
Hestens lange rygmuskel – m. Longissimus Dorsi – Hvad gør den? Og hvorfor er den vigtig?
Hestens anatomi – i forhold til overlinjen
Hestens rygsøjle består af 7 halshvirvler (Cervical), 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic), 6 lændehvirvler (Lumbar), korsben bestående af 5 hvirvler der er groet sammen (Saccrum) og hestens 15-21 halehvirvler (Caudal).
Hvis din instruktør, massør, dyrlæge, terapeut el.lign. har snakket om et bogstav (C, T eller L) efterfulgt af et tal er det forkortelsen for den latinske betegnelse og hvirvelnummer.
Har personen eksempelvis snakket om C4 vil det være halshvirvel nr. 4 – du tæller altid fra hestens hoved og ned mod halen.
Hvis du ser på billedet nedenfor vil den halshvirvel der (tilfældigvis) er markeret med tallet “1” være den vi omtaler som “C1”. Hver gang der skiftes type af hvirvel (eksempelvis fra halshvirvel til bryst/ryghvirvel) starter du forfra med at tælle. Dvs. den bryst/ryghvirvel i afsnit B der er markeret med et 6-tal hedder T4 – nogle skriver også Th om bryst/ryghvirvler.

Hestens skelet. Billedet er fra bogen Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor

Område A: De 7 hals hvirvler (Cervical). Område B: De 18 bryst/ryghvirvler (Thoracic). Område C: De 6 lændehvirvler (Lumbar). Område D: Korsben (Saccrum) – Består af 5 sammengroet hvirvler. Område E: 15-21 halehvirvler (Caudal). Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor.
Hestens overlinje ligament

Det røde er hestens overlinjeligament – de tykke røde streger ned til hestens halshvirvler er dem vi betegner som “de brede lameller”. Her er hesten i hvilestand – bemærk “S-kurven” halshvirvlerne laver. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann

En hest der strækker sig frem og ned – bemærk ændringerne i halshvirvlerne fra det ene billede til det andet. Hestens halshvirvler minder nu mere om en regnbue end en S-kurve. Billedet er fra bogen Tug Of War af Gerd Heuschmann
Når hesten strækker sig ‘frem og ned’ ændres S-kurven til en regnbue – det træk der kommer i nakkebåndet vil påvirke hestens rygbånd og derved løfte hestens midterstykke. Hvorfor musklerne i området får mulighed til at arbejde frit. Det er også dette ‘system’ hesten bruger når den sover og græsser til at løfte ryggen og derved spare energi.
Lokalisering af m. Logissimus Dorsi
Til hverdag beskæftigere vi os ofte med m. Longgissimus Dorsi som værende én stor muskel og derfor vil jeg også beskrive musklen som værende en samlet muskel. Ser vi dog nærmere efter i anatomibøger eller ved en obduktion af en hest vil man se m. Longissimus Dorsi – Den lange rygmuskel i virkeligheden består af 5 dele:
- Logissimus Capitis
- Longissimus Atlantis
- Longissimus Cervicis
- Longissimus Thoracis
- Longissimus Lumborum

På billedet ser du m. Longissimus Dorsi “Den Lange Rygmuskel” som vi omtaler den til hverdag. Den udspringer fra Illium (en del af bækkenet), S1-3 (de første 3 hvirvler af Saccrum – korsben, de 5 sammengroet hvirvler), alle torntappe på T (Thoracic – bryst/ryghvirvel) og alle torntappe på L (Lumbar – lændehvirvel). Musklen hæfter på C4-C7 (Cervical – halshvirvler), tværtappe T (Thoracic – bryst/ryghvirvler), tværtappe L (Lumbar – lændehvirvler) samt hæfter på ribbenes udspring. Kilde: http://www.rodnikkel.com/content/saddle-tree-blog-from-shop-and-desk/the-longissimus-dorsi/
Som du kan se på billedet ovenfor er musklen ret lang og strækker sig næsten fra den ene ende af hesten til den anden. m. Longissimus Dorsi udspringer fra hhv. illium (en del af bækkenet) og S1-S3 – (de første 3 hvirvler på Saccrum – korsbenet), herfra løber den vandret igennem hesten og hæfter på C4-C7 (de nedsterste halshvirvler).
(Find en mere detaljeret beskrivelse på billedet ovenfor). Ser vi på musklen ovenfra vil du også kunne se den er ret fyldig ud til hver sin side. På billedet nedenfor er det forskellige lag af muskler på hver sin side af hesten. På hestens venstre side, hvor tallet 19 peger ind kan du se hvor meget den lange rygmuskel fylder ud til siden. Det er bl.a. en af de muskler vi sidder på, når vi rider vores hest.

Hesten set oppefra. På hestens venstre side ved tallet 19 er den lange rygmuskel markeret. Billedet er fra Horse Anatomy Workbook af Maggie Raynor
Longissimus Dorsi har mere end ét formål


Hvordan får jeg en veludviklet overlinje?
Det er aldrig sort/hvidt at skrive om træning af heste – derfor kan jeg ikke komme med en endegyldig opskrift på “hvordan du træner hestens overlinje”. – Jeg kan dog give dig et par råd med på vejen! Ovenfor har vi set på musklens funktion – at formidle energi imellem bagparten og forparten. Derfor vil det give god mening at arbejde med lette tempovekslinger – dette forudsætter at din hest er afspændt i sin overlinje – hvis din hest har spændinger kan det være en stor fordel at lade hesten benytte sig af sit overlinjeligament, så ryggen kan svinge frit.
Længere oppe ser du hvordan hestens halshvirvler ændres fra en S-kurve til en “regnbue”, når hesten strækker sig frem og ned. – Hvad sidder på nederste halshvirvler? Det gør m. Longissimus Dorsi – musklen hæfter sig på C4-C7 (som bliver løftet i regnbuefaconen).
Det betyder i praksis at m. Longissimus Dorsi skal strække sig over “et kortere stykke” når rygsøjlen er hævet via overlinjeligamentet – derfor får m. Longissimus Dorsi betingelser for at kunne blive blød og fleksibel – hvorfor ryggen kan svinge frit op og ned i takt med hestens bevægelse. Dette giver også bækkenet mulighed for at vippe med og sikre bagbenene kan træde længere ind under hesten. Der bliver altså skabt en forbindelse imellem hestens forpart og bagpart.

Når din hest er afspændt fysisk og mentalt

Hesten på dette billede er født med en ekstremt udfordret krop – her ses hesten med et godt stræk igennem kroppen hvor m. longissimus dorsi opbygges i longen – en god måde at træne hestens krop på, uden rytterens vægt og forstyrrelser af hestens balance. Billedet er taget af Pernille Lykke Hansen.
Er der mere jeg kan gøre for min hest?
Ja! Der er så mange ting du kan gøre for din hest – og desværre er hestetræning ikke sort/hvid så selvom jeg har opsat lidt forskellige muligheder i dette indlæg er det desværre ikke det endegyldige svar på opbygning af hestens krop – det handler om at se den enkelte hest, tage højde for dens medfødte udfordringer, medfødte temperament, rytterens udgangspunkt mv. Når du får styr på alle de forskellige brikker kan du skabe det set-up der matcher Jer absolut bedst.

Træning tager tid – lang tid. Fra billede 1 til 3 er der ca. 2 år. Fra spændt og stiv hest til velfungerende sund og holdbar ridehest. Billederne er af min egen hest CD der er taget af i løbet af 2 år.
Vil du gerne høre næste gang sådan et blogindlæg kommer?
Jeg skriver til mit nyhedsbrev som de allerførste når der er nyt på bloggen – og du kan naturligvis også være en af dem der får besked som den allerførste via nyhedsbrevet som du tilmelder dig lige her: https://jeannetteglerup.simplero.com/page/91893
Derudover forsætter debatten inde i min Facebook-Gruppen “Vejen til den sunde & holdbare ridehest” den finder du lige her: https://www.facebook.com/groups/JeannetteGlerup