Rigtig mange hesteejere er gode til at få tjekket hestens tænder af en dygtig dyrlæge, der har taget efteruddannelse indenfor tænder mindst en gang om året.
– og det er der god grund til. Bliver hestens tænder ikke efterset jævnligt riskere vi hesteejere problemer som:
- Tandspidser der kan give hesten sår i munden.
- Smerter og ubehag som fører til konfliktadfærd hos hesten.
- Dårlig udnyttelse af hestens foder og kosttilskud.
- Låsning af kæbeled og tungeben der forplanter sig til resten af hestens krop.
Hestens bevægelse påvirkes af tandstillingen!
Hvis din hest har tandspidser mindsker tandspidserne den naturlige bevægelighed i kæbeleddet, som består af en under- og overkæbe, dette kan medføre låsning af kæbeleddet. I kæbeleddet er der en stor del af hestens balancecenter, derfor er det vigtigt der ingen tandspidser er, så kæbeleddet kan være afspændt og derved arbejde og bevæge sig frit.
Hestens underkæben og tungebenet er tæt forbundet med hinanden, de vil derfor også påvirke hinanden.
De to billeder viser hhv. hestens skelet og hestens muskulatur.
På billedet med hestens skelet har jeg tagnet en lilla ring rundt om tungebenet (Hyoideum) – det stiplet på billedet, jeg har farvet skulderbladet (scapula) mørkeblåt og brystbenet (sternum) lyseblåt.
På billedet med hestens muskler, jeg har farvet m. Sternohyoideus Orange og m. Omohyoideus rød. Fælles for begge muskler er at de udspringer fra tungebenet.
M. Sternohyoideus (den orange muskel) tilhæfter sig på brystbenet.
M. Omohyoideus (den røde muskel) tilhæfter sig på skulderbladet.
Sammenhæng mellem skellet og musklerne
Der er en ret interessant sammenhæng mellem hestens kæbeled, tungeben, skulderblad og brystben. Hvis et eller flere af de områder er låste vil det påvirke hinanden.
Eksempelvis vil det låste brystben få fat i tungebenet via m. Sternohyoideus (den orange muskel), ved tungebenet hæfter m. Omohyoideus (den røde muskel) som vil påvirke tilbage på skulderbladdet. Samtidig er der en tæt forbindelse fra hestens tungeben til hestens kæbeled. Ligesom hestens tandstilling påvirker hvor meget hestens kæbeled kan bevæge sig.
Er der derfor en af de områder der kommer ud af balance eller en af musklerne bliver stive og stramme af forkert belastning vil det potentielt set kunne påvirke hele området. Når hesten udsættes for en skæv belastning vil hesten kompensere for denne spænding/dette træk og det vil over tid kan det ende med at blive til et låst skulderled eller låst brystben (eller låst kæbeled).
Det kan du opleve som rytter
Hvis skulderleddet bliver låst kan hesten ikke bevæge sit forben korrekt frem og tilbage, hesten kan måske endda syne halt på det ene forben, fordi forbenet ikke kan bevæge sig helt korrekt – måske du får en fornemmelse af at “hesten ikke er sådan helt rentgående, men heller ikke decideret halt”. (den sætning har jeg hvertfald hørt mange gange 😉 )
Et låst brystbenet vil påvirke hele brystkassen. Brystbenet er “resterne” af ribbene, der er med til at danne ribbenskassen/brystkassen.
Hvis hestens brystben bliver trukket med frem pga. en spændt m. Sternohyoideus (den orange muskel) får hesten svært ved at sende energien om til bagparten, og derved svært ved at tage vægt på bagparten/bagbenene – fordi hele brystkassen er meget tung og “hænger” fremme over hestens egen balancepunkt.
Er brystkassen blevet ufleksibel og trukket frem skal hesten kompensere og anstrenge sig yderligere for at bevæge sig sundt og dynamisk.
Din hest vil faktisk komme på seriøst overarbejde, når den skal formidle energien imellem forpart og bagpart, da den netop allerede “hænger” på forparten.
Hvem kan hjælpe – og hvor starter du?
Jeg anbefaler altid du starter med at få tjekket hestens tænder inden du tilkalder en terapeut/behandler til din hest.
Grunden er meget simpel – hvis hestens tandspidser giver nedsat bevægelse i kæbeleddet, som giver nedsat bevægelse i tungebenet og trækker muskulaturen skæv ned til brystbenet og skulderbladdet vil det ikke hjælpe at få en terapeut/behandler til at løsne hestens krop – det vil være ren symptombehandling.
Derfor bør du starte med at kontakte din dyrlæge med speciale i tænder til opgaven – og mine varmeste anbefalinger går til Christina Suntum der er indehaver af www.Hestemund.dk
Det er meget vigtigt du vælger en dyrlæge med speciale i tænder der både tænker på biomekanik og kigger på hestens krop – begge dele gør Christina rigtig meget i.
Jeg vil også gerne understrege hvor vigtigt det er du anvender en dyrlæge som kan “bedøve” din hest (sedation). Det er noget nær 0 hesteejere, der får trænet deres heste til at stå med mundspærre, værktøj og roder indeni hestens mund – det vil derfor være en relativ ubehagelig oplevelse for hesten, når dyrlægen kommer på besøg for at ordne tænder.
En hest der står uroligt med værktøj i munden er ikke sikkert hverken for dig, hesten eller din dyrlæge. Derudover giver det risiko for dårlig arbejdsstilling for dyrlægen og problemer med at undersøge hesten tilstrækkeligt inde i munden.
Til sammenligning har jeg trænet mine heste “at få børstet tænder” – fortænderne vel at mærke – ikke alle kindtænderne. Selvom mine heste får det gjort 1-3 gange om måneden og kender opgaven godt, er det ikke verdens fedeste opgave alligevel – de vil gerne springe det over – selvom der er kiks involveret.
Husk at vælge din dyrlæge med speciale i tænder med omhu – og lov mig din hest bliver tilset af netop en dyrlæge der kan bedøve hesten – jeg har desværre oplevet heste som har kæmpe tandproblemer, som ikke bliver set fordi undersøgelsen foregår uden hesten er bedøvet og derfor kan tandplejeren ikke tilse hesten optimalt.
Personligt er jeg kæmpe fortaler for at træne vores heste til det, vi vil byde dem. Jeg vil som udgangspunkt IKKE få en hest bedøvet ved klipning, vaskning, trailerkørsel, beskæring eller skoning eller noget som helst andet – fordi det er situationer vi ofte skal befinde os i.
Skal vores heste klippes, vaskes, køres med i trailer, have sko på, beskæres eller andet “dagligdags” synes jeg det er på sin plads at lave et godt trænings set-up der lærer hesten at være i situationen – men en hest der får ordnet tænder en (eller 4 gange) på et år bør bedøves.