væske” end reelt gødning.

Fra hestens synspunkt er det en god strategi at få tømt ud i tarmene, det vil gøre hesten ”så let som muligt” rent fysisk og gøre det lettere for hesten at flygte.

Når aktiviteten stiger i Det Sympatiske Nervesystem, lukkes der samtidig ned for hestens fordøjelse som også er en årsag til at hesten ”skider af skræk”.

 

Helt forenklet i dagligdagen kan du tænke ”aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem = speeder

  

Tegn på der er øget aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem:

  • Øget puls, evt. sådan at du kan se det foran på brystkassen ved hjertet.
  • Hurtigere vejrtrækning evt. holder vejret.
  • Løfter hovedet og vil ikke “slippe” i halsen igen.
  • Udvider øjnene evt. ”trekantet øjne”.
  • Gøder mere end normalt evt. ”splat-mave”.
  • Fordøjelsen lukker ned og hesten er derfor ikke modtagelig for foder og/eller godbidder.

 

 

Det Parasympatiske Nervesystem

Når vi ser vores heste, er rolige, tilpasse og afspændte er det primært Det Parasympatiske Nervesystem der er aktivt.
Det er her hesten “lader op”, restituerer sin krop og er fysisk og mentalt afspændt, hesten bruger minimal muskelkræft.

 

Den her del af nervesystemet ser vi som værende aktivt når hesten spiser, sover, socialiserer (klør/soignerer) med andre heste, hesten bevæger sig afspændt på folden. Det Parasympatiske Nervesystem er den del af det autonome nervesystem, der ønskes mest aktivitet i, under træning og samvær med hesten; uanset disciplin eller situation for at opnå den mest rolige og sikre hest.

 

Det Parasympatiske Nervesystem er bl.a. med til at stabilisere hestens fordøjelse og medvirkende til hurtigere rehabilitering af hestens krop. Det er derfor du skal stile efter en overvejende aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem hos din hest, uanset disciplin.

 

Helt forenklet kan du i dagligdagen tænke ”aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem = pause/bremse”.

 

Tegn på der er øget aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem:

  • Langsom og rolig vejrtrækning.
  • Halvlukket/afspændte/bløde øjne.
  • Afspændt hoved/hals-position.
  • Normal puls.
  • Hesten spiser foder langsomt og roligt.
  • Hesten er modtagelige for foder og godbidder.

 

 

Forholdet imellem Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem

Det kan godt lyde som en ”skurken og helten” når vi ser på Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem – i virkeligheden har vi brug for begge dele. Det er aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem der får hesten til at reager hurtigt, når der er farer på færre og sikre hesten overlever – hvilket er en vigtig del af hestens generelle overlevelse og sikkerhed i livet.

 

Ulempen for os som hestens ejer/rytter er at hesten altid har Det Sympatiske Nervesystem tilgængeligt, det kan ikke ”slukkes” mens vi har omgang med vores heste. Derfor stiller det også store krav til vi bliver dygtige til at aflæse vores heste og endnu bedre til at tilrettelægge træningen bedst muligt.

 

Fordelen ved at besidde denne viden er vi kan aflæse vores heste og over tid træne hestene til at respondere mindre og mindre på omgivelserne og derved få en mere sikker hest i alle situationer.

 

Forholdet imellem Det Sympatiske Nervesystem og Det Parasympatiske Nervesystem vil altid udligne hinanden.
Der er 100% tilgængelig totalt for de to systemer. Det betyder at du f.eks. kan have:
50% aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem og 50% aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.
25% aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem og 75% aktivitet i Det Parasympatiske Nervesystem.

 

Dette kan forekomme i alle former for fordelinger, pointen er at de to altid vil udgøre 100% tilsammen. Som udgangspunkt ser man ikke en kæmpe forskydning imellem systemerne men mere at hesten ”hælder mere til den ene side end den anden”. Det betyder også at du kan stimulere det system du har brug for og bringe hesten tættere mod det du ønsker mere af.

Fra stresset hest til rolig hest
– Håndtering af stress under træning

Eller ”Fra sympatisk aktivitet til parasympatisk aktivitet”. Stiger hestens stressniveau kan du over tid arbejder dig ud af det med god træning. Nervesystemet vil som beskrevet påvirke hinanden ligeligt – ryger der 10 % fra den sympatiske del vil det stige tilsvarende 10 % i den parasympatiske del – på den måde kan vi kigge på hvad der aktiver den parasympatiske del af hesten nervesystem. Det gør bl.a. foder, forudsigelighed og nemhed.

 

 

Foder:

Når hesten tygger på sit foder, sætter det gang i spytproduktion og derved fordøjelsen, som relaterer til hestens parasympatiske nervesystem. Derfor øges aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem. Foder kan f.eks. være en godbid. Hvis hesten normalt er motiveret af foder og ikke vil spise sin godbid, er hesten sandsynligvis for stresset her og nu til at tage imod foderet/godbidden (altså med stor aktivitet i Det Sympatiske Nervesystem).

Træningstip: Husk at bruge godbidder kontinuerligt i din træning – hvis du kun bruger godbidder, når hesten er stresset, vil hesten danne en negativ association via klassisk betingning til godbidderne; ”godbidder = uhyggelig/farlig/ubehagelig situation”.
Det kan i stedet være med til at øge aktiviteten i Det Sympatiske Nervesystem, hvis hesten laver denne association.

Forudsigelighed: 

Når du stiller hesten en velkendt opgave som at udføre en bestemt adfærd igennem velkendte signaler (især de Taktile Signaler er gode her – dem kommer jeg ind på i et andet blogindlæg) som hesten kender godt og ”kender svaret på” kan gøre hesten mindre stresset.

Forudsætningen er at hesten har en positiv association til signalerne. Du kan f.eks. bede din hest stoppe, dreje, bakke, gå frem el.lign. det vigtige er det er signaler som er velkonsolideret og fungerer godt for hesten i forvejen. Har din hest derfor svært ved at stoppe, dreje, bakke, gå frem mv. for de Taktile Signaler er det ikke mens din hest er stresset du skal forvente at få et ”godt resultat” af at bruge de signaler.

 

 

Nemhed:

Er din hesten stresset kan det være en god idé at stille hesten en nem opgave, hvis hesten er god til at skridte i et mønster, kan du ”hente hesten” ved at lave en øvelse som hesten er god til. En god øvelse til dette kan f.eks. være at skridte i et 8-tal. Her bliver sporet forudsigeligt. Indlægger du f.eks. et stop 2 forudbestemte steder i 8-tallet og tilføjer en godbid ifbm. dit stop anvender du Positiv Forstrækning i øvelsen og får yderligere øget aktiviteten i Det Parasympatiske Nervesystem og sænket hestens stressniveau. 

 

 Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

 

Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

 

Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.

Sådan træner du din hest til at gå frem for dine schenkler (uden at bruge et stort pres)

Sådan træner du din hest til at gå frem for dine schenkler (uden at bruge et stort pres)

Lad mig slå det fast – ingen heste er “schenkeldøve”
men heste kan opfattes som “schenkeldøve” af rytteren.

 

Alle heste kan mærke rytterens schenkel
– spørgsmålet er om hesten ved hvad det betyder.

 

Du rider rundt inde i ridehallen, du føler du skal drive for hvert enkelt skridt. Måske skal du endda drive så meget med schenkel og sæde at du nærmest allerede er forpustet efter en enkelt langside.

 

Imens rider din veninde rundt på sin hest, der er hesten “hvor speederen sidder fast”.
Du tænker “Gid min hest, kunne få lidt af hendes hest energi – det ville gøre det hele meget nemmere!”
Måske har du endda prøvet en eller flere af følgende ting:

 

  • Fået din dyrlæge til at tage en blodprøve (og alt ser normalt ud)
  • Tilføjet et eller flere typer af kosttilskud for at booste energiniveauet
  • Er det vinter har du måske klippet din hest for at se om det hjælper
  • Du har din faste terapeut/behandler til at tilse din hest – og hun forsikre dig alt er i den skønneste orden 

 

Først vil jeg rose dig for at være en ansvarlig hesteejer der tænker “noget er galt” og handler på det. 

Derefter vil jeg fortælle dig: Fejler din hest ikke noget fysisk, er der hjælp at hente lige her!

Det behøver slet ikke at være som ovenfor når du rider din hest. Dit fremsignal kan trænes og din hest kan komme til at holde det samme tempo i flere runder. For at opnå dit mål om en hest der respondere let for dit fremsignal, vil jeg anbefale du gør følgende:

  1. Læser dette indlæg.
  2. Gå ud og træner med din hest.
  3. Spørger om hjælp inde i Facebook-Gruppen: Vejen til en sund & holdbar ridehest hvis du får spørgsmål undervejs i din træning.

Ultra kort og konkret vil jeg forklare dig

  • Hvordan din hest lærer
  • Hvad et taktilt signaler er
  • Hvad god timing betyder
  • Hvordan du leger “tampen brænder”

(Dette er opskriften på et let fremsignal)

Sådan lærer din hest

 Når vi kigger på hvordan heste indlærer, dem vi kalder de taktile signaler lærer hesten (oftest) igennem negativ forstærkning.

Negativ forstærkning skal ikke forstået som “noget negativt” men i stedet som “Negativ = fjerner”.

Forstærkning skal ikke forstås som “Gøre mere/skrue op” men i stedet som “Forstærkning = motivere hesten til at gentage en adfærd”

Oversat til dansk: Vi fjerner noget, for at motivere hesten til at gentage en adfærd.

 

Forvirret? Hæng i. Jeg lover det kommer til at give mening lige om lidt. 

Vi bruger negativ forstækning mange steder, uden at være bevidste om det – måske du bliver mere bevidst om det efter dette indlæg (det håber jeg du gør).

Vi bruger især negativ forstærkning sammen med de signaler vi kalder for de taktile signaler (og andre steder men det hører til i et andet blogindlæg).

 

De taktile signaler

De taktile signaler er den type af signaler som hesten kan mærke. Det er den type signaler vi bruger primært, når vi rider på vores heste. Her er en række eksempler på taktile signaler når vi rider vores heste: 

  • Pres med schenklen = frem
  • Pres bagud i tøjlerne = stop
  • Flyt tøjlen til siden = drej
  • Tap med pisken på bagparten = frem
  • Sideførende hjælp med schenklen = gå/vig til siden

 

 

Som nævnt ovenfor trænes de taktile signaler (oftest) via negativ forstærkning. Når vi ønsker vores hest skal udføre en bestemt adfærd (f.eks. gå frem under rytter) klemmer vi blidt med begge schenkler på samme tid. Ligeså snart hesten går frem, fjernes presset fra begge schenkler (Negativ forstærkning). 

 

For hesten skaber det en forståelse for “Pres om ribbene med schenklerne = frem” og fjerner du som rytter hurtigt og tydeligt dine schenkler hver gang din hest går frem, vil din hest hurtigt opleve at kunne “kontrollere” presset. 

 

 

 

Ofte siger jeg til mine ekvipager:
“Hesten får sat flueben ud for pres med schenklerne = frem.
For hvert eneste “flueben” hesten sætter
jo bedre og bedre bliver din hest til at gå frem.”

Rytterens Timing – en afgørende ingrediens

En helt afgørende ingrediens i opskriften på en hest, der går frem for dit Taktile Fremsignal er Rytterens Timing! Det er et stærkt og solidt fundament at vide: Hvad vil jeg gerne træne min hest til og hvordan vil jeg gerne træne min hest til det.

 

 

For at det bliver en succes afhænger det som nævnt af Rytterens Timing.
Hvis rytterens timing er helt ude i skoven risikere du:

 

  • At stå med et dårligere fremsignal end før
  • Din hest bliver mere og mere forvirret
  • Din hest bliver måske, sådan, lidt bedre, på en god dag…
  • Din hest bliver så forvirret den til sidst stejler, bukker, bakker eller på anden vis siger: “Jeg forstår IKKE hvad du mener menneske!”

Ingen af ovenstående er ønsket – uanset hvilken rytter du er eller hvilken hest du har.

 

Derfor er Rytterens Timing sindsygt vigtig!

  

Lad mig komme med et eksempel på en rytter med dårlig timing (og manglende viden om hvordan hesten lærer):

Rytteren rider på sin hest, hesten går langsomt… Sådan snegle-tempo laaaaaaangsooomt….
Rytteren sparker (forsigtigt) til hestens sider med schenklerne for at få hesten til at gå mere frem.

 

*spark*

 

Hesten spænder op i kroppen.

 

Schenklen er væk igen.

 

Kan du gætte hvad denne hest har sat sit “flueben” ud for?

Nemlig!

“Spark med schenklen = Spænd op i kroppen”

Var det dét rytteren ønskede? Nej. Slet ikke.

 

Faktisk sker der rigtig ofte det, når hesten spænder op i sin krop, at hesten bryder forbindelsens i sin overlinje og det får hesten til at gå endnu langsommere. 

(Du kan læser mere om hestens overlinje i det nørdet blogindlæg lige her)

  

Rytteren her prøver måske igen med samme mængde pres på sit spark.

*spark*

 

Hesten spænder op.

 

Schenklen er væk igen – endnu et flueben i “Schenkel = spænd op”.

 

(Jeg tænker du kan se scenariet forsætter med hårdere spark, måske nogle sporer og en pisk undervejs)

 

 

Pointen er:
Sparker man til hesten som værende ens fremsignal skal man virkelig være sikker på hesten går frem – for ligeså snart “sparket” er “overstået” er der brugt Negativ Forstærkning og hesten har sat sit “flueben”.

 

 

Og faktisk kan jeg slet ikke anbefale dig at gøre det sådan. Det er meget mere behageligt for hesten at du i stedet giver et blidt og fast let klem med begge schenkler til frem, end få (blidt som hårdt) sparket schenklerne ind i ribbene. 

 

Hvordan jeg synes du skal gøre det kommer vi til lige om lidt – så hæng i!

 

Det er altså kombinationen af: 
Negativ Forstærkning + Rytterens Timing, der træner det gode Taktile Fremsignal.

 

Leg “Tampen Brænder” med din hest

Du ved nu at kombinationen af videnhvordan hesten lærer Negativ Forstærkning + Rytterens Timing er det der træner det gode Taktile Fremsignal. Hvordan ser det så ud i praksis? Ovenfor gav jeg et eksempel på en rytter med manglende viden for indlæring og/eller dårlig timing.

 

 

 

Du skal til at lege “Tampen Brænder” med din hest.

 

I stedet for at sige “varmere, varmere, koldere, koldere” til din hest skal du se legen som “Hvad er det tætteste på et rigtigt svar?” svar = adfærd (tilsvarende at hesten bliver varmere og varmere).

 

Jeg kalder det for “Tampen Brænder” fordi du her i indlæringen (eller genopfriskning) siger “Ja tak” (via Negativ Forstrækning/Fluebenene) hver gang din hest går bare ét skridt frem og du er i starten “ligeglad” med hvor hurtigt eller langsomt din hest skridter.

 

Her kommer en ultra-konkret guide for træning af dit Taktile Fremsignal:

  1. Du sidder på ryggen af din hest.
  2. Du laver en parade (og husker at give tydeligt efter med begge tøjler, når hesten stopper – Negativ Forstærkning gælder også for stopsignalet)
  3. Du sidder stille på hesten uden kontakt på tøjlerne (for at gøre opgaven så simpel som mulig for hesten lige nu).
  4. Giv nu et let kram med begge schenkler.
  5. Når du mærker hesten er ved at tage det første skridt frem fra parade til skridt fjerner du begge schenkler hurtigt fra hesten (Rytterens Timing og Negativ Forstrækning).
  6. Fjern scenklerne så tydeligt og langt væk fra hestens sider/ribben, at hverken du eller hesten er det mindste i tvivl om, at schenklerne er væk.
  7. Lad hesten skridte i det tempo den er sat igang i (uanset om det er vildt langsomt eller det ønsket tempo) vent og se en runde eller to om hesten stopper af sig selv igen (eller før). Hvis hesten stopper af sig selv så lad endelig hesten stoppe op! (Jeg ved det er fristende at drive, når du mærker din hest er ved at stoppe – lov mig du ikke driver – jeg skal nok forklare hvorfor nedenfor).
    Stopper din hest ikke af sig selv indenfor en runde eller to: Tillykke! Du har en hest der forstår “hold dette tempo indtil der kommer en ny besked” er det denne type hest du har, laver du en parade.
  8. Gentag processen fra parade til skridt 10-15 gange i denne træning.
  9. Mærk undervejs efter på en skala fra 1-10 hvor 1 er “meget let/ingen pres” og 10 er “meget højt/hårdt pres” hvor på skalaen din heste respondere. Respondere din hest på 5 og du ønsker din hest skal respondere på 2 kan du arbejde med følgende set-up: Hesten står i parade, klem med 2 og “skru op” direkte op til 5 et sekund efter. Husk at fjerne presset så snart din hest går frem (det gælder altid uanset hvad pres din hest respondere på). Efter nogle gentagelser vil din hest lave koblingen “2 = 5”. Hvor hurtigt din hest afkoder det afhænger af: Rytterens Timing og hestens motivation for at gå frem for pres (vi kigger på hestens motivation i et andet blogindlæg).
  10.  Denne proces gentager du hver gang du træner indtil du din hest respondere let på dit Taktile Fremsignal på max. 2 på “pres skalaen”.

 

 

“Min hest skridter fint frem, men holder ikke tempoet”

 

Har du en hest der egentlig fint skridter frem, når du går fra parade til skridt men hele tiden falder ned i tempo er det lidt “to sider af samme sag”.

    Jeg vil igen anbefale du starter med at træne fra parade til skridt og virkelig mærker efter, hvor lidt/hvor meget du skal skrue på presset med schenklerne før din hest går frem. Skal du skrue helt op på 5, 6 eller 7 (eller 8/9/10) vil jeg starte med at lære hesten at respondere på max 2 på “pres-skalaen”.
      Det gør du som beskrevet ovenfor at du får lagt presset ved “2” og skruer direkte op til “5”. Har du en hest der først respondere på 10 vil jeg anbefale du f.eks. starter ved “7” og skruer direkte op til “10” ellers bliver springet fra “2” til “10” meget stort.
        Når hesten respondere på “7” kan du lave det fra “5” til “7” og fra “3” til “5”. 
          Når din hest respondere på at gå tydeligt frem ved “2” på pres skalaen sætter du hesten i skridt. Her mærker du nu efter “På en skala fra 1-10 hvilket tempo har jeg hos min hest?” Hvor 1 er snegle-tempo og 10 er hesten løber for hurtigt. (Skalaen er helt din egen og individuel).

          Går din hest med et tempo på 3 og du gerne vil op på 5 giver du nu én drivende hjælp med dit Taktile Fremsignal for begge schenkler på én gang. Din hest skulle gerne, med din forudgående træning, respondere tydeligt frem. Idet hesten går frem fjerner du igen hurtigt og tydeligt begge schenkler (Negativ Forstrækning)

           

          Vent med at driv til hesten er “tydeligt” nede i tempo

          Din opgave er nu i starten kun at drive når din hest helt tydeligt “flader ned” i tempo. Hvis din hest går fra 5 til 4 vil jeg vente til din hest er nede på 3 for at gøre den drivende hjælp så tydelig som muligt.
          Driver du når hesten går fra “5 til 4” får du hurtigt lavet et Taktil Signal der betyder “du må ikke gå i stå”. I stedet for et “Gå frem/sæt tempoet op”.

           

           

           

           Har du spørgsmål eller vil du nørde videre i dette emne?

           

          Jeg ønsker dig en rigtig god træning – og husk du altid er meget velkommen inde i min Facebook-Gruppe: Vejen til en sund & holdbar ridehest. Derinde kan du stille spørgsmål til mig, dele dine sejre, udfordringer med ligesindet hesteejere, der ønsker at forstå deres rideheste bedre, gøre deres heste sundere, stærkere og mere holdbare.

           

          Vil du tilmed vide hvornår jeg sender næste blogindlæg ud kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.
          Der sender jeg blogindlæg ud til nyhedsbrevet som de første og sender særlige tilbud vedrørende webshoppen om hestetræning og kurser bl.a. mine populære teoriaftner og workshops.

          Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunkt for et godt set-up

          Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunkt for et godt set-up

          Lige her får du mulighed for at se allerførste gang min skønne unghest Kammerdal’s Di Romantic – i daglig tale “Stankelben” galopere første gang under rytter, videoklippet er optaget 15. april 2018 og er fra en af vores samlinger på BBH Træner Uddannelsen, der er en overbygning til BBH Basisinstruktør Uddannelsen.
          I dette indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg har forberedt ham til at kunne galopere under rytter, hvilket set-up jeg lavede med mine kollegaer og Susan (såsom at lokke mine kollegaer til at tage billeder og video 🙂 )

          Første step – Et auditivt galopsignal (der virker)

          Det allerførste jeg vil anbefale dig er at du kan longere din hest i skridt, trav og galop – når du har lært din hest at springe an i galop via et auditivt signal (de auditive signaler er de signaler hesten kan høre) kan du bringe det auditive signal med dig, når du skal ride din hest. Sådan kan du indlære et auditivt galop-signal: Start med at beslut dig for hvad dit signal til galop skal være – der er frit valg på alle hylder – det vigtige er du selv er bevidst om, hvad der betyder galop – og husker det signal kun kan betyde galop. Et par eksempler kan være:
          • “Gaaaaaloooop”
          • “Dobbelt smæld med tungen” (du ved den typiske “hyp-lyd” med 2 gentagelser alle hestemennesker kan)
          • “Blå Elefant” (Jo den er god nok – du kan sagtens lære din hest “Blå Elefant” betyder galop – fordi hesten ikke har en forudindtaget forståelse for dine ord.)
          Vælg et auditivt signal, der giver mening for dig som du nemt kan huske, når du skal bruge det – husk at have forskellige signaler til forskellige gangarter, det gør det nemt for din hest at vide, hvad du gerne vil opnå og hvad hestens skal gøre. Dit galopsignal kan du indlære i longen ved at sige signalet og anvende f.eks. en longepisk eller kørepisk som en ekstra fremaddrivende hjælp, når din hest springer an i galop roser du hesten for anspringet og gentager processen flere gange indtil din hest responderer på det auditive signal.  

          Hesten her arbejder med at finde sin balance i trav inden den skal galopere som en del af hestens opvarmning for at give hestens overlinje de absolut bedste betingelser.

          Bonusinfo: Når du har forskellige tydelige signaler vil din hests generelle stressniveau falde og du vil opleve en mere rolig hest, fordi din hest ved præcist hvad du mener og hvornår der er “en besked” til den.

          Når det auditive galopsignal virker fra jorden

          Jeg antager du allerede kan ride din hest og styre retning og tempo i skridt og trav, inden du begiver dig ud i dette trin af træningen. En af de ting der er afgørende for at hesten får en god oplevelse med at galopere under rytter første gang er hvordan du designer dit set-up. Det er vigtigt at huske sig selv på at der kun findes “en første gang” – når hesten først har prøvet noget én gang vil det være med til at danne grundlag for hestens opfattelse af opgaven fremover. Derfor er det uhyre vigtigt at skabe det absolut bedst mulige set-up for din hest. En række ting der er idéel for et godt set-up for din første galop:
          • Start evt. i longen med at tjekke at dit auditive galopsignal virker. 
          • En stor bane, gerne springbane med masser af plads og gode langsider, det gør det nemmere for hesten at holde balancen hele vejen rundt. 
          • Et godt miljø hvor hesten evt. har “venner” med på banen som bliver på banen imens. 
          • Din underviser på jorden til at hjælpe med at drive på hesten, hvis hesten synes det er svært lige at finde galoppen med en rytter på ryggen første gang. 
          • Ros din hest for anspringet også selvom anspringet er til “forkert galop” din hest skal have oplevelen af at have gjort det rigtige. Ofte springer hestene “forkert an” fordi de har svært ved at finde balancen. 
          • Giv masser af plads på tøjlen i anspringet og mens du galopere rundt. 
          • Lad endelig hesten falde ned i trav – det gør hesten oftest fordi den synes det er svært at holde balancen og fordi den bruger sin krop på en anden måde end normalt. 
          • Få hjælp fra en ekstra på jorden til at styre retning hvis hesten synes det er svært – hjælperen på jorden kan f.eks. styre retning ved at stille sig lidt før hesten skal dreje og på den måde hjælpe med at få redet i den ønsket retning.   
          • Nyd din første galop på din unghest 🙂 

          Se med her hvordan vi gjorde

          På videoklippet lige nedenfor kan du se hvordan vi fik designet et godt set-up for Stankelben.

          Vi var på en stor bane med masser af plads, jeg havde allieret mig med skønne kollegaer der både tog video og billeder 😉 .. Derudover valgte vi bevidst at starte på højre volte da det uden tvivl er den volte han har nemmest ved at galopere på (uden rytter) – med rytter blev det noget andet. Det skyldes sandsynligvis at Stankelben skal genfinde sin balance med en rytter på ryggen, når han skal galopere og derfor har mere svært ved at finde det på den måde.

          Han springer “forkert an” alle tre gange, efter de første to gange får Susan og jeg justeret vores set-up til at jeg ændre retning over midten, hvis han springer an i venstre galop igen – imens jeg rider hen over midten skifter Stankelben selv galoppen til højre; det var nok at ændre på hans balancepunkt med et lille drej.

          Det fortæller også rigtig meget om hvor skrøbeligt det er med Stankelbens balance på daværende tidspunkt – her er det som rytter vigtigt du blot følger med hesten og sørger for at være i en god balance, med vægten ned i stigbøjlerne, være fleksibel i ankel, knæ og hofteled til at kunne følge med hestens galopbevægelse.

          Din fleksibilitet i ankel, knæ og hofteled er afgørende for at bevægelsen kan gå op igennem din krop og hesten oplever at energien flyder, bliver rytteren stiv i sin led vil det blokere for den bevægelse hesten laver og få hesten til at stoppe.

          Husk også at dine arme skal følge med hestens nikkebevægelser i galop – rid gerne uden kontakt i starten, det sikre at hesten føler at have frihed over sin hals til at kunne balancere sig bedst muligt.

           ..og se lige hvor fint Stankelben galopere allerførste gang under rytter; jeg elsker at se den markante forbedring der er i hans forståelse fra første til andet galopanspring 🙂 ..

          Det fortæller at Stankelben godt forstår opgaven; det var blot svært lige at få den store krop og de lange ben til at gøre det 🙂 ..

          Jeg håber du kan bruge disse input, og du vil dele det med en du kender der kan have brug for netop denne viden – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem i kommentarfeltet nedenfor eller ved at sende mig en mail på info@JeannetteGlerup.dk