Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunktet for et godt set-up

Unghestens første galop – forberedelser og udgangspunktet for et godt set-up

Lige her får du mulighed for at se allerførste gang min skønne unghest Kammerdal’s Di Romantic – i daglig tale “Stankelben” galopere første gang under rytter, videoklippet er optaget 15. april 2018 og er fra en af vores samlinger på BBH Træner Uddannelsen, der er en overbygning til BBH Basisinstruktør Uddannelsen.
I dette indlæg vil jeg beskrive hvordan jeg har forberedt ham til at kunne galopere under rytter, hvilket set-up jeg lavede med mine kollegaer og Susan (såsom at lokke mine kollegaer til at tage billeder og video 🙂 )

Første step – Et auditivt galopsignal (der virker)

Det allerførste jeg vil anbefale dig er at du kan longere din hest i skridt, trav og galop – når du har lært din hest at springe an i galop via et auditivt signal (de auditive signaler er de signaler hesten kan høre) kan du bringe det auditive signal med dig, når du skal ride din hest.

Sådan kan du indlære et auditivt galop-signal:
Start med at beslut dig for hvad dit signal til galop skal være – der er frit valg på alle hylder – det vigtige er du selv er bevidst om, hvad der betyder galop – og husker det signal kun kan betyde galop.

Et par eksempler kan være:

  • “Gaaaaaloooop”
  • “Dobbelt smæld med tungen” (du ved den typiske “hyp-lyd” med 2 gentagelser alle hestemennesker kan)
  • “Blå Elefant” (Jo den er god nok – du kan sagtens lære din hest “Blå Elefant” betyder galop – fordi hesten ikke har en forudindtaget forståelse for dine ord.)

Vælg et auditivt signal, der giver mening for dig som du nemt kan huske, når du skal bruge det – husk at have forskellige signaler til forskellige gangarter, det gør det nemt for din hest at vide, hvad du gerne vil opnå og hvad hestens skal gøre.

Dit galopsignal kan du indlære i longen ved at sige signalet og anvende f.eks. en longepisk eller kørepisk som en ekstra fremaddrivende hjælp, når din hest springer an i galop roser du hesten for anspringet og gentager processen flere gange indtil din hest responderer på det auditive signal.

 

Hesten her arbejder med at finde sin balance i trav inden den skal galopere som en del af hestens opvarmning for at give hestens overlinje de absolut bedste betingelser.

Bonusinfo: Når du har forskellige tydelige signaler vil din hests generelle stressniveau falde og du vil opleve en mere rolig hest, fordi din hest ved præcist hvad du mener og hvornår der er “en besked” til den.

Når det auditive galopsignal virker fra jorden

Jeg antager du allerede kan ride din hest og styre retning og tempo i skridt og trav, inden du begiver dig ud i dette trin af træningen.

En af de ting der er afgørende for at hesten får en god oplevelse med at galopere under rytter første gang er hvordan du designer dit set-up.

Det er vigtigt at huske sig selv på at der kun findes “en første gang” – når hesten først har prøvet noget én gang vil det være med til at danne grundlag for hestens opfattelse af opgaven fremover.

Derfor er det uhyre vigtigt at skabe det absolut bedst mulige set-up for din hest.

En række ting der er idéel for et godt set-up for din første galop:

  • Start evt. i longen med at tjekke at dit auditive galopsignal virker. 
  • En stor bane, gerne springbane med masser af plads og gode langsider, det gør det nemmere for hesten at holde balancen hele vejen rundt. 
  • Et godt miljø hvor hesten evt. har “venner” med på banen som bliver på banen imens. 
  • Din underviser på jorden til at hjælpe med at drive på hesten, hvis hesten synes det er svært lige at finde galoppen med en rytter på ryggen første gang. 
  • Ros din hest for anspringet også selvom anspringet er til “forkert galop” din hest skal have oplevelen af at have gjort det rigtige. Ofte springer hestene “forkert an” fordi de har svært ved at finde balancen. 
  • Giv masser af plads på tøjlen i anspringet og mens du galopere rundt. 
  • Lad endelig hesten falde ned i trav – det gør hesten oftest fordi den synes det er svært at holde balancen og fordi den bruger sin krop på en anden måde end normalt. 
  • Få hjælp fra en ekstra på jorden til at styre retning hvis hesten synes det er svært – hjælperen på jorden kan f.eks. styre retning ved at stille sig lidt før hesten skal dreje og på den måde hjælpe med at få redet i den ønsket retning.   
  • Nyd din første galop på din unghest 🙂 

Se med her hvordan vi gjorde

På videoklippet lige nedenfor kan du se hvordan vi fik designet et godt set-up for Stankelben.

Vi var på en stor bane med masser af plads, jeg havde allieret mig med skønne kollegaer der både tog video og billeder 😉 ..
Derudover valgte vi bevidst at starte på højre volte da det uden tvivl er den volte han har nemmest ved at galopere på (uden rytter) – med rytter blev det noget andet. Det skyldes sandsynligvis at Stankelben skal genfinde sin balance med en rytter på ryggen, når han skal galopere og derfor har mere svært ved at finde det på den måde.

Han springer “forkert an” alle tre gange, efter de første to gange får Susan og jeg justeret vores set-up til at jeg ændre retning over midten, hvis han springer an i venstre galop igen – imens jeg rider hen over midten skifter Stankelben selv galoppen til højre; det var nok at ændre på hans balancepunkt med et lille drej.

Det fortæller også rigtig meget om hvor skrøbeligt det er med Stankelbens balance på daværende tidspunkt – her er det som rytter vigtigt du blot følger med hesten og sørger for at være i en god balance, med vægten ned i stigbøjlerne, være fleksibel i ankel, knæ og hofteled til at kunne følge med hestens galopbevægelse.

Din fleksibilitet i ankel, knæ og hofteled er afgørende for at bevægelsen kan gå op igennem din krop og hesten oplever at energien flyder, bliver rytteren stiv i sin led vil det blokere for den bevægelse hesten laver og få hesten til at stoppe.

Husk også at dine arme skal følge med hestens nikkebevægelser i galop – rid gerne uden kontakt i starten, det sikre at hesten føler at have frihed over sin hals til at kunne balancere sig bedst muligt.

 ..og se lige hvor fint Stankelben galopere allerførste gang under rytter; jeg elsker at se den markante forbedring der er i hans forståelse fra første til andet galopanspring 🙂 ..

Det fortæller at Stankelben godt forstår opgaven; det var blot svært lige at få den store krop og de lange ben til at gøre det 🙂 ..

Jeg håber du kan bruge disse input, og du vil dele det med en du kender der kan have brug for netop denne viden – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem i kommentarfeltet nedenfor eller ved at sende mig en mail på info@JeannetteGlerup.dk 

 

Hestens sporing – hvorfor er det vigtigt?

Hestens sporing – hvorfor er det vigtigt?

Hestens sporing – Hvorfor er det vigtigt at hesten sporer lige og hvad betyder sporing for hestens flow igennem kroppen?

Hvor hesten placerer sine forben og bagben er afgørende for hestens bevægelse, sundhed og holdbarhed. Det er også afgørende for om du som rytter oplever, at hesten har et godt “flow” i sin bevægelse.

Hestens forpartsbalancering er første step

Hesten her understiller sit højre forben i bevægelsen, det vil over tid give skade på hestens  højre forben, hesten er det jeg kalder for “Kegleformet” hesten er bredere i toppen af brystkassen, og smallere hvor, hoven/forbenet lander.

Først kigger du efter om hesten balancerer sine forben under sit skulderblad til at starte med, det vil sige at vi kan tegne en lige streg fra hestens skulder og lige ned på jorden. Det vil svare til at hesten står vinkelret med sit forbenet på jorden.

Grunden til hesten bør stå vinkelret med sit forben ned på jorden skyldes at vi får en lige belastning af hestens krop, ned gennem hestens forben. Hvis din hest ikke træder lige ned med sit forben under skulderbladet kan det skyldes stramhed i hestens thoraxslynge, låst skulderled, låst albueled eller andre problematikker i hestens krop. Er der en fysisk blokering kan det afhjælpes ved hjælp af en Fysiurgisk Afbalancering, som jeg kan hjælpe med som fysiurgisk hesteterapeut.

Du skal vide der er mange forskellige ting du kan gøre for din hest med forskellige øvelser, for at hjælpe hestens forpart og forben i balance – en af de øvelser jeg ofte sætter i gang hos heste, der understiller forbenet (det jeg kalder for “Kegleformet”) er “Åbne Drej”.

Det “Åbne Drej” bruges til at fortælle hesten den skal føre sit forben under skulderbladet.

Sådan laves det “Åbne Drej”

Jeg fører min hånd frem mod hestens mund og ind i volten. Jeg fører hånden frem i bevægelsen for at tilgodese hesten kan forlænge halsen (og derved sin overlinje) imens hesten åbner det indvendige forben.

Timing er uhyre vigtigt, når du vil arbejde med de åbne drej. Det er vigtigt signalet times til at hesten står på det modsatte forben. Når hesten har sin vægt på højre forben kan rytteren bede hesten om at dreje til venstre, med et åbent drej.
Hvis rytteren vil have hesten til at dreje til venstre mens den står på venstre forben kan hesten enten; “overhøre” signalet og vente til den kan løfte venstre forben eller hesten kan krydse ind foran venstre forben med sit højre forben.

Krydser hestens ind foran med modsatte forben får vi mere af den “lukkede bevægelse” og opfordre derved hestens krop til at blive mere kegleformet. Derfor er det vigtigt at vores timing matcher med at hesten kan svare rigtigt på drejet, når rytteren beder hesten om det.

Husk derfor at dreje til højre eller venstre når hesten står på modsatte forben, for at få mere af den “åbne bevægelse” og få benet ud under skulderbladet og derved (over træningspas) få hestens forben til at stå mere vinkelret på jorden.

Samme hest med forben der står “vinkelret på jorden” – bemærk hestens bagben.

Hestens bagben står bredt – men mangler en smule mere bredde for at matche hestens forben – derfor er hestens bagben i dette tilfælde begge to “Lukket”.

Her ses forskellen tydeligt, når billederne ses op mod hinanden, hestens til venstre er “bred” i toppen af brystkassen og smal i bunden – det vil betyde hesten over tid vil få overbelastet sit højre forben – senere med forskellige øvelser – bl.a. de “Åbne Drej” er hesten senere langt mere balanceret i sin krop og står “vinkelret” på jorden med sine forben.

Når det her er hestens udgangspunkt kan vi begynde at kigge på sporingen af hestens bagben.

Sporing af hestens bagben

Hestens baghov skal lande op i hestens forhovs spor, dvs. højre bagben skal lande op i højre forbens spor – og venstre bagben skal lande op i venstre bagbens spor. Er hesten derfor smal i forparten (kegleformet), skal vi først sikre os hesten får placeret sine forben vinkelret under skulderbladene, inden vi kigger på hvad hestens bagben gør.

Kigger vi på hvad hestens bagben gør, inden hestens forpart er i balance kan man som rytter/træner “blive snydt” til at tro hesten sporer korrekt, hvis hesten går smalt/kegleformet med sine forben.

Åbner eller lukker hestens ben?

Analyser et bagben ad gangen. Kig på f.eks. venstre bagben.

  • Lander venstre bagben op i venstre forbens spor?
  • Dækker venstre baghov venstre forhovs afmærkning?
  • Lander baghoven indenfor sporet af forhoven? (Hesten “Lukker benet”)
  • Lander baghoven udenfor sporet af forhoven? (Hesten “Åbner benet”)

Når hesten “Åbner” på bagbenet vil hoven lande på “ydersiden” af forhoven, og når hesten “Lukker” på bagbenet vil det lande på “indersiden” af forhoven. 

Start med at lave analysen på lige spor – få evt. en veninde til at trække med hesten, hvor du ser hesten bagfra. 
Bonus-info! Husk at få trækkeren til at gå på både højre og venstre side af din hest, hesten vil som regel kigge lidt i den retning som trækkeren går på, og det kan være nok til det ændre på hestens sporing af bagbenene.

I din analyse bemærker du “Lukker, Åbner eller lander hestens “i midten” (i forhovens spor) hver gang?”

Hvis din hest lukker på et bagben, vil bagbenet komme tæt på det andet bagben.
Hvis din hest åbner på et bagben, vil bagbenet komme længere væk fra det andet bagben.

 

Det resulterer i at hesten “går på flere spor”, når den rides og trænes fra jorden.

 

 

Sådan hjælper du din hest videre 

Ud fra din analyse ved du nu om hestens bagben “Åbner” eller “Lukker”, det betyder du nu kan hjælpe din hest til at bevæge sig mere lige og balanceret.
 
Hesten der åbner på bagbenet:
Denne type hest har brug for at lave en lille overtrædning af det bagben, der åbner – start fra jorden og bed hesten om at lave en let overtrædning, hvor hesten forsat går lige med sine forben og det ene bagben træder over det andet bagben. Lav øvelsen nogle gange og vurder nu hvordan hestens sporing er nu.
 
Hesten der lukker på bagbenet:
Denne type hest har brug for at du beder den om at åbne bagbenet, det er en fordel du går på modsatte side af hesten, eksempelvis er det højre bagben, der lukker – gå på venstre side af hesten og bed højre bagben om at lave en overtrædning “ud af volten” mens hestens forpart forsætter “ligeud” på sporet.
Lav øvelsen nogle gange og vurder nu hvordan hestens sporing ser ud. 
 
 

Tag øvelserne med under rytter 

Når hesten er god til det fra jorden kan du tage øvelsen med op når du rider.

Det er en fordel at have en med fra jorden der i starten kan sige om benet “åbner, lukker eller er neutralt” med den info fra personen på jorden til dig, der rider, kan du begynde at mærke om hestens bagben lander, hvor det skal lande – det gør det nemmere for dig som rytter at mærke, hvad der sker i hestens krop – og hvornår øvelserne virker for din hest.

Når du oplever hesten begynder at spore bagbenene op i forbenenes spor vil de fleste ryttere opleve at hesten går mere fremad/har større flow og bedre bevægelse fordi energien nu kommer mere lige og balanceret op igennem hestens krop.

Rigtig god fornøjelse med din træning – har du spørgsmål må du meget gerne stille dem her i kommentarfeltet eller skrive til mig på info@JeannetteGlerup.dk 🙂 

Sådan forbedre du hestens trav ved at galopere

Sådan forbedre du hestens trav ved at galopere

Brug galoparbejdet til at skabe bedre bevægelighed i trav hos din hest – og forstå hvorfor det fungerer på den måde.

Som du sikkert allerede ved bevæger hestens ben sig forskelligt alt efter om hesten er i skridt, trav eller galop – det ved vi vidst alle godt ;-).

Har du en hest, der virker lidt “slap” i mavemusklerne, hænger lidt i traven, er tung fortil, virker stiv i ryggen eller ikke træder så langt ind under sig i traven?

Der er heldigvis rigtig meget at gøre – du kan bl.a. bruge galoppen til at hjælpe dig og din hest videre i Jeres træning.

Hestens bevægelse i galop

Galop er en 3 taktet gangart, vi snakker som ryttere/hesteejere om højre galop og venstre galop – der er afgørende for “hvilken galop hesten er i”.

Hesten bevæger sig i galop på følgende måde:

Udvendige bagben → Indvendige bagben + udvendige forben (alle 3 ben er i jorden) → Hesten løfter udvendige bagben (Indvendige bagben + udvendige forben er i jorden) → Hesten løfter nu de sidste to ben af jorden → Indvendige forben lander → Hesten løfter sig af indvendige forben (dette kaldes svævefasen – ingen ben er i jorden) → Hestens kipper sit bækken og hestens udvendige bagben lander i jorden – osv.

Der er altså enten 1, 2 eller 3 ben i jorden ad gangen.

Vi kan også se at hesten altid bærger alt sin vægt på hhv. udvendige bagben og indvendige forben i et moment af galoppen .

(psst! Bonus tip: Har du en hest, der har svært ved at galopere på den ene volte kan det være fordi enten forbenet eller bagbenet er “svagt” og trænger til ekstra træning, der styrker det ben – eller en låsning i skulderled, albueled, nedsat bevægelighed i hofteleddet, SI-Led låsning eller generel låsning i bækkenet – det kan afhjælpes med en Fysiurgisk Afbalancering)

Når hesten galopere vil den kippe i sit bækken, når alle benene er af jorden, så hesten kan fremføre benene til “næste runde” af galoppen.

Det er heri en af fordelene ved at anvende galop til at forbedre hestens trav findes.

Hvordan galop kan anvendes til at forbedre traven

Når hesten kipper sit bækken (pelvis på latin) ind under sig (i fremføringen af udvendige bagben) vil det “trække” i resten af hestens krop – bækkenet møder sammen med hestens korsbenet, (saccrum på latin) via sener og muskulatur, lige foran korsbenet (bag fra hesten og frem) finder vi hestens sidste lændehvirvel, hesten har 6 lændehvirvler (Lumbar på latin) det led mellem den sidste lændehvirvel og korsbenet kaldes Lumbar-Sacral leddet – et hængselsled – måske du før har hørt det som “galop-leddet” for det er faktisk det led, der gør hesten kan kippe sit bækken ind under sig.

Når hesten kipper sit bækken ind under sig vil korsbenet trækket sig “ind under hesten” det virker fuldstændig på samme måde som et hængsel, når hesten kipper i bækkenet vil området over hestens lænd forlænge sig – og lænden vil blive trukket med “bagud” det forlænger altså lænden og vil mobilisere helt naturligt i lænden – og især i Lumbar-Sacral leddet.

I skridt og trav bevæger lænden sig ikke ret meget og bevæger sig primært sideværs (fra venstre til højre og højre til venstre) derfor vil denne galopbevægelse løsne i lændeområde og forlænge hestens lange rygmuskel – som bl.a. trækker hestens forpart af jorden, når hesten galopere – i galop får du både en forlængelse og forkortelse af den lange rygmuskel.

I galop får du bl.a:

 – Mobiliseret Lumbar-Scaral leddet

 – Generel større bevægelse i lænden og derved en mobilisering af hestens lænd

 – Kippet hestens bækken ind under sig

 – Forlænget/strukket hestens overlinje og sammentrukket hesten overlinje, når hesten skal “af jorden”

 – Du får også strammet hestens underlinje (mavemuskler) op ved galop bevægelsen

Der er rigtig mange fordele at hente i galoppen som styrker hesten generelt – og også hestens bevægelse i trav.

Når du har galoperet din hest vil det have de ovenstående gavnlige effekter (og faktisk flere) – laver du en overgang fra galop til trav vil hestens overlinje være mere mobil, fleksibel og hestens forpart som regel lidt lettere, fordi hesten har brugt sin overlinje til at trække sig af jorden.

Det betyder du ofte vil opleve hesten får mere rygsving, kan træde mere ind under sig og virker mere dynamisk i sine bevægelser.

Hvad der er vigtigt for det hele virker

Inden du sætter dig for at galopere din hest – enten under rytter eller på longen er det super vigtigt du er opmærksom på hesten signaler – virker den tilpas ved anspringet?

Forstår hesten dine signaler til at springe an i galop?

KAN hesten rent fysisk galopere? Hvis du ved din hest har rigtig svært ved at galopere kan det være pga. blokeringer i hestens krop som skyldes spændte muskler, låsninger i led eller nedsat bevægelighed.

Har hesten udfordringer i sin krop er det vigtigt du kontakter din Fysiurgiske Hesteterapeut eller anden terapeut, der kan afhjælpe hestens udfodringer.

Når din hest er afbalanceret og tilpas i sin krop er det altafgørende du sætter ind med træning, der genopbygger din hest – det er helt klar det allervigtigste at gøre efter hesten er blevet løsnet i sin krop.

Har din hest ingen kendte udfordringer vil jeg anbefale dig at longere hesten så du kan træne dit øje til at se forskellen fra før/efter galop – og næste gang du rider se om du kan mærke den samme forskel, som du så i longen :-).

Det er en stor fordel at se sin hest i longen, det giver et godt indblik i hestens generelle bevægelse og giver dig mulighed for at tjekke at din hest kan galopere sundt uden belastning på hestens ryg.

Hvis du synes en anden skal have glæde af denne viden vil jeg blive rigtig glad for du deler dette blog-indlæg :-).

Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?

Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?

I dette indlæg – vil jeg beskrive hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi, hvor musklen findes – hvilke opgaver musklen har, hvorfor den er vigtigt for at få en sund og holdbar ridehest. For at forstå hele sammenhængen har jeg skrevet et kort afsnit om hestens anatomi, om hestens rygsøjle, hestens overlinjeligament samt om selve musklen.
 
 

Hestens anatomi – i forhold til overlinjen

For at forstå hvor den lange rygmuskel findes og hvordan den fungerer er det relevant med lidt anatomisk indblik i hestens krop.

Hestens rygsøjle består af 7 halshvirvler (Cervical), 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic), 6 lændehvirvler (Lumbar), korsben bestående af 5 hvirvler der er groet sammen (Saccrum) og hestens 15-21 halehvirvler (Caudal).

Hvis din instruktør, massør, dyrlæge, terapeut el.lign. har snakket om et bogstav (C, T eller L) efterfulgt af et tal er det forkortelsen for den latinske betegnelse og hvirvelnummer.

Har personen eksempelvis snakket om C4 vil det være halshvirvel nr. 4 – du tæller altid fra hestens hoved og ned mod halen.

Hvis du ser på billedet nedenfor vil den halshvirvel der (tilfældigvis) er markeret med tallet “1” være den vi omtaler som “C1”. Hver gang der skiftes type af hvirvel (eksempelvis fra halshvirvel til bryst/ryghvirvel) starter du forfra med at tælle. Dvs. den bryst/ryghvirvel i afsnit B der er markeret med et 6-tal hedder T4 – nogle skriver også Th om bryst/ryghvirvler.

Hestens skelet. Billedet er fra bogen Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

Område A: De 7 hals hvirvler (Cervical). Område B: De 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic). Område C: De 6 lændehvirvler (Lumbar). Område D: Korsben (Saccrum) – Består af 5 sammengroet hvirvler. Område E: 15-21 halehvirvler (Caudal). Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor.

Hestens overlinje ligament

Det røde er hestens overlinjeligament – de tykke røde streger ned til hestens halshvirvler er dem vi betegner som “de brede lameller”. Her er hesten i hvilestand – bemærk “S-kurven” halshvirvlerne laver. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

Som udgangspunkt er hestens halshvirvler udformet som en S-kurve som det ses på billedet med hestens skelet og det indtegnet røde overlinjeligament.
 
Den øverste røde streg kaldes overlinjeligament der inddeles i to dele – den forreste del kaldes nakkebåndet – nuchal ligamentet, det løber fra bagsiden af kraniet ned til lansemærket. Den bagerste del kaldes rygbåndet og består af to dele – supraspinatus og supraspinous ligamentet.
 
Rygbåndet løber fra lansemærket og ned til de første halehvirvler. Fra det røde overlinjeligament er der tegnet nogle brede tykke streger ned kaldet lameller. Disse lameller hæfter på halshvirvlerne. Når der kommer aktivitet i nakkebåndet vil der automatisk komme aktivitet i lamellerne.
Nakkebåndet har bl.a. til opgave at spare energi hos de muskler der skal løfte hoved og hals samt stabilisere torntappene omkring lansemærket. Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ vil nakkebåndet trække halshvirvlerne med op, dette ‘forvandler’ S-kurven til en regnbue.

En hest der strækker sig frem og ned – bemærk ændringerne i halshvirvlerne fra det ene billede til det andet. Hestens halshvirvler minder nu mere om en regnbue end en S-kurve. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ ændres S-kurven til en regnbue – det træk der kommer i nakkebåndet vil påvirke hestens rygbånd og derved løfte hestens midterstykke. Hvorfor musklerne i området får mulighed til at arbejde frit. Det er også dette ‘system’ hesten bruger når den sover og græsser til at løfte ryggen og derved spare energi.

I bevægelse er det et godt sted for hesten at “søge hen” hvis den skal have en kort pause i de muskler, der løfter hestens hals og ryg. Det er altså ikke et endeligt mål at hesten skal bevæge sig på denne måde hele tiden – det er en hjælp til at afspænde hestens overlinje og få ryggen løftet af overlinjeligamentet, hvis/når musklerne får brug for en pause.
 
– Det er en af rytterens opgaver at fornemme hvornår hesten får brug for en pause og give hesten længere tøjle til at strække halsen frem og ned et par runder – eller lade hesten komme ned i skridt. Hvad hesten har brug for afhænger af hestens udgangspunkt.

Lokalisering af m. Logissimus Dorsi

Til hverdag beskæftigere vi os ofte med m. Longgissimus Dorsi som værende én stor muskel og derfor vil jeg også beskrive musklen som værende en samlet muskel. Ser vi dog nærmere efter i anatomibøger eller ved en obduktion af en hest vil man se m. Longissimus Dorsi – Den lange rygmuskel i virkeligheden består af 5 dele:

  • Logissimus Capitis
  • Longissimus Atlantis
  • Longissimus Cervicis
  • Longissimus Thoracis
  • Longissimus Lumborum
I denne omgang vil jeg ikke komme dybere ind på hvordan de forskellige dele arbejder de forskellige steder – dette er blot for at informere dig om denne muskel i virkeligheden er langt mere kompliceret, end hvad øjet lige ser. Longissimus Dorsi findes selvfølgelig på hver side af hestens rygsøjle – så selvom jeg taler om “en muskel” er det en muskel i hver side.

På billedet ser du m. Longissimus Dorsi “Den Lange Rygmuskel” som vi omtaler den til hverdag. Den udspringer fra Illium (en del af bækkenet), S1-3 (de første 3 hvirvler af Saccrum – korsben, de 5 sammengroet hvirvler), alle torntappe på T (Thoracic – bryst/ryghvirvel) og alle torntappe på L (Lumbar – lændehvirvel). Musklen hæfter på C4-C7 (Cervical – halshvirvler), tværtappe T (Thoracic – bryst/ryghvirvler), tværtappe L (Lumbar – lændehvirvler) samt hæfter på ribbenes udspring. Kilde: http://www.rodnikkel.com/content/saddle-tree-blog-from-shop-and-desk/the-longissimus-dorsi/

Som du kan se på billedet ovenfor er musklen ret lang og strækker sig næsten fra den ene ende af hesten til den anden. m. Longissimus Dorsi udspringer fra hhv. illium (en del af bækkenet) og S1-S3 – (de første 3 hvirvler på Saccrum – korsbenet), herfra løber den vandret igennem hesten og hæfter på C4-C7 (de nedsterste halshvirvler).

(Find en mere detaljeret beskrivelse på billedet ovenfor). Ser vi på musklen ovenfra vil du også kunne se den er ret fyldig ud til hver sin side. På billedet nedenfor er det forskellige lag af muskler på hver sin side af hesten. På hestens venstre side, hvor tallet 19 peger ind kan du se hvor meget den lange rygmuskel fylder ud til siden. Det er bl.a. en af de muskler vi sidder på, når vi rider vores hest.

Hesten set oppefra. På hestens venstre side ved tallet 19 er den lange rygmuskel markeret. Billedet er fra Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

 

Longissimus Dorsi har mere end ét formål

 

Mere end et formål: Som du kan se ovenfor løber m. Longissimus Dorsi igennem hestens krop fra bagparten til forparten. En muskel kan kun strække eller forkorte sig i den retning som fiberne løber – fibernes retning kan bestemmes ud fra udspring og hæfte. Ud fra dette kan funktionen også bestemmes – funktionen er også afhængig af hvad andre muskler gør, samt om den ene side gør noget eller begge sider arbejder på samme tid. Da fiberne løber tværs igennem hestens krop er denne muskel designet til at forlænge og forkorte overlinjen – med andre ord, den er designet til at formidle energi imellem bagparten og forparten.
Ser vi nærmere på de funktioner den lange rygmuskel har vil vi se den strækker ryg og lænd – samt halsen (formidler energi), sidebøjer hestens ryg og assistere ved udåndning. Udover at deltage i flere forskellige bevægelser har den lange rygmuskel også en anden vigtig funktion – at beskytte hestens rygsøjle! Hestens rygsøjle vil være pakket godt ind bag en veludviklet og sund m. Longissimus Dorsi – og det er endnu en god grund til at ønske sig en veludviklet harmonisk overlinje. 
 
Passer din sadel – eller laver den skade? Selvfølgelig skal din sadel passe din hest! – men tænk lige over det igen. Hvis din sadel er for smal, uens i stopningen, for hård el.lign. vil din hest forsøge at passe på sig selv og stive de lange rygmuskler – det betyder du mister den oprindelige funktion – formidling af energi imellem bagparten og forparten. Derfor bør du også starte træningen af den unge hest med en sadel der passer fra starten af. Det er mine varmeste anbefalinger at få din sadel tjekket ved kyndig sadelmager mindst en gang om året – eller når du oplever din hest ændre muskulatur.

Hvordan får jeg en veludviklet overlinje?

 

Det er aldrig sort/hvidt at skrive om træning af heste – derfor kan jeg ikke komme med en endegyldig opskrift på “hvordan du træner hestens overlinje”. – Jeg kan dog give dig et par råd med på vejen! Ovenfor har vi set på musklens funktion – at formidle energi imellem bagparten og forparten. Derfor vil det give god mening at arbejde med lette tempovekslinger – dette forudsætter at din hest er afspændt i sin overlinje – hvis din hest har spændinger kan det være en stor fordel at lade hesten benytte sig af sit overlinjeligament, så ryggen kan svinge frit.  

Længere oppe ser du hvordan hestens halshvirvler ændres fra en S-kurve til en “regnbue”, når hesten strækker sig frem og ned. – Hvad sidder på nederste halshvirvler? Det gør m. Longissimus Dorsi – musklen hæfter sig på C4-C7 (som bliver løftet i regnbuefaconen).

Det betyder i praksis at m. Longissimus Dorsi skal strække sig over “et kortere stykke” når rygsøjlen er hævet via overlinjeligamentet – derfor får m. Longissimus Dorsi betingelser for at kunne blive blød og fleksibel – hvorfor ryggen kan svinge frit op og ned i takt med hestens bevægelse. Dette giver også bækkenet mulighed for at vippe med og sikre bagbenene kan træde længere ind under hesten. Der bliver altså skabt en forbindelse imellem hestens forpart og bagpart.

Fra S-kurve til regnbue på et split-sekund. Hesten her er i en omskolingsfase, rytteren arbejder efter denne lektion meget fra jorden og rider i aflastningssæde. Billederne er fra en undervisningslektion på BBH til instruktøreksamen.
 
På de to billeder ovenfor er det nemt at se hvordan hestens krop “vender rundt” og ændre sig på et split sekund. På billede 1 kan man sagtens forstille sig S-kurven og ser tilmed hvor langt hestens højre bagben er tilbage, bagbenet tager altså ikke vægt eller skaber mulighed for bæring – eller for den sags skyl samling. På billede to er hesten “vendt rundt” med regnbue facon i halsen. Hesten går på tidspunktet med mange gamle spændinger, hvor det efterfølgende arbejde foregår primært fra jorden med longering, hvor hesten ingen belastning har på ryggen af rytteren. Under ridning rides hesten primært i skridt og trav i letridning med aflastningssæde. 
 
  

Når din hest er afspændt fysisk og mentalt

Kan du begynde at arbejde med lette tempovekslninger så du hele tiden arbejder med at få hesten lidt frem og tilbage. Når du laver små tempovekslinger skal hestens lange rygmuskel blive længere og kortere – det er vigtigt det kommer gradvis og kontrolleret så du hele tiden får trænet hesten stille og roligt. Laver du eksplosive tempovekslinger risikere du stive muskler hos din hest. Dette får du da hestens stabiliserende muskler ikke når at stabilisere hestens rygsøjle – og derfor stiver hesten de lange rygmuskler for at passe på sig selv. Udover tempovekslinger vil lange skridtture hvor hesten er mentalt afspændt og fysisk afspændt i sin overlinje for lange tøjler, med halsen i ca. vandret position være gavnligt for opbygning af en sund og velfungerende overlinje.

Hesten på dette billede er født med en ekstremt udfordret krop – her ses hesten med et godt stræk igennem kroppen hvor m. longissimus dorsi opbygges i longen – en god måde at træne hestens krop på, uden rytterens vægt og forstyrrelser af hestens balance. Billedet er taget af Pernille Lykke Hansen.

 

Er der mere jeg kan gøre for min hest?

Ja! Der er så mange ting du kan gøre for din hest – og desværre er hestetræning ikke sort/hvid så selvom jeg har opsat lidt forskellige muligheder i dette indlæg er det desværre ikke det endegyldige svar på opbygning af hestens krop – det handler om at se den enkelte hest, tage højde for dens medfødte udfordringer, medfødte temperament, rytterens udgangspunkt mv. Når du får styr på alle de forskellige brikker kan du skabe det set-up der matcher Jer absolut bedst.

Træning tager tid – lang tid. Fra billede 1 til 3 er der ca. 2 år. Fra spændt og stiv hest til velfungerende sund og holdbar ridehest. Billederne er af min egen hest CD der er taget af i løbet af 2 år.

 

Vil du gerne høre næste gang sådan et blogindlæg kommer?

Jeg skriver til mit nyhedsbrev som de allerførste når der er nyt på bloggen – og du kan naturligvis også være en af dem der får besked som den allerførste via nyhedsbrevet som du tilmelder dig lige her: https://jeannetteglerup.simplero.com/page/91893 

 

Derudover forsætter debatten inde i min Facebook-Gruppen “Vejen til den sunde & holdbare ridehest” den finder du lige her: https://www.facebook.com/groups/JeannetteGlerup 

Det betyder et spændt kæbeled for hestens bevægelse

Det betyder et spændt kæbeled for hestens bevægelse

Rigtig mange hesteejere er gode til at få tjekket hestens tænder af en dygtig dyrlæge, der har taget efteruddannelse indenfor tænder mindst en gang om året.
– og det er der god grund til. Bliver hestens tænder ikke efterset jævnligt riskere vi hesteejere problemer som:

  • Tandspidser der kan give hesten sår i munden.
  • Smerter og ubehag som fører til konfliktadfærd hos hesten.
  • Dårlig udnyttelse af hestens foder og kosttilskud.
  • Låsning af kæbeled og tungeben der forplanter sig til resten af hestens krop.

Hestens bevægelse påvirkes af tandstillingen!

Hvis din hest har tandspidser mindsker tandspidserne den naturlige bevægelighed i kæbeleddet, som består af en under- og overkæbe, dette kan medføre låsning af kæbeleddet. I kæbeleddet er der en stor del af hestens balancecenter, derfor er det vigtigt der ingen tandspidser er, så kæbeleddet kan være afspændt og derved arbejde og bevæge sig frit.
Hestens underkæben og tungebenet er tæt forbundet med hinanden, de vil derfor også påvirke hinanden.

De to billeder viser hhv. hestens skelet og hestens muskulatur.

På billedet med hestens skelet har jeg tagnet en lilla ring rundt om tungebenet (Hyoideum) – det stiplet på billedet, jeg har farvet skulderbladet (scapula) mørkeblåt og brystbenet (sternum) lyseblåt.

På billedet med hestens muskler, jeg har farvet m. Sternohyoideus Orange og m. Omohyoideus rød. Fælles for begge muskler er at de udspringer fra tungebenet.

M. Sternohyoideus (den orange muskel) tilhæfter sig på brystbenet.
M. Omohyoideus (den røde muskel) tilhæfter sig på skulderbladet.

 

Sammenhæng mellem skellet og musklerne

Der er en ret interessant sammenhæng mellem hestens kæbeled, tungeben, skulderblad og brystben. Hvis et eller flere af de områder er låste vil det påvirke hinanden. 

Eksempelvis vil det låste brystben få fat i tungebenet via m. Sternohyoideus (den orange muskel), ved tungebenet hæfter m. Omohyoideus (den røde muskel) som vil påvirke tilbage på skulderbladdet. Samtidig er der en tæt forbindelse fra hestens tungeben til hestens kæbeled. Ligesom hestens tandstilling påvirker hvor meget hestens kæbeled kan bevæge sig.

 Er der derfor en af de områder der kommer ud af balance eller en af musklerne bliver stive og stramme af forkert belastning vil det potentielt set kunne påvirke hele området. Når hesten udsættes for en skæv belastning vil hesten kompensere for denne spænding/dette træk og det vil over tid kan det ende med at blive til et låst skulderled eller låst brystben (eller låst kæbeled).

Det kan du opleve som rytter

Hvis skulderleddet bliver låst kan hesten ikke bevæge sit forben korrekt frem og tilbage, hesten kan måske endda syne halt på det ene forben, fordi forbenet ikke kan bevæge sig helt korrekt – måske du får en fornemmelse af at “hesten ikke er sådan helt rentgående, men heller ikke decideret halt”. (den sætning har jeg hvertfald hørt mange gange 😉 )

 

Et låst brystbenet vil påvirke hele brystkassen. Brystbenet er “resterne” af ribbene, der er med til at danne ribbenskassen/brystkassen.
Hvis hestens brystben bliver trukket med frem pga. en spændt m. Sternohyoideus (den orange muskel) får hesten svært ved at sende energien om til bagparten, og derved svært ved at tage vægt på bagparten/bagbenene – fordi hele brystkassen er meget tung og “hænger” fremme over hestens egen balancepunkt.

Er brystkassen blevet ufleksibel og trukket frem skal hesten kompensere og anstrenge sig yderligere for at bevæge sig sundt og dynamisk.

Din hest vil faktisk komme på seriøst overarbejde, når den skal formidle energien imellem forpart og bagpart, da den netop allerede “hænger” på forparten.

 

Hvem kan hjælpe – og hvor starter du?

Jeg anbefaler altid du starter med at få tjekket hestens tænder inden du tilkalder en terapeut/behandler til din hest.

Grunden er meget simpel – hvis hestens tandspidser giver nedsat bevægelse i kæbeleddet, som giver nedsat bevægelse i tungebenet og trækker muskulaturen skæv ned til brystbenet og skulderbladdet vil det ikke hjælpe at få en terapeut/behandler til at løsne hestens krop – det vil være ren symptombehandling.

Derfor bør du starte med at kontakte din dyrlæge med speciale i tænder til opgaven – og mine varmeste anbefalinger går til Christina Suntum der er indehaver af www.Hestemund.dk 

Det er meget vigtigt du vælger en dyrlæge med speciale i tænder der både tænker på biomekanik og kigger på hestens krop – begge dele gør Christina rigtig meget i. 

Jeg vil også gerne understrege hvor vigtigt det er du anvender en dyrlæge som kan “bedøve” din hest (sedation). Det er noget nær 0 hesteejere, der får trænet deres heste til at stå med mundspærre, værktøj og roder indeni hestens mund – det vil derfor være en relativ ubehagelig oplevelse for hesten, når dyrlægen kommer på besøg for at ordne tænder.

En hest der står uroligt med værktøj i munden er ikke sikkert hverken for dig, hesten eller din dyrlæge. Derudover giver det risiko for dårlig arbejdsstilling for dyrlægen og problemer med at undersøge hesten tilstrækkeligt inde i munden.

Til sammenligning har jeg trænet mine heste “at få børstet tænder” – fortænderne vel at mærke – ikke alle kindtænderne. Selvom mine heste får det gjort 1-3 gange om måneden og kender opgaven godt, er det ikke verdens fedeste opgave alligevel – de vil gerne springe det over – selvom der er kiks involveret.

Husk at vælge din dyrlæge med speciale i tænder med omhu – og lov mig din hest bliver tilset af netop en dyrlæge der kan bedøve hesten – jeg har desværre oplevet heste som har kæmpe tandproblemer, som ikke bliver set fordi undersøgelsen foregår uden hesten er bedøvet og derfor kan tandplejeren ikke tilse hesten optimalt.

Personligt er jeg kæmpe fortaler for at træne vores heste til det, vi vil byde dem. Jeg vil som udgangspunkt IKKE få en hest bedøvet ved klipning, vaskning, trailerkørsel, beskæring eller skoning eller noget som helst andet – fordi det er situationer vi ofte skal befinde os i.

Skal vores heste klippes, vaskes, køres med i trailer, have sko på, beskæres eller andet “dagligdags” synes jeg det er på sin plads at lave et godt trænings set-up der lærer hesten at være i situationen – men en hest der får ordnet tænder en (eller 4 gange) på et år bør bedøves.