Min hest er på forparten, hvad gør jeg?

Min hest er på forparten, hvad gør jeg?

Min hest er på forparten, hvad gør jeg?

Find balancepunktet og opnå en blødere tøjlekontakt

Måske kan du genkende, at din hest har tendens til at falde på forparten, eller virker forpartstung? Eller også har du oplevet følelsen af, at ride med mange kg i tøjlerne, selvom det på ingen måder har været din intention, at have så meget fat i tøjlerne gennem træningen med din hest. For de fleste ryttere giver det frustrationer i den daglige træning, måske har du prøvet, at løse problemet ved at drive mere på din hest, eller lave et hav af anholdninger, måske har du sluppet tøjlerne, for at få ro i din egen krop – og måske – har du prøvet dig frem med en, eller flere former for hjælpetøjler. De fleste ryttere ved at hjælpetøjler ikke er en langvarig, eller holdbar løsning, men hvad skal du egentlig stille op med den forpartstunge hest? Hesten der er i horisontal ubalance? Gennem denne artikel vil jeg belyse den horisontale (u)balance ud fra et anatomisk/biomekanisk perspektiv, og komme med mulige træningsforslag til dig og din hest. 

Hestens horisontale og vertikale balance

Ser vi på hestens balance ud fra et biomekanisk synspunkt, kan vi tale om den horisontale og vertikale balance. Den horisontale balance er der vi ser på hesten fra siden af, og kigger på om hesten har tendens til, at falde på forparten, om hesten er i balance, eller om hesten har mere vægt på bagparten, og arbejder med samling gennem kroppen. Den vertikale balance er der vi ser hesten lige forfra, eller lige bagfra, hvor vi kigger på om hesten vælter ind eller ud af volten. Den vertikale balance har rigtig stor indvirkning på hestens evne til, at spore lige med sine for- og bagben, den har derfor også stor betydning for hestens evne til, at holde skulderne på plads under træningen. Den horisontale og vertikale balance er medvirkende til, at give indblik i hestens generelle evne til, at balancere sig, og bevæge sig bedst muligt gennem kroppen.

Hestens thoraxslynge

Thoraxslyngen set lige forfra

Thoraxslyngen kaldes også for brystsslyngen eller forpartsophænget.
Den består af en række muskler bl.a. Trapezius (rød), Pectoralis (grøn), Subclavius (blå), Serratus Ventralis (gul). Thoraxslyngen har bl.a. til formål at virke stødabsorberende. Hestens thoraxslynge er udelukkende et ophæng bestående af muskler, sener og bindevæv fra ribbens kassen og ud til hestens forben, det betyder at thoraxslyngen er meget fleksibel. 

Alt efter hvilke spændinger, eller muskel asymmetri hesten har, kan det trække thoraxslyngen med frem, der giver en horisontale ubalance, eller hestens ribbens kasse kan lave en rotation, som kan medvirke til en vertikale ubalance. Den vertikale ubalance kommer bl.a. til udtryk ved hesten lukker/understiller et eller begge forben.

Thoraxslyngen set fra siden

Det manglende kraveben

Bemærk hesten intet kraveben har, som os mennesker, forparten er derfor meget fleksibel og kan ændre sig meget i alle retninger, alt efter hvile spændinger og/eller muskel asymmetrier hesten har. 
Det “manglende” kraveben stiller store krav til styrke i hestens thoraxslynge, og er netop dette muskelophæng der bl.a. gør det muligt for vores heste at springe.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Utryghed kan skabe forpartsproblemer

Hvis din hest er utryg ved noget i sine omgivelser er det helt naturligt, at din hest vil spænde op, og i mange tilfælde hæve hovedet for, at kigge på det din hest er utryg ved, når din hest hæver hovedet vil det være medvirkende til, at sænke ribbens kassen, som øger vægten i thoraxslyngen, og skabe horisontal ubalance med mere vægt på forparten.

Er din hest utryg ved noget i sine omgivelser, er det vigtigt at du som rytter anerkender, at din hest er utryg og hjælper din hest med, at blive mere tryg i omgivelserne, også selvom det er tæppet som har lagt på barrieren 100 gange før. Det er hestens oplevelse, at noget gør hesten utryg, derfor må rytteren hjælpe hesten fra netop det udgangspunkt.
Det allerværst vi som ryttere kan gøre, er at presse hesten, når hesten er utryg, det vil blot bekræfte hesten i det, er ubehageligt/farligt/utrygt, og kan sætte gang i en negativ spiral, som gør hesten bliver mere, og mere utryg ved omgivelserne.

 

Der findes en lang række af muligheder for, at gøre din hest tryg ved omgivelserne, hvad der virker bedst afhænger af situationen, og den enkelte hest. Generelt kan det anbefales at lade din hest nærme sig gradvist, og acceptere hvis din hest synes det er svært/utrygt, hvor du giver plads til større afstand til den/det hesten er utryg ved. Du kan ride en bue udenom det din hest er utryg ved, og gradvist runde for runde, gøre buen mindre og mindre imens du mærker efter, at din hest virker mere og mere tryg – og føles mere ens på hele ridebanen/ridehallen.

 

Hvis din hest spænder fordi den er utryg ved sine omgivelser vil din hest tage dårligere imod den læring, der er i træningen og din hest vil samtidig bevæge sig med et forhøjet spændingsniveau, som ikke gavner den sunde bevægelse. Derfor er det vigtigt, at sikre din hest er tryg, der hvor I arbejder inden der fokuseres på at fremme den sunde bevægelse hos din ridehest.

Halsen er hestens balancestang

Hvis din hest har for meget vægt på forparten, vil din hest være det vi i daglig tale kalder for forpartstung. Hesten er derfor i horisontal ubalance, for at kompensere for den horisontale ubalance vælger mange heste, at løfte hovedet og halsen højt, hvor hesten “går som en giraf” eller måske endda som “stjernekigger”.

Når hesten bevæger sig med hovedet højt, vil hestens halshvirvler være i den naturlige s-kurve, som gør det svært, nok nærmest umuligt, for hesten, at løfte ryggen, af samme årsag vil de fleste ryttere gerne hjælpe hesten “tilbage i rammen” for tøjlen, eller måske via en hjælpetøjle. Set ud fra et biomekanisk synspunkt får vi ikke skabt afspændthed eller spændstighed hos hesten, men derimod spændinger, der spreder sig som ringe i vandet til resten af hestens krop, hvis vi rider hesten ind i rammen via tøjlen eller hjælpetøjler. 

Fjerner vi i stedet blokeringerne i hestens krop, skabes der mulighed for, at hesten kan bevæge sig dynamisk og spændstigt gennem hele kroppen fra bagparten til mulen. 

Når hesten bevæger sig med halsen højt skaber det øget aktivitet i hestens underhalsmuskualtur. Når hesten spænder i underhalsmuskulaturen, og holder balancen med muskulaturen her, får hesten en “lang” underlinje, og tilsvarende “kort” overlinje.

 

For at opnå samling, og holdbare rideheste, er vi som ryttere interesseret i hesten har en “lang” overlinje samt “kort” underlinje. Vi vil med andre ord, gerne have hesten løfter ryggen. For at hesten kan løfte ryggen, skal vi bl.a. have hesten til at løfte inde i halsbasen (halsbasen er overgangen ved den 6./7. halshvirvel og den 1./2. bryst/ryghvirvel). Når hesten løfter sig fra halsbasen, vil det ændre på halshvirvlernes facon fra S-kurve, og skabe en “regnbue facon”, samt give et løft af hestens thoraxslynge, og dermed hestens ribbens kasse, det forreste af hestens ryg. Har hesten tendens til at være forpartstung, eller gå med hovedet højt, er der ofte meget, at hente ved, at hjælpe hesten i horisontale balance. Når hesten kommer i horisontal balance giver det hesten bedre arbejdsbetingelser for, at kunne danne “regnbue faconen” nede fra halsbasen.

Hjælp hesten i horisontal balance

Når du rider på din hest skal du mærke efter følelsen af hestens balancepunkt. Det skal være sådan at du kan forlænge tøjlen ud til max, så din hest har tøjlens fulde længde, og du kan mærke din hest bliver i samme tempo, rytme og balance.

 

Du kan teste hestens vertikale balance ved, at sætte din hest i trav for en lang tøjle og mærk, hvad der sker – lad din hest gå med hovedet som den vil, hvordan din hest bærer sit hovedet er et udtryk for hvad, der sker andre steder i kroppen. Hvis du mærker, at din hest begynder at løbe hurtigere, er det sandsynligvis fordi din hest er forpartstung, og din hest forsøger at “indhente sit horisontale balancepunkt”, ved at løbe hurtigere, som medvirker til din hest skal løbe endnu hurtigere, fordi det horisontale balancepunkt hele tiden er længere fremme, end din hest er.

Du kan hjælpe din hest ved, at lave en anholdning for begge tøjler. Grunden til jeg vil opfordre dig til, at bruge tøjlerne udelukkende, er fordi jeg gerne vil have din hest, til at danne en forbindelse imellem tøjlerne, og hestens bringemuskualtur, som udgør en del af thoraxslyngen, hvor hestens horisontale balance bor.

 

Så snart du mærker din hest sænker tempoet fra anholdningen for begge tøjler giver du tydeligt efter igen. Du vil muligvis opleve, at hesten sætter tempoet op, så snart du giver efter for begge tøjler. Bed igen din hest om at sænke tempoet, for begge tøjler, du kan kombinere anholdningen på begge tøjler med en udånding, og selv ride tempoet langsommere, f.eks. ride letridningenstakten en lille smule langsommere, for at hjælpe din hest til, at finde det ønskede tempo.

 

Det er vigtigt du giver efter på begge tøjler, så snart din hest sænker tempoet, også selvom din hest øger tempoet igen kort tid efter din eftergift. Ved at give efter hver gang din hest sænker tempoet, får du tydeligt vist din hest, via negativ forstærkning, at det var den rette adfærd (sænk tempoet) som din hest responderede med, da den mærkede anholdningen for begge tøjler. Dette gælder også, hvis du generelt oplever din hest er tung på tøjlen. Din hest kender ikke forskel på, om det er den, der “går på tøjlen” eller om det er dig, der laver en anholdning. Din hest mærker et pres i sin mund, eller på sin næseryg, hvis du træner den i en bidløs trense. Det er din opgave som rytter, at være tydelig om, at hesten skal sænke tempoet, når presset på tøjlen bliver mere, end den gode stabile kontant. Ved du bliver tydelige om forskellen på “kontakt” og “stop/sænk tempoet” kan du arbejde mod en lettere blødere, og mere stabil kontakt hos din ridehest.

 

For nogle heste er det ikke nok udelukkende, at lave en anholdning for begge tøjler, til at få hesten i horisontale balance. Disse heste kan have brug for, du hjælper dem til at flytte lidt af vægten bagud. Du kan hjælpe din hest ved, at lave anholdningen for begge tøjler, og først give efter så snart du mærker, at din hest har flyttet sit horisontale balancepunkt en smule bagud. I starten er det som at lege “tampen brænder”, og give efter for selv de små flyt af hestens vægt, både for at tydeliggøre for din hest, at den gjorde som du ønskede, men også fordi din hest selv øver sig i, at holde sin egen balance når du slipper tøjlerne, hvilket vi som ryttere ønsker, at vores heste kan være i selvbalance både horisontalt og vertikalt, dette er også medvirkende til du får en hest, der er lettere på tøjlen generelt.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Hjælp allerede din hest i horisontal balance,
inden du sætter dig i sadlen

Det kan være en god idé, som en del af hestens opvarmning, at du trækker din hest fra jorden og starter med at “vække” hestens bringemuskulatur, der bl.a. skal medvirke til at flytte vægten bagud. Fra jorden går du med din hest skridtene, med tøjlerne rundt om hestens hals, nøjagtig som hvis du red på din hest. Fra skridt, laver du en parade for tøjlerne, det er vigtigt du sikre dig, at din hest stopper for tøjlerne, og ikke dit kropssprog.
Din hest vil ikke kunne se dig, når du sidder på ryggen af din hest, derfor er det vigtigt din hest stopper for det taktile signal for tøjlen (de taktile signaler er de signaler hesten kan mærke). Derudover er det vigtigt din hest stopper for det taktile signal, fordi vi ønsker at koble tøjlen og bringemuskulaturen sammen.

 

Bed din hest, om at lave en parade fra skridt, så snart du ser din hest laver paraden, giver du efter på begge tøjler, samtidig holder du øje med hestens bringemuskulatur, og vil sandsynligvis se aktivitet i bringemuskulaturen, i form af en let spænding. Har din hest svært ved at stoppe for anholdningen på tøjlerne, kan det være en fordel, at blive i anholdningen på begge tøjler med den ene hånd, og lige tappe din hest med den anden hånd på bringemuskualturen, så din hest bliver opmærksom på, hvilke muskler du gerne vil “koble” tøjlen sammen med. Du fortsætter med din anholdning, og lette tap på bringemuskulaturen, indtil din hest laver paraden, og giver tydeligt efter på begge tøjler, samt stopper med at tappe på bringemuskulaturen.

 

Hvis din hest stopper, og du får følelsen af din hest “hænger” i thoraxslynge og balancepunktet, ikke er rykket tilbage, kan du lave en tilbagetrædning, hvor du anholder med begge tøjler med den ene hånd, og måske tapper/trykker let med den anden hånd på hestens bringemuskulatur. Bemærk igen hvordan din hest vil spænde op omkring bringemuskualturen, for at flytte vægten bagud.

 

Det er netop denne forflytning af vægten du gerne vil have adgang til, når du skal sidde på ryggen af din hest. Når du ser og mærker din hest er god til, at flytte sin vægt bagud fra jorden i skridt, og ved en tilbagetrædning, kan du sætte dig op på din hest, og mærke efter hvordan det føles, når din hest laver dette vægtskifte fra ryggen. Hvis det er svært, at mærke om din hest laver det horisontale vægtskifte. Det kan det være en fordel, at have din underviser eller en fra stalden, med på jorden til, at kigge med og sige “dér flyttede hesten vægten tilbage”. Det er igen vigtigt, du giver tydeligt efter for begge tøjler, når din hest flytter vægten bagud, så din hest tydeligt forstår, hvad hesten kan gøre for, at fjerne presset fra tøjlerne.

 

Er din hest god til at flytte vægten let bagud for en anholdning for begge tøjler i skridt, kan du sætte din hest i trav eller galop for en lang tøjle, så snart du mærker hestens balancepunkt er “rullet frem” kan du nu prøve med din anholdning for begge tøjler. Kan din hest ikke flytte balancepunktet bagud imens du er i galop, tager du din hest ned i trav og prøver her. Kan din hest heller ikke lave det horisontale vægtskifte i trav, tager du din hest ned i skridt, kan din hest heller flytte vægten bagud i skridt, laver du en parade og tilbagetrædning. 

Du skal lede efter følelsen af, at din hest lige tager vægten med tilbage for din anholdning, så snart din hest gør det, giver du efter på begge tøjler, og lader din hest finde sit eget (“nye”) balancepunkt.

At turde lade din hest finde sit nye balancepunkt

Det kan være svært, at turde give hesten en lang tøjle, og “se hvad, der sker”. Når du giver hesten den lange tøjle, kan det sagtens være der går ganske få skridt, inden du må korte tøjlen igen for, at lave en ny anholdning på begge tøjler, for at få styr på hestens horisontale balance. Det er helt naturligt, at din hest lige skal finde koordinationen, og opbygge styrken hos både de store muskler, der skaber den primære bevægelse, men din hest skal også have tid til, at opbygge en stærk core-muskulatur, der kan stabilisere din hest. Du kan hjælpe hestens core-muskulatur på vej, under din daglige strigle rutiner på staldgangen, med stræk-, core- og mobiliseringsøvelser, som bl.a. rygløft, brystkasseløft, bækkenkip mv.

 

Når du oplever din hest er kommet i god horisontal balance, og forlænger tøjlen kan din hest sagtens finde på enten at tage hovedet helt ned mod ridebanen/ridehusets bund, tage hovedet højt op eller måske prøve, at skubbe halsen “ud af kroppen” ved at lave et løft fra halsbasen. Det er helt naturligt, at din hest lige prøver sit nye balancepunkt af, lad endelig din hest prøve det af, din hest har brug for at danne sig erfaringer om, hvad der sker med og i kroppen, når den ændre på halsen – især efter du har hjulpet din hest i horisontal balance, og du sidder på ryggen af din hest, det er en helt anden oplevelse for din hest kontra, når din hest bevæger sig frit uden dig på ryggen.

Har din hest spændinger i sin overlinje vil et stræk, der går gennem kroppen, og ned mod ridebanens/ridehusets bund være med til, at afspænde det bagerst af hestens overlinje, og hjælpe din hest til, at frigøre sig selv for spændinger. Det betyder ikke, at din hest skal forblive lang og dyb, men det skal ses som et redskab, til at afspænde hestens overlinje, hvor din hest selv søger frem og ned, når din hest har brug for at afspænde i overlinjen, du kan anskue det som en “aktiv pause”.

Forbenene ned under skulderbladene

At flytte hestens tyngdepunkt tilbage i horisontale balance hjælper din hest til at kunne afspænde i thoraxslyngen, men det er ikke altid nok i sig selv. For mange heste gælder det også, at de lukker/understiller på et, eller måske endda begge forben, og går “catwalk”.

Er det tilfældet skal du have adskilt hestenes forben, og sikre dig, at forbenene lander lige ned under hestens skulderblade, det kan du læse meget mere om hvordan i min artikel på Malgré Touts hjemmeside “Går din hest “Catwalk” sådan spotter og afhjælper du problemet” (https://www.malgretout.dk/gaar-din-hest-catwalk-saadan-spotter-og-afhjaelper-du-problemet/) Det er vigtigt at få hestens forben lige ned, under skulderbladene, så hesten får den bedst mulige vertikale balance, samt det skaber plads til hesten kan skubbe halsen “ud” af kroppen, via løftet fra halsbasen.

Tilbyd kontakten

Endnu et vigtigt element er hvordan du tilbyder din hest kontakten på tøjlen. Du skal forestille dig at dine tøjler er som to små fugleunger. Hold om fugleungerne, så de bliver hos dig, og ikke kan flyve væk – hold samtidig så blidt, at de ubesværet kan trække vejret. Så let skal din tøjlekontakt føles, når du tilbyder den til din hest.

Tilbyd samtidig tøjlekontakt med et mentalt billede af du har vand fra en vandslange, der strømmer fra dine arme og ud til hestens mund, så kontakten altid går ud til din hest, og er noget du tilbyder. Selv ved anholdninger og tilbagetrædning, skal du fortsat se det mentale billede for dig, og bevare følelsen af, at du tilbyder kontakten til din hest. Din tøjlekontakt skal være lige og uafbrudt fra din albue, ned gennem din underarm, dine hænder, via tøjlen og ud til hestens mund, således at du har et billede, og en følelse af, at tøjlen blot forlænger dine arme, og du har fat direkte i bidringene med dine hænder.

Leg med tempovekslinger, og se hvad der sker

Når du føler din hest kan holde en god horisontale (og vertikal) balance, hvor din hest fortsætter i samme tempo, retning og balance, når du forlænger tøjlerne ud, kan du teste af hvad, der sker hvis du øger eller sænker tempoet.

Når du øger tempoet skal du have følelsen af, at hesten er i samme balance, og det øget tempo giver længere skridt og mere energi, mærker du at din hest “falder fra hinanden” eller din hest begynder, at stabilisere sig på underhalsen ved du, det var for meget tempo for nu. Hjælp hesten retur i horisontal balance, og test igen hvor grænsen ca. er. Du kan nu bevæge dig mellem hestens normale arbejdstempo og op mod grænsen, så du og din hest øver jer i, at kunne holde samme balance og løft af ryggen med det højere tempo. På samme måde kan du arbejde med at din hest skal gå i et langsommere tempo, her skal din hest også være sammenhængende, selvom tempoet bliver lavere. Ligesom ved et for højt tempo, kan hesten også ved et for lavt tempo finde på at holde balancen, ved at stabilisere sig på underhalsmuskulaturen – det er hele tiden en balancegang mellem “for lidt, for meget og lige tilpas” som du må teste af, og udfordre, når du føler du kan hjælpe din hest med sin horisontale balance.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Brug den lange tøjle som test-redskab

Du kan teste hestens balance af ved, at give hesten hele tøjlens længde og se om hestens balancepunkt ændre sig, hvis balancen ændre sig af, at hesten får den lange tøjle, betyder det du skal repetere øvelserne for at få hesten tilbage i den horisontale balance. Det er med andre ord en rigtig god test at ride i skridt, trav og galop for helt lang tøjle, og mærke om hesten bevæger sig med samme balance, tempo og retning, som ved en tøjle med kontakt.

Din hest skal kunne fortsætte i samme tempo og retning, selvom du forlænger tøjlerne helt ud – brug den som en aktiv test i din daglige træning. Mærker du hesten bliver udfordret på enten sin horisontale eller vertikale balance, hjælper du blot hesten retur i balance og “slipper” hesten igen, på den måde øver hesten sig igen, og igen på at holde sin egen balance.

Jeannette Glerup på Dam’s Wega ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

Ubalance vs. balance

Du kan teste hestens balance af ved, at give hesten hele tøjlens længde og se om hestens balancepunkt ændre sig, hvis balancen ændre sig af, at hesten får den lange tøjle, betyder det du skal repetere øvelserne for at få hesten tilbage i den horisontale balance. Det er med andre ord en rigtig god test at ride i skridt, trav og galop for helt lang tøjle, og mærke om hesten bevæger sig med samme balance, tempo og retning, som ved en tøjle med kontakt.

Ubalance

Jeannette Glerup på Dam’s Wega ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

 

Wega er forpartstung, Jeannette arbejder med, at få tippet Wega’s horisontale balancepunkt med tilbage. Når Wega blive forpartstung giver det mere spænding på underlinjen (grøn) – især omkring Wega’s underhals. Bemærk hvor meget spænding der generelt er i hele Wega’s krop. Underlinjen er “lang” og overlinjen (blå) er kort. Bemærk Wega fylder mindre ud i lændeområdet, bag sadlen, samt buen nedad ved Wega’s mankeben. I samspil giver det en sænket thoraxslynge (rød) der arbejder ned i jorden, spænding omkring Wega’s skulderblad indikerer musklerne i det område “spænder imod”. Bemærk Wega’s generelle udtryk i hovedet (hvid), ørerne bagudrettet, store næsebor, tilspidset øjne og munden, der åbner for tøjlens pres – alt sammen signaler, der fortæller hesten IKKE synes om træningen i dette moment. 

Sammenlign generelt udtrykket hos Wega på før og efter billederne, og bemærk at det er nøjagtig samme moment af hestens galop billederne af taget i, men der er er stor forskel på hele udtrykket, balancen og skridtlængden (sorte pile)

Balance

Jeannette Glerup på Dam’s Wega ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

Overlinjen (blå) er mere jævn og kommer “bagfra” og frem mod hestens ører. Hestens underlinje (grøn) er aktiv, som en naturlig (og sund) del af hestens bevægelse, her løfter Wega sig op med sin core-muskulatur. Bemærk forskellen ved underhalsmuskulaturen, hvordan den er blød, og Wega løfte hele forparten med op og tilbage. Hele thoraxslyngen (rød) bliver suget med op, som er med til at udligne og “udfylde” hullet ved Wega’s mankeben. Bemærk Wega’s generelle udtryk, ørerne er fremme, øjnene er bløde, næseborene er mere afspændt og munden lukket. Bemærk også her hvordan Wega trænder mere ind under sig med sine bagben, når overlinjen og thoraxslyngen får bedre arbejdsbetingelser fordi Wega er i horisontal balance.

Utryg vs. tryg hest

Utryg og ubalanceret

Jeannette Glerup på Churanno Di ‘CD’ ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

 

Når hesten kigger efter noget i sine omgivelser, vil det påvirke thoraxslyngen, og hesten får vægten ud på forparten (rød). Underlinjen (grøn) er lang og anspændt omkring underhalsmuskulaturen, hestens overlinje (blå) er kort, hesten danner nærmest to “søjler” ved manken og bækkenets højeste punkt, og ryggen hænger. Det kan, måske, føles fristende at hjælpe denne hest tilbage i rammen – men ser hesten efter noget i omgivelserne, eller er hesten utryg skal, der først styr på denne del først, ellers vil hesten forsat være på forparten, selvom hesten tager hovedet ned.

Når hesten er tryg i omgivelserne, kan rytteren herfra hjælpe hesten i horisontal balance.

I samspillet kommer rytteren ud af balance, (orange) ideelt skal der kunne tegnes en lige linje gennem rytterens ankel, hofte, albue, skulderled og ører. 

Hesten er på billedet ikke rentaktet, det kan ses ved at hestens “underarm” og piben på højre bagben ikke er parallelle (lilla streger) 

Tryg og balanceret

Jeannette Glerup på Churanno Di ‘CD’ ifbm. BBH Træner, eksamen 2019
Foto: Susan Kjærgård

CD er tryg i sine omgivelser og er hjulpet tilbage i horisontal balance. Her kan hesten rides for en lang tøjle og kan bevare samme tempo uden rytterens hjælp.

Overlinjen (blå) hænger bedre sammen fra hale til hesten nakke, hesten er løftet ved mankebenet, og løfter nu op inde i thoraxslyngen (rød). Underlinjen (grøn) er blevet blød, uden spænding ved underhalsmuskulaturen. Hesten laver løft fra halsbasen og skubber selv næsen frem og ud til rytterens hånd. Rytterens opstilling (orange) er også markant forbedret hvor det nu er overkroppen og rytterens albue, der skal en smule tilbage for, at sidde i balance. Får rytteren justeret på sin krop og tilbudt den stabile kontakt vil hesten kunne fortsætte i samme balance. Bemærk hvordan hesten er gået fra tydeligt utaktet, til den lille taktfejl, der ses på billedet.

Hestens højre bagben og venstre forben skal begge være i jorden, det venstre forben er næsten i jorden. Ligeledes skal venstre bagben og højre forben være i samme moment, der er fortsat en lille ubalance, der arbejdes videre på.

 

Bemærk at selvom CD kigger på det første billede er udtrykket omkring øjne, næsebor, ører og mund “blødt” og tilpas, det indikerer at CD “bare” havde brug for, at se hvad der skete i omgivelserne, og derefter hjælpes retur til den horisontale balance.

De 2 afgørende forudsætninger for en god balance hos din ridehest, uanset disciplin og niveau! Webinar 22/2-23 0 kr. Haps din billet til webinaret HER.

Hjælp din hest med at få balanceret sine forben

Hjælp din hest med at få balanceret sine forben

I dette blogindlæg kommer jeg omkring én af metoderne til at få hjulpet din hest til at balancere sine forben ned under skulderbladene, som er vigtigt for at hjælpe din hest til en god og sund forpartsbalance.

Hjælp din hest med at få balanceret sine forben

 

For at vores heste kan bevæge sig sundt og holdbart samt forbinde hele overlinjen mellem forpart og bagpart har vi brug for at give dem et lige fundament at stå og bevæge sig på/under. Det betyder også vores heste har brug for, at få deres forben placeret lige ned under skulderbladene så hesten står vinkelret på jorden med sine forben.

I dette indlæg kommer jeg med én af metoderne til at hjælpe hesten med at få sine forben placeret lige ned under sine skulderblade. Det er altid vigtigt at huske træningen skal tilpasses den enkelte hest, jeg tilpasser som instruktør, træner og terapeut øvelserne fuldstændig efter hestens kapacitet og udfordringer.

I dette indlæg møder du Tinne med haflinger-hoppen Hoya som står opstaldet her hos mig i min vandrefold.

 

For at gøre det visuelt overskueligt har jeg på billederne tilføjet en række farver:

Orange: Tøjle der åbner højre forben
Rød: Tøjle der åbner venstre forben
Blå: Afstand imellem forben (vi stiler efter den rektangulære firkant)
Grøn: Afstanden fra “midten” af hesten ud til højre hånd der åbner
Gul: Afstanden fra “midten” af hesten ud til venstre hånd der åbner

Lilla: Det er her vi arbejder på at få forbenet til at balancere sig – lige under skulderbladet

 

 

Hvad sker der i hestens forpart?

Når jeg ser Hoya lige forfra ønsker jeg at skabe samme bredde imellem forbenene i toppen (oppe ved bringen – se den blå markering) og nede hvor Hoyas forhove lander.
Jeg stiler efter Hoya skal lande vinkelret på jorden, når hesten lander vinkelret på jorden står hesten i en bedre balance og issues som skyde skuldre bliver markant mindre, fordi hesten nu balancerer sit ben lige ned.
Derudover skaber det mulighed for at hesten balancerer sin vægt lige ned i stedet for kun at lande med vægten på indersiden (eller ydersiden) af hoven.

 Derfor skal vi have hesten til at følge forbenet med tøjlen.

Nørdinfo: Har din hest tendens til vinger i hovene kan det hænge sammen med hesten ikke får balanceret sine forben (og bagben) lige ned 🏇🤓.. 

 

Få hesten til at følge forbenet med tøjlen

Der er forskellige former for drej vi kan bruge tøjlen til:

1. Direkte drej
2. Indirekte drej
3. Åbne drej

Det er det åbne drej vi skal bruge for at hjælpe hesten med at åbne sit forben.

 Læs med her hvordan du bruger det åbne drej:

1. Hav en let kontakt på tøjlen.
2. Før din hånd frem mod hestens mund samt til den side hesten skal gå/åbne benet i. (gøres i en flydende bevægelse)
3. Når hesten placerer sit forben med ud til siden placerer du din hånd ind til neutral igen.
4. Kontakten er genetableret.
For den mere erfarne ridehest, der har lært at “følge forbenet med tøjlen” er det over tid nok at føre hånd i den retning der skal rides uden at føre hånden med frem mod hestens mund.

For den uerfarne/urintieret ridehest eller ridehesten der er utryg ved kontakt på biddet er det en god løsning at føre hånden frem og i rideretningen.

Hoya har tendens til at gå “catwalk” med sine forben, venstre er det forben det er mest udtalt ved.

 

Hvad sker der på billederne?

Billede 1 – Tinne åbner højre forben – du kan se afstanden fra midten (grøn vs. gul) bliver større ved den grønne, når du samtidig kigger ned på Hoya’s højre forben kan du se hvordan forbenet fint følger med i rideretningen til højre.
Billede 2 – Hoya har lige stor afstand ved bringen og imellem hovene, hun er i balance og står vinkelret på jorden. Du kan se Tinne allerede har mærket at venstre forben vil lukke, derfor åbner Tinne for venstre forben (grøn vs. gul) afstande bliver større ved gul.
Billede 3 – Tinne holder forsat åbent for venstre forben for at få Hoya til at balancere benet bedre. Man kan se Hoya er blevet “kegle-formet” (blå) fra bringe til afstanden imellem hovene.

Billede 4 – Tinne holder sine hænder neutralt – der er lige stor afstand imellem grøn vs. gul. Vi kan se Hoyas ventre forben næsten lander hvor vi ønsker det skal lande (lilla streg)

Øvelse på cirkelvolte

 

Tinne er blevet rigtig god til at mærke hvornår Hoya lukker med sine forben og er derfor hurtig til at få åbnet på det helt rigtige tidspunkt, det er forsat svært for Hoya at balancere sig helt tilstrækkeligt i skridt.
Når hesten traver sker der en øget aktivitet i thoraxslyngen/brystslyngen som er med til at give en smule bredde i toppen af bringen, det kan derfor være en god strategi når hesten forstår signalet i tøjlen at implementere den samme øvelse i trav.
Har man en hest der lukker på begge forben som Hoya har tendens til kan man ride slangelinier på lige spor og på en stor cirkelvolte.
Det sidste billede illustrere en cirkelvolte (blå) og det gule illustrere “ud af volten” og det grønne “ind i volten”, svingene behøver ikke være vildt store, med denne øvelse får du skiftevis åbnet på højre forben, venstre forben osv. 
  
 Vil du lære meget mere om hvad der skal til for at få din hest i en god forpartsbalance er mit onlinekursus om hestens forpartsbalance for netop dig.
Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

I dette blogindlæg kommer jeg omkring hvordan du visuelt kan aflæse om hesten stabiliserer sig på/med sin underhalsmuskulatur. 

Hvordan ser jeg om hesten stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen?

 

I dette indlæg vil jeg vise dig nogle af tegnene på en hest der stabiliserer sig med/på underhalsmuskulaturen, for at gøre det nemmest muligt at forklare hvad jeg ser, hvor i hestens krop har jeg tegnet forskellige streger på med forskellige farver.

Gul: Hestens overlinje

Blå: Hestens underlinje
Grøn: Underhalsmuskulaturen
Orange: Forbindelsen fra hestens mund til rytterens albue

Rød pil: Hestens brystkasse/thoraxslyngen

 

På det første billede hvor Milton går med hovedet højt løftet kan du se hans overlinje (gul) danner form som en “hængebro” hvor ryggen (stykket under sadlen) trykkes ned mod jorden og Milton bliver hul bag sadlen i lændeområdet. Det resulterer i hestens bagben arbejder “bagud” fordi hestens bækken står mere “åbent”, derfor kan hesten ikke træde ind under sig og skabe indundergribende bagben. 

Ser vi på hans underlinje (blå) kan vi se hvordan den tilsvarende arbejder “nedad” og har tendens til at “hænge”.

 

Kigger vi samtidig på hestens bevægelse af sine ben kan vi se at Milton på billede 1 er i bærefasen lige inden benene fremføres – det kan du se ved udevendige højre forben står i jorden og indvendige venstre bagben er i jorden og står næsten vinkelret på jorden. Det betyder også at det er her der er størst nedsving i hele overlinjen, det er derfor et godt moment at kigge på, for at vurdere hvor meget løft af overlinjen din hest reelt går med.

Kigger vi på underhalsmuskulatur (grøn) kan du se muskualturen ser “større ud” ned mod den grønne streg end muskulaturen gør op mod den gule streg i nakkestykket. Det fortæller der er mere aktivitet der hvor musklen “springer frem”.

 

Hestens thoraxslynge spiller inde

Derudover kan du genkende en hest der er på forparten eller tung i sin brystkasse ved at kigge på hvad der sker med hestens bringestykke og generelt hele hestens brystslynge/thoraxslynge som jeg har tegnet på med en rød pil. (Thoraxslyngen bor imellem hestens skulderblade)

På det første billede kan du se hvordan brystkassen arbejder “ned” i jorden det er også en del af årsagen til Miltons’s overlinje danner et “knæk” foran sadlen ved mankestykket.

 

Når brystslyngen/thoraxslyngen arbejder “ned i jorden” giver det ofte den kompensation at hesten stabiliserer sig med sin underhalsmuskulatur.
Det er derfor vigtigt at huske hesten godt kan have en tung/nedsunket brystslynge/thoraxslynge uden at stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen.

Rytterens kontakt

Ser du på kontakten fra Mias hånd/tøjle til Miltons bid/mund (orange) kan du se Mia har givet god plads på tøjlen og det derfor ikke handler om manglende plads til at søge med halsen frem og ud af kroppen.
Ser du på billede 2 er der sket store forandringer i Milton’s krop.

Hans overlinje (gul) er blevet mere jævn, overlinjen har nu skabt forbundethed imellem forparten og bagparten, vi kan se han kipper mere i sit bækken og får aktive indundergribende bagben. Samt vi kan se hvor lang en hals Milton i virkeligheden har som har “gemt” bag spændingerne.

Her bemærker du måske også at Miltons ben er i fremføringsfasen og den del af bevægelsen hvor ryggen svinger allermest op i trav. Det fortæller at der er et mere naturligt “opsving” i hele hestens krop – det ser du i særdeleshed ved at sammenligne med hvor meget mere lænden (stykket bag sadlen) er med oppe på billede 2 kontra på billede 1, hvor lænden er markant længere nede.

 

Samspil af mange elementer

Det hele er et samspil af flere ting der afgør hvor meget og hvor frit overlinjen kan svinge og bevæge sig op/ned.
Miltrons underlinje (blå) er nu løftet op og vi kan se hvordan underlinjen er blevet aktiv på en langt sundere måde der er med til at givet et let løft af ryggen ved den lette muskeltonus.

Underhalsmuskulaturen (grøn) er blevet blød, og har skiftet facon til en “regnbue” nu begynder Milton at teleskopere sin hals ud af kroppen inde fra Thoraxslyngen og basen. (Basen er området bestående af C6, C7, T1, T2 de sidste 2 halshvirvler og 2 første ryg/brysthvirvler)

Thoraxslyngen (rød pil) er blevet “suget op” og er med til at “fylde” ud ved overlinjen (gul) foran sadlen samt er med til at skabe muligheden for at Milton kan slippe spændingerne på underhalsen og derved få en aktiv og affjederne Thoraxslynge. 

 

Kontakten fra Miltons bid/mund til Mias hånd/tøjle (orange) er nu lige fra albue til munden – helt præcis som kontakten skal være for at kunne kommunikere rent, blødt og indfølende med hesten.

 

Hvad har vi konkret gjort for at komme fra billede 1 til billede 2 på en lektion?

Der er rigtig mange ting at tage hånd om og være opmærksom på. En af tingene er balancering af hestens forben så hestens forben følger med tøjlen og lander under hestens skulderblad.
På mit onlineforløb om hestens forpartsbalance lærer du hvordan du hjælper hesten til en sund selvbalance og sikre hesten kan bevæge sig sundest muligt.
Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunkt for et godt set-up

Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunkt for et godt set-up

Lige her får du mulighed for at se allerførste gang min skønne unghest Kammerdal’s Di Romantic – i daglig tale “Stankelben” galopere første gang under rytter, videoklippet er optaget 15. april 2018 og er fra en af vores samlinger på BBH Træner Uddannelsen, der er en overbygning til BBH Basisinstruktør Uddannelsen.
I dette indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg har forberedt ham til at kunne galopere under rytter, hvilket set-up jeg lavede med mine kollegaer og Susan (såsom at lokke mine kollegaer til at tage billeder og video 🙂 )

Første step – Et auditivt galopsignal (der virker)

Det allerførste jeg vil anbefale dig er at du kan longere din hest i skridt, trav og galop – når du har lært din hest at springe an i galop via et auditivt signal (de auditive signaler er de signaler hesten kan høre) kan du bringe det auditive signal med dig, når du skal ride din hest. Sådan kan du indlære et auditivt galop-signal: Start med at beslut dig for hvad dit signal til galop skal være – der er frit valg på alle hylder – det vigtige er du selv er bevidst om, hvad der betyder galop – og husker det signal kun kan betyde galop. Et par eksempler kan være:
  • “Gaaaaaloooop”
  • “Dobbelt smæld med tungen” (du ved den typiske “hyp-lyd” med 2 gentagelser alle hestemennesker kan)
  • “Blå Elefant” (Jo den er god nok – du kan sagtens lære din hest “Blå Elefant” betyder galop – fordi hesten ikke har en forudindtaget forståelse for dine ord.)
Vælg et auditivt signal, der giver mening for dig som du nemt kan huske, når du skal bruge det – husk at have forskellige signaler til forskellige gangarter, det gør det nemt for din hest at vide, hvad du gerne vil opnå og hvad hestens skal gøre. Dit galopsignal kan du indlære i longen ved at sige signalet og anvende f.eks. en longepisk eller kørepisk som en ekstra fremaddrivende hjælp, når din hest springer an i galop roser du hesten for anspringet og gentager processen flere gange indtil din hest responderer på det auditive signal.  

Hesten her arbejder med at finde sin balance i trav inden den skal galopere som en del af hestens opvarmning for at give hestens overlinje de absolut bedste betingelser.

Bonusinfo: Når du har forskellige tydelige signaler vil din hests generelle stressniveau falde og du vil opleve en mere rolig hest, fordi din hest ved præcist hvad du mener og hvornår der er “en besked” til den.

Når det auditive galopsignal virker fra jorden

Jeg antager du allerede kan ride din hest og styre retning og tempo i skridt og trav, inden du begiver dig ud i dette trin af træningen. En af de ting der er afgørende for at hesten får en god oplevelse med at galopere under rytter første gang er hvordan du designer dit set-up. Det er vigtigt at huske sig selv på at der kun findes “en første gang” – når hesten først har prøvet noget én gang vil det være med til at danne grundlag for hestens opfattelse af opgaven fremover. Derfor er det uhyre vigtigt at skabe det absolut bedst mulige set-up for din hest. En række ting der er idéel for et godt set-up for din første galop:
  • Start evt. i longen med at tjekke at dit auditive galopsignal virker. 
  • En stor bane, gerne springbane med masser af plads og gode langsider, det gør det nemmere for hesten at holde balancen hele vejen rundt. 
  • Et godt miljø hvor hesten evt. har “venner” med på banen som bliver på banen imens. 
  • Din underviser på jorden til at hjælpe med at drive på hesten, hvis hesten synes det er svært lige at finde galoppen med en rytter på ryggen første gang. 
  • Ros din hest for anspringet også selvom anspringet er til “forkert galop” din hest skal have oplevelen af at have gjort det rigtige. Ofte springer hestene “forkert an” fordi de har svært ved at finde balancen. 
  • Giv masser af plads på tøjlen i anspringet og mens du galopere rundt. 
  • Lad endelig hesten falde ned i trav – det gør hesten oftest fordi den synes det er svært at holde balancen og fordi den bruger sin krop på en anden måde end normalt. 
  • Få hjælp fra en ekstra på jorden til at styre retning hvis hesten synes det er svært – hjælperen på jorden kan f.eks. styre retning ved at stille sig lidt før hesten skal dreje og på den måde hjælpe med at få redet i den ønsket retning.   
  • Nyd din første galop på din unghest 🙂 

Se med her hvordan vi gjorde

På videoklippet lige nedenfor kan du se hvordan vi fik designet et godt set-up for Stankelben.

Vi var på en stor bane med masser af plads, jeg havde allieret mig med skønne kollegaer der både tog video og billeder 😉 .. Derudover valgte vi bevidst at starte på højre volte da det uden tvivl er den volte han har nemmest ved at galopere på (uden rytter) – med rytter blev det noget andet. Det skyldes sandsynligvis at Stankelben skal genfinde sin balance med en rytter på ryggen, når han skal galopere og derfor har mere svært ved at finde det på den måde.

Han springer “forkert an” alle tre gange, efter de første to gange får Susan og jeg justeret vores set-up til at jeg ændre retning over midten, hvis han springer an i venstre galop igen – imens jeg rider hen over midten skifter Stankelben selv galoppen til højre; det var nok at ændre på hans balancepunkt med et lille drej.

Det fortæller også rigtig meget om hvor skrøbeligt det er med Stankelbens balance på daværende tidspunkt – her er det som rytter vigtigt du blot følger med hesten og sørger for at være i en god balance, med vægten ned i stigbøjlerne, være fleksibel i ankel, knæ og hofteled til at kunne følge med hestens galopbevægelse.

Din fleksibilitet i ankel, knæ og hofteled er afgørende for at bevægelsen kan gå op igennem din krop og hesten oplever at energien flyder, bliver rytteren stiv i sin led vil det blokere for den bevægelse hesten laver og få hesten til at stoppe.

Husk også at dine arme skal følge med hestens nikkebevægelser i galop – rid gerne uden kontakt i starten, det sikre at hesten føler at have frihed over sin hals til at kunne balancere sig bedst muligt.

 ..og se lige hvor fint Stankelben galopere allerførste gang under rytter; jeg elsker at se den markante forbedring der er i hans forståelse fra første til andet galopanspring 🙂 ..

Det fortæller at Stankelben godt forstår opgaven; det var blot svært lige at få den store krop og de lange ben til at gøre det 🙂 ..

Jeg håber du kan bruge disse input, og du vil dele det med en du kender der kan have brug for netop denne viden – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem i kommentarfeltet nedenfor eller ved at sende mig en mail på info@JeannetteGlerup.dk 

 
Hestens sporing – hvorfor er det vigtigt?

Hestens sporing – hvorfor er det vigtigt?

Hestens sporing – Hvorfor er det vigtigt at hesten sporer lige og hvad betyder sporing for hestens flow igennem kroppen?

Hvor hesten placerer sine forben og bagben er afgørende for hestens bevægelse, sundhed og holdbarhed. Det er også afgørende for om du som rytter oplever, at hesten har et godt “flow” i sin bevægelse.

Hestens forpartsbalancering er første step

Hesten her understiller sit højre forben i bevægelsen, det vil over tid give skade på hestens  højre forben, hesten er det jeg kalder for “Kegleformet” hesten er bredere i toppen af brystkassen, og smallere hvor, hoven/forbenet lander.

Først kigger du efter om hesten balancerer sine forben under sit skulderblad til at starte med, det vil sige at vi kan tegne en lige streg fra hestens skulder og lige ned på jorden. Det vil svare til at hesten står vinkelret med sit forbenet på jorden. Grunden til hesten bør stå vinkelret med sit forben ned på jorden skyldes at vi får en lige belastning af hestens krop, ned gennem hestens forben. Hvis din hest ikke træder lige ned med sit forben under skulderbladet kan det skyldes stramhed i hestens thoraxslynge, låst skulderled, låst albueled eller andre problematikker i hestens krop. Er der en fysisk blokering kan det afhjælpes ved hjælp af en Fysiurgisk Afbalancering, som jeg kan hjælpe med som fysiurgisk hesteterapeut. Du skal vide der er mange forskellige ting du kan gøre for din hest med forskellige øvelser, for at hjælpe hestens forpart og forben i balance – en af de øvelser jeg ofte sætter i gang hos heste, der understiller forbenet (det jeg kalder for “Kegleformet”) er “Åbne Drej”. Det “Åbne Drej” bruges til at fortælle hesten den skal føre sit forben under skulderbladet.

Sådan laves det “Åbne Drej”

Jeg fører min hånd frem mod hestens mund og ind i volten. Jeg fører hånden frem i bevægelsen for at tilgodese hesten kan forlænge halsen (og derved sin overlinje) imens hesten åbner det indvendige forben. Timing er uhyre vigtigt, når du vil arbejde med de åbne drej. Det er vigtigt signalet times til at hesten står på det modsatte forben. Når hesten har sin vægt på højre forben kan rytteren bede hesten om at dreje til venstre, med et åbent drej. Hvis rytteren vil have hesten til at dreje til venstre mens den står på venstre forben kan hesten enten; “overhøre” signalet og vente til den kan løfte venstre forben eller hesten kan krydse ind foran venstre forben med sit højre forben. Krydser hestens ind foran med modsatte forben får vi mere af den “lukkede bevægelse” og opfordre derved hestens krop til at blive mere kegleformet. Derfor er det vigtigt at vores timing matcher med at hesten kan svare rigtigt på drejet, når rytteren beder hesten om det. Husk derfor at dreje til højre eller venstre når hesten står på modsatte forben, for at få mere af den “åbne bevægelse” og få benet ud under skulderbladet og derved (over træningspas) få hestens forben til at stå mere vinkelret på jorden.

Samme hest med forben der står “vinkelret på jorden” – bemærk hestens bagben.

Hestens bagben står bredt – men mangler en smule mere bredde for at matche hestens forben – derfor er hestens bagben i dette tilfælde begge to “Lukket”.

Her ses forskellen tydeligt, når billederne ses op mod hinanden, hestens til venstre er “bred” i toppen af brystkassen og smal i bunden – det vil betyde hesten over tid vil få overbelastet sit højre forben – senere med forskellige øvelser – bl.a. de “Åbne Drej” er hesten senere langt mere balanceret i sin krop og står “vinkelret” på jorden med sine forben.

Når det her er hestens udgangspunkt kan vi begynde at kigge på sporingen af hestens bagben.

Sporing af hestens bagben

Hestens baghov skal lande op i hestens forhovs spor, dvs. højre bagben skal lande op i højre forbens spor – og venstre bagben skal lande op i venstre bagbens spor. Er hesten derfor smal i forparten (kegleformet), skal vi først sikre os hesten får placeret sine forben vinkelret under skulderbladene, inden vi kigger på hvad hestens bagben gør.

Kigger vi på hvad hestens bagben gør, inden hestens forpart er i balance kan man som rytter/træner “blive snydt” til at tro hesten sporer korrekt, hvis hesten går smalt/kegleformet med sine forben.

Åbner eller lukker hestens ben?

Analyser et bagben ad gangen. Kig på f.eks. venstre bagben.
  • Lander venstre bagben op i venstre forbens spor?
  • Dækker venstre baghov venstre forhovs afmærkning?
  • Lander baghoven indenfor sporet af forhoven? (Hesten “Lukker benet”)
  • Lander baghoven udenfor sporet af forhoven? (Hesten “Åbner benet”)
Når hesten “Åbner” på bagbenet vil hoven lande på “ydersiden” af forhoven, og når hesten “Lukker” på bagbenet vil det lande på “indersiden” af forhoven.  Start med at lave analysen på lige spor – få evt. en veninde til at trække med hesten, hvor du ser hesten bagfra.  Bonus-info! Husk at få trækkeren til at gå på både højre og venstre side af din hest, hesten vil som regel kigge lidt i den retning som trækkeren går på, og det kan være nok til det ændre på hestens sporing af bagbenene. I din analyse bemærker du “Lukker, Åbner eller lander hestens “i midten” (i forhovens spor) hver gang?” Hvis din hest lukker på et bagben, vil bagbenet komme tæt på det andet bagben. Hvis din hest åbner på et bagben, vil bagbenet komme længere væk fra det andet bagben.   Det resulterer i at hesten “går på flere spor”, når den rides og trænes fra jorden.  

 

Sådan hjælper du din hest videre 

Ud fra din analyse ved du nu om hestens bagben “Åbner” eller “Lukker”, det betyder du nu kan hjælpe din hest til at bevæge sig mere lige og balanceret.
 
Hesten der åbner på bagbenet: Denne type hest har brug for at lave en lille overtrædning af det bagben, der åbner – start fra jorden og bed hesten om at lave en let overtrædning, hvor hesten forsat går lige med sine forben og det ene bagben træder over det andet bagben. Lav øvelsen nogle gange og vurder nu hvordan hestens sporing er nu.
 
Hesten der lukker på bagbenet: Denne type hest har brug for at du beder den om at åbne bagbenet, det er en fordel du går på modsatte side af hesten, eksempelvis er det højre bagben, der lukker – gå på venstre side af hesten og bed højre bagben om at lave en overtrædning “ud af volten” mens hestens forpart forsætter “ligeud” på sporet.
Lav øvelsen nogle gange og vurder nu hvordan hestens sporing ser ud. 
 
 

Tag øvelserne med under rytter 

Når hesten er god til det fra jorden kan du tage øvelsen med op når du rider.

Det er en fordel at have en med fra jorden der i starten kan sige om benet “åbner, lukker eller er neutralt” med den info fra personen på jorden til dig, der rider, kan du begynde at mærke om hestens bagben lander, hvor det skal lande – det gør det nemmere for dig som rytter at mærke, hvad der sker i hestens krop – og hvornår øvelserne virker for din hest.

Når du oplever hesten begynder at spore bagbenene op i forbenenes spor vil de fleste ryttere opleve at hesten går mere fremad/har større flow og bedre bevægelse fordi energien nu kommer mere lige og balanceret op igennem hestens krop.

Rigtig god fornøjelse med din træning – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem her i kommentarfeltet eller skrive til mig på info@JeannetteGlerup.dk 🙂 

Få en bedre trav – ved at bruge hestens galop

Få en bedre trav – ved at bruge hestens galop

Brug galoparbejdet til at skabe bedre bevægelighed i trav hos din hest – og forstå hvorfor det fungerer på den måde.

Som du sikkert allerede ved bevæger hestens ben sig forskelligt alt efter om hesten er i skridt, trav eller galop – det ved vi vidst alle godt ;-).

Har du en hest, der virker lidt “slap” i mavemusklerne, hænger lidt i traven, er tung fortil, virker stiv i ryggen eller ikke træder så langt ind under sig i traven?

Der er heldigvis rigtig meget at gøre – du kan bl.a. bruge galoppen til at hjælpe dig og din hest videre i Jeres træning.

Hestens bevægelse i galop

Galop er en 3 taktet gangart, vi snakker som ryttere/hesteejere om højre galop og venstre galop – der er afgørende for “hvilken galop hesten er i”.

Hesten bevæger sig i galop på følgende måde:

Udvendige bagben → Indvendige bagben + udvendige forben (alle 3 ben er i jorden) → Hesten løfter udvendige bagben (Indvendige bagben + udvendige forben er i jorden) → Hesten løfter nu de sidste to ben af jorden → Indvendige forben lander → Hesten løfter sig af indvendige forben (dette kaldes svævefasen – ingen ben er i jorden) → Hestens kipper sit bækken og hestens udvendige bagben lander i jorden – osv.

Der er altså enten 1, 2 eller 3 ben i jorden ad gangen.

Vi kan også se at hesten altid bærger alt sin vægt på hhv. udvendige bagben og indvendige forben i et moment af galoppen .

(psst! Bonus tip: Har du en hest, der har svært ved at galopere på den ene volte kan det være fordi enten forbenet eller bagbenet er “svagt” og trænger til ekstra træning, der styrker det ben – eller en låsning i skulderled, albueled, nedsat bevægelighed i hofteleddet, SI-Led låsning eller generel låsning i bækkenet – det kan afhjælpes med en Fysiurgisk Afbalancering)

Når hesten galopere vil den kippe i sit bækken, når alle benene er af jorden, så hesten kan fremføre benene til “næste runde” af galoppen.

Det er heri en af fordelene ved at anvende galop til at forbedre hestens trav findes.

Hvordan galop kan anvendes til at forbedre traven

Når hesten kipper sit bækken (pelvis på latin) ind under sig (i fremføringen af udvendige bagben) vil det “trække” i resten af hestens krop – bækkenet møder sammen med hestens korsbenet, (saccrum på latin) via sener og muskulatur, lige foran korsbenet (bag fra hesten og frem) finder vi hestens sidste lændehvirvel, hesten har 6 lændehvirvler (Lumbar på latin) det led mellem den sidste lændehvirvel og korsbenet kaldes Lumbar-Sacral leddet – et hængselsled – måske du før har hørt det som “galop-leddet” for det er faktisk det led, der gør hesten kan kippe sit bækken ind under sig.

Når hesten kipper sit bækken ind under sig vil korsbenet trækket sig “ind under hesten” det virker fuldstændig på samme måde som et hængsel, når hesten kipper i bækkenet vil området over hestens lænd forlænge sig – og lænden vil blive trukket med “bagud” det forlænger altså lænden og vil mobilisere helt naturligt i lænden – og især i Lumbar-Sacral leddet.

I skridt og trav bevæger lænden sig ikke ret meget og bevæger sig primært sideværs (fra venstre til højre og højre til venstre) derfor vil denne galopbevægelse løsne i lændeområde og forlænge hestens lange rygmuskel – som bl.a. trækker hestens forpart af jorden, når hesten galopere – i galop får du både en forlængelse og forkortelse af den lange rygmuskel.

I galop får du bl.a:

 – Mobiliseret Lumbar-Scaral leddet

 – Generel større bevægelse i lænden og derved en mobilisering af hestens lænd

 – Kippet hestens bækken ind under sig

 – Forlænget/strukket hestens overlinje og sammentrukket hesten overlinje, når hesten skal “af jorden”

 – Du får også strammet hestens underlinje (mavemuskler) op ved galop bevægelsen

Der er rigtig mange fordele at hente i galoppen som styrker hesten generelt – og også hestens bevægelse i trav.

Når du har galoperet din hest vil det have de ovenstående gavnlige effekter (og faktisk flere) – laver du en overgang fra galop til trav vil hestens overlinje være mere mobil, fleksibel og hestens forpart som regel lidt lettere, fordi hesten har brugt sin overlinje til at trække sig af jorden.

Det betyder du ofte vil opleve hesten får mere rygsving, kan træde mere ind under sig og virker mere dynamisk i sine bevægelser.

Hvad der er vigtigt for det hele virker

Inden du sætter dig for at galopere din hest – enten under rytter eller på longen er det super vigtigt du er opmærksom på hesten signaler – virker den tilpas ved anspringet?

Forstår hesten dine signaler til at springe an i galop?

KAN hesten rent fysisk galopere? Hvis du ved din hest har rigtig svært ved at galopere kan det være pga. blokeringer i hestens krop som skyldes spændte muskler, låsninger i led eller nedsat bevægelighed.

Har hesten udfordringer i sin krop er det vigtigt du kontakter din Fysiurgiske Hesteterapeut eller anden terapeut, der kan afhjælpe hestens udfodringer.

Når din hest er afbalanceret og tilpas i sin krop er det altafgørende du sætter ind med træning, der genopbygger din hest – det er helt klar det allervigtigste at gøre efter hesten er blevet løsnet i sin krop.

Har din hest ingen kendte udfordringer vil jeg anbefale dig at longere hesten så du kan træne dit øje til at se forskellen fra før/efter galop – og næste gang du rider se om du kan mærke den samme forskel, som du så i longen :-).

Det er en stor fordel at se sin hest i longen, det giver et godt indblik i hestens generelle bevægelse og giver dig mulighed for at tjekke at din hest kan galopere sundt uden belastning på hestens ryg.

Hvis du synes en anden skal have glæde af denne viden vil jeg blive rigtig glad for du deler dette blog-indlæg :-).

Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?

Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?

I dette indlæg – vil jeg beskrive hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi, hvor musklen findes – hvilke opgaver musklen har, hvorfor den er vigtigt for at få en sund og holdbar ridehest. For at forstå hele sammenhængen har jeg skrevet et kort afsnit om hestens anatomi, om hestens rygsøjle, hestens overlinjeligament samt om selve musklen.
 
 

Hestens anatomi – i forhold til overlinjen

For at forstå hvor den lange rygmuskel findes og hvordan den fungerer er det relevant med lidt anatomisk indblik i hestens krop.

Hestens rygsøjle består af 7 halshvirvler (Cervical), 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic), 6 lændehvirvler (Lumbar), korsben bestående af 5 hvirvler der er groet sammen (Saccrum) og hestens 15-21 halehvirvler (Caudal).

Hvis din instruktør, massør, dyrlæge, terapeut el.lign. har snakket om et bogstav (C, T eller L) efterfulgt af et tal er det forkortelsen for den latinske betegnelse og hvirvelnummer.

Har personen eksempelvis snakket om C4 vil det være halshvirvel nr. 4 – du tæller altid fra hestens hoved og ned mod halen.

Hvis du ser på billedet nedenfor vil den halshvirvel der (tilfældigvis) er markeret med tallet “1” være den vi omtaler som “C1”. Hver gang der skiftes type af hvirvel (eksempelvis fra halshvirvel til bryst/ryghvirvel) starter du forfra med at tælle. Dvs. den bryst/ryghvirvel i afsnit B der er markeret med et 6-tal hedder T4 – nogle skriver også Th om bryst/ryghvirvler.

Hestens skelet. Billedet er fra bogen Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

Område A: De 7 hals hvirvler (Cervical). Område B: De 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic). Område C: De 6 lændehvirvler (Lumbar). Område D: Korsben (Saccrum) – Består af 5 sammengroet hvirvler. Område E: 15-21 halehvirvler (Caudal). Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor.

Hestens overlinje ligament

Det røde er hestens overlinjeligament – de tykke røde streger ned til hestens halshvirvler er dem vi betegner som “de brede lameller”. Her er hesten i hvilestand – bemærk “S-kurven” halshvirvlerne laver. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

Som udgangspunkt er hestens halshvirvler udformet som en S-kurve som det ses på billedet med hestens skelet og det indtegnet røde overlinjeligament.
 
Den øverste røde streg kaldes overlinjeligament der inddeles i to dele – den forreste del kaldes nakkebåndet – nuchal ligamentet, det løber fra bagsiden af kraniet ned til lansemærket. Den bagerste del kaldes rygbåndet og består af to dele – supraspinatus og supraspinous ligamentet.
 
Rygbåndet løber fra lansemærket og ned til de første halehvirvler. Fra det røde overlinjeligament er der tegnet nogle brede tykke streger ned kaldet lameller. Disse lameller hæfter på halshvirvlerne. Når der kommer aktivitet i nakkebåndet vil der automatisk komme aktivitet i lamellerne.
Nakkebåndet har bl.a. til opgave at spare energi hos de muskler der skal løfte hoved og hals samt stabilisere torntappene omkring lansemærket. Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ vil nakkebåndet trække halshvirvlerne med op, dette ‘forvandler’ S-kurven til en regnbue.

En hest der strækker sig frem og ned – bemærk ændringerne i halshvirvlerne fra det ene billede til det andet. Hestens halshvirvler minder nu mere om en regnbue end en S-kurve. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ ændres S-kurven til en regnbue – det træk der kommer i nakkebåndet vil påvirke hestens rygbånd og derved løfte hestens midterstykke. Hvorfor musklerne i området får mulighed til at arbejde frit. Det er også dette ‘system’ hesten bruger når den sover og græsser til at løfte ryggen og derved spare energi.

I bevægelse er det et godt sted for hesten at “søge hen” hvis den skal have en kort pause i de muskler, der løfter hestens hals og ryg. Det er altså ikke et endeligt mål at hesten skal bevæge sig på denne måde hele tiden – det er en hjælp til at afspænde hestens overlinje og få ryggen løftet af overlinjeligamentet, hvis/når musklerne får brug for en pause.
 
– Det er en af rytterens opgaver at fornemme hvornår hesten får brug for en pause og give hesten længere tøjle til at strække halsen frem og ned et par runder – eller lade hesten komme ned i skridt. Hvad hesten har brug for afhænger af hestens udgangspunkt.

Lokalisering af m. Logissimus Dorsi

Til hverdag beskæftigere vi os ofte med m. Longgissimus Dorsi som værende én stor muskel og derfor vil jeg også beskrive musklen som værende en samlet muskel. Ser vi dog nærmere efter i anatomibøger eller ved en obduktion af en hest vil man se m. Longissimus Dorsi – Den lange rygmuskel i virkeligheden består af 5 dele:

  • Logissimus Capitis
  • Longissimus Atlantis
  • Longissimus Cervicis
  • Longissimus Thoracis
  • Longissimus Lumborum
I denne omgang vil jeg ikke komme dybere ind på hvordan de forskellige dele arbejder de forskellige steder – dette er blot for at informere dig om denne muskel i virkeligheden er langt mere kompliceret, end hvad øjet lige ser. Longissimus Dorsi findes selvfølgelig på hver side af hestens rygsøjle – så selvom jeg taler om “en muskel” er det en muskel i hver side.

På billedet ser du m. Longissimus Dorsi “Den Lange Rygmuskel” som vi omtaler den til hverdag. Den udspringer fra Illium (en del af bækkenet), S1-3 (de første 3 hvirvler af Saccrum – korsben, de 5 sammengroet hvirvler), alle torntappe på T (Thoracic – bryst/ryghvirvel) og alle torntappe på L (Lumbar – lændehvirvel). Musklen hæfter på C4-C7 (Cervical – halshvirvler), tværtappe T (Thoracic – bryst/ryghvirvler), tværtappe L (Lumbar – lændehvirvler) samt hæfter på ribbenes udspring. Kilde: http://www.rodnikkel.com/content/saddle-tree-blog-from-shop-and-desk/the-longissimus-dorsi/

Som du kan se på billedet ovenfor er musklen ret lang og strækker sig næsten fra den ene ende af hesten til den anden. m. Longissimus Dorsi udspringer fra hhv. illium (en del af bækkenet) og S1-S3 – (de første 3 hvirvler på Saccrum – korsbenet), herfra løber den vandret igennem hesten og hæfter på C4-C7 (de nedsterste halshvirvler).

(Find en mere detaljeret beskrivelse på billedet ovenfor). Ser vi på musklen ovenfra vil du også kunne se den er ret fyldig ud til hver sin side. På billedet nedenfor er det forskellige lag af muskler på hver sin side af hesten. På hestens venstre side, hvor tallet 19 peger ind kan du se hvor meget den lange rygmuskel fylder ud til siden. Det er bl.a. en af de muskler vi sidder på, når vi rider vores hest.

Hesten set oppefra. På hestens venstre side ved tallet 19 er den lange rygmuskel markeret. Billedet er fra Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

 

Longissimus Dorsi har mere end ét formål

 

Mere end et formål: Som du kan se ovenfor løber m. Longissimus Dorsi igennem hestens krop fra bagparten til forparten. En muskel kan kun strække eller forkorte sig i den retning som fiberne løber – fibernes retning kan bestemmes ud fra udspring og hæfte. Ud fra dette kan funktionen også bestemmes – funktionen er også afhængig af hvad andre muskler gør, samt om den ene side gør noget eller begge sider arbejder på samme tid. Da fiberne løber tværs igennem hestens krop er denne muskel designet til at forlænge og forkorte overlinjen – med andre ord, den er designet til at formidle energi imellem bagparten og forparten.
Ser vi nærmere på de funktioner den lange rygmuskel har vil vi se den strækker ryg og lænd – samt halsen (formidler energi), sidebøjer hestens ryg og assistere ved udåndning. Udover at deltage i flere forskellige bevægelser har den lange rygmuskel også en anden vigtig funktion – at beskytte hestens rygsøjle! Hestens rygsøjle vil være pakket godt ind bag en veludviklet og sund m. Longissimus Dorsi – og det er endnu en god grund til at ønske sig en veludviklet harmonisk overlinje. 
 
Passer din sadel – eller laver den skade? Selvfølgelig skal din sadel passe din hest! – men tænk lige over det igen. Hvis din sadel er for smal, uens i stopningen, for hård el.lign. vil din hest forsøge at passe på sig selv og stive de lange rygmuskler – det betyder du mister den oprindelige funktion – formidling af energi imellem bagparten og forparten. Derfor bør du også starte træningen af den unge hest med en sadel der passer fra starten af. Det er mine varmeste anbefalinger at få din sadel tjekket ved kyndig sadelmager mindst en gang om året – eller når du oplever din hest ændre muskulatur.

Hvordan får jeg en veludviklet overlinje?

 

Det er aldrig sort/hvidt at skrive om træning af heste – derfor kan jeg ikke komme med en endegyldig opskrift på “hvordan du træner hestens overlinje”. – Jeg kan dog give dig et par råd med på vejen! Ovenfor har vi set på musklens funktion – at formidle energi imellem bagparten og forparten. Derfor vil det give god mening at arbejde med lette tempovekslinger – dette forudsætter at din hest er afspændt i sin overlinje – hvis din hest har spændinger kan det være en stor fordel at lade hesten benytte sig af sit overlinjeligament, så ryggen kan svinge frit.  

Længere oppe ser du hvordan hestens halshvirvler ændres fra en S-kurve til en “regnbue”, når hesten strækker sig frem og ned. – Hvad sidder på nederste halshvirvler? Det gør m. Longissimus Dorsi – musklen hæfter sig på C4-C7 (som bliver løftet i regnbuefaconen).

Det betyder i praksis at m. Longissimus Dorsi skal strække sig over “et kortere stykke” når rygsøjlen er hævet via overlinjeligamentet – derfor får m. Longissimus Dorsi betingelser for at kunne blive blød og fleksibel – hvorfor ryggen kan svinge frit op og ned i takt med hestens bevægelse. Dette giver også bækkenet mulighed for at vippe med og sikre bagbenene kan træde længere ind under hesten. Der bliver altså skabt en forbindelse imellem hestens forpart og bagpart.

Fra S-kurve til regnbue på et split-sekund. Hesten her er i en omskolingsfase, rytteren arbejder efter denne lektion meget fra jorden og rider i aflastningssæde. Billederne er fra en undervisningslektion på BBH til instruktøreksamen.
 
På de to billeder ovenfor er det nemt at se hvordan hestens krop “vender rundt” og ændre sig på et split sekund. På billede 1 kan man sagtens forstille sig S-kurven og ser tilmed hvor langt hestens højre bagben er tilbage, bagbenet tager altså ikke vægt eller skaber mulighed for bæring – eller for den sags skyl samling. På billede to er hesten “vendt rundt” med regnbue facon i halsen. Hesten går på tidspunktet med mange gamle spændinger, hvor det efterfølgende arbejde foregår primært fra jorden med longering, hvor hesten ingen belastning har på ryggen af rytteren. Under ridning rides hesten primært i skridt og trav i letridning med aflastningssæde. 
 
  

Når din hest er afspændt fysisk og mentalt

Kan du begynde at arbejde med lette tempovekslninger så du hele tiden arbejder med at få hesten lidt frem og tilbage. Når du laver små tempovekslinger skal hestens lange rygmuskel blive længere og kortere – det er vigtigt det kommer gradvis og kontrolleret så du hele tiden får trænet hesten stille og roligt. Laver du eksplosive tempovekslinger risikere du stive muskler hos din hest. Dette får du da hestens stabiliserende muskler ikke når at stabilisere hestens rygsøjle – og derfor stiver hesten de lange rygmuskler for at passe på sig selv. Udover tempovekslinger vil lange skridtture hvor hesten er mentalt afspændt og fysisk afspændt i sin overlinje for lange tøjler, med halsen i ca. vandret position være gavnligt for opbygning af en sund og velfungerende overlinje.

Hesten på dette billede er født med en ekstremt udfordret krop – her ses hesten med et godt stræk igennem kroppen hvor m. longissimus dorsi opbygges i longen – en god måde at træne hestens krop på, uden rytterens vægt og forstyrrelser af hestens balance. Billedet er taget af Pernille Lykke Hansen.

 

Er der mere jeg kan gøre for min hest?

Ja! Der er så mange ting du kan gøre for din hest – og desværre er hestetræning ikke sort/hvid så selvom jeg har opsat lidt forskellige muligheder i dette indlæg er det desværre ikke det endegyldige svar på opbygning af hestens krop – det handler om at se den enkelte hest, tage højde for dens medfødte udfordringer, medfødte temperament, rytterens udgangspunkt mv. Når du får styr på alle de forskellige brikker kan du skabe det set-up der matcher Jer absolut bedst.

Træning tager tid – lang tid. Fra billede 1 til 3 er der ca. 2 år. Fra spændt og stiv hest til velfungerende sund og holdbar ridehest. Billederne er af min egen hest CD der er taget af i løbet af 2 år.

 

Vil du gerne høre næste gang sådan et blogindlæg kommer?

Jeg skriver til mit nyhedsbrev som de allerførste når der er nyt på bloggen – og du kan naturligvis også være en af dem der får besked som den allerførste via nyhedsbrevet som du tilmelder dig lige her: https://jeannetteglerup.simplero.com/page/91893 

 

Derudover forsætter debatten inde i min Facebook-Gruppen “Vejen til den sunde & holdbare ridehest” den finder du lige her: https://www.facebook.com/groups/JeannetteGlerup 

Det betyder et spændt kæbeled for hestens bevægelse

Det betyder et spændt kæbeled for hestens bevægelse

Rigtig mange hesteejere er gode til at få tjekket hestens tænder af en dygtig dyrlæge, der har taget efteruddannelse indenfor tænder mindst en gang om året.
– og det er der god grund til. Bliver hestens tænder ikke efterset jævnligt riskere vi hesteejere problemer som:

  • Tandspidser der kan give hesten sår i munden.
  • Smerter og ubehag som fører til konfliktadfærd hos hesten.
  • Dårlig udnyttelse af hestens foder og kosttilskud.
  • Låsning af kæbeled og tungeben der forplanter sig til resten af hestens krop.

Hestens bevægelse påvirkes af tandstillingen!

Hvis din hest har tandspidser mindsker tandspidserne den naturlige bevægelighed i kæbeleddet, som består af en under- og overkæbe, dette kan medføre låsning af kæbeleddet. I kæbeleddet er der en stor del af hestens balancecenter, derfor er det vigtigt der ingen tandspidser er, så kæbeleddet kan være afspændt og derved arbejde og bevæge sig frit.
Hestens underkæben og tungebenet er tæt forbundet med hinanden, de vil derfor også påvirke hinanden.

De to billeder viser hhv. hestens skelet og hestens muskulatur.

På billedet med hestens skelet har jeg tagnet en lilla ring rundt om tungebenet (Hyoideum) – det stiplet på billedet, jeg har farvet skulderbladet (scapula) mørkeblåt og brystbenet (sternum) lyseblåt.

På billedet med hestens muskler, jeg har farvet m. Sternohyoideus Orange og m. Omohyoideus rød. Fælles for begge muskler er at de udspringer fra tungebenet.

M. Sternohyoideus (den orange muskel) tilhæfter sig på brystbenet.
M. Omohyoideus (den røde muskel) tilhæfter sig på skulderbladet.

 

Sammenhæng mellem skellet og musklerne

Der er en ret interessant sammenhæng mellem hestens kæbeled, tungeben, skulderblad og brystben. Hvis et eller flere af de områder er låste vil det påvirke hinanden. 

Eksempelvis vil det låste brystben få fat i tungebenet via m. Sternohyoideus (den orange muskel), ved tungebenet hæfter m. Omohyoideus (den røde muskel) som vil påvirke tilbage på skulderbladdet. Samtidig er der en tæt forbindelse fra hestens tungeben til hestens kæbeled. Ligesom hestens tandstilling påvirker hvor meget hestens kæbeled kan bevæge sig.

 Er der derfor en af de områder der kommer ud af balance eller en af musklerne bliver stive og stramme af forkert belastning vil det potentielt set kunne påvirke hele området. Når hesten udsættes for en skæv belastning vil hesten kompensere for denne spænding/dette træk og det vil over tid kan det ende med at blive til et låst skulderled eller låst brystben (eller låst kæbeled).

Det kan du opleve som rytter

Hvis skulderleddet bliver låst kan hesten ikke bevæge sit forben korrekt frem og tilbage, hesten kan måske endda syne halt på det ene forben, fordi forbenet ikke kan bevæge sig helt korrekt – måske du får en fornemmelse af at “hesten ikke er sådan helt rentgående, men heller ikke decideret halt”. (den sætning har jeg hvertfald hørt mange gange 😉 )

 

Et låst brystbenet vil påvirke hele brystkassen. Brystbenet er “resterne” af ribbene, der er med til at danne ribbenskassen/brystkassen.
Hvis hestens brystben bliver trukket med frem pga. en spændt m. Sternohyoideus (den orange muskel) får hesten svært ved at sende energien om til bagparten, og derved svært ved at tage vægt på bagparten/bagbenene – fordi hele brystkassen er meget tung og “hænger” fremme over hestens egen balancepunkt.

Er brystkassen blevet ufleksibel og trukket frem skal hesten kompensere og anstrenge sig yderligere for at bevæge sig sundt og dynamisk.

Din hest vil faktisk komme på seriøst overarbejde, når den skal formidle energien imellem forpart og bagpart, da den netop allerede “hænger” på forparten.

 

Hvem kan hjælpe – og hvor starter du?

Jeg anbefaler altid du starter med at få tjekket hestens tænder inden du tilkalder en terapeut/behandler til din hest.

Grunden er meget simpel – hvis hestens tandspidser giver nedsat bevægelse i kæbeleddet, som giver nedsat bevægelse i tungebenet og trækker muskulaturen skæv ned til brystbenet og skulderbladdet vil det ikke hjælpe at få en terapeut/behandler til at løsne hestens krop – det vil være ren symptombehandling.

Derfor bør du starte med at kontakte din dyrlæge med speciale i tænder til opgaven – og mine varmeste anbefalinger går til Christina Suntum der er indehaver af www.Hestemund.dk 

Det er meget vigtigt du vælger en dyrlæge med speciale i tænder der både tænker på biomekanik og kigger på hestens krop – begge dele gør Christina rigtig meget i. 

Jeg vil også gerne understrege hvor vigtigt det er du anvender en dyrlæge som kan “bedøve” din hest (sedation). Det er noget nær 0 hesteejere, der får trænet deres heste til at stå med mundspærre, værktøj og roder indeni hestens mund – det vil derfor være en relativ ubehagelig oplevelse for hesten, når dyrlægen kommer på besøg for at ordne tænder.

En hest der står uroligt med værktøj i munden er ikke sikkert hverken for dig, hesten eller din dyrlæge. Derudover giver det risiko for dårlig arbejdsstilling for dyrlægen og problemer med at undersøge hesten tilstrækkeligt inde i munden.

Til sammenligning har jeg trænet mine heste “at få børstet tænder” – fortænderne vel at mærke – ikke alle kindtænderne. Selvom mine heste får det gjort 1-3 gange om måneden og kender opgaven godt, er det ikke verdens fedeste opgave alligevel – de vil gerne springe det over – selvom der er kiks involveret.

Husk at vælge din dyrlæge med speciale i tænder med omhu – og lov mig din hest bliver tilset af netop en dyrlæge der kan bedøve hesten – jeg har desværre oplevet heste som har kæmpe tandproblemer, som ikke bliver set fordi undersøgelsen foregår uden hesten er bedøvet og derfor kan tandplejeren ikke tilse hesten optimalt.

Personligt er jeg kæmpe fortaler for at træne vores heste til det, vi vil byde dem. Jeg vil som udgangspunkt IKKE få en hest bedøvet ved klipning, vaskning, trailerkørsel, beskæring eller skoning eller noget som helst andet – fordi det er situationer vi ofte skal befinde os i.

Skal vores heste klippes, vaskes, køres med i trailer, have sko på, beskæres eller andet “dagligdags” synes jeg det er på sin plads at lave et godt trænings set-up der lærer hesten at være i situationen – men en hest der får ordnet tænder en (eller 4 gange) på et år bør bedøves.