Hjælp din hest med at få balanceret sine forben

Hjælp din hest med at få balanceret sine forben

I dette blogindlæg kommer jeg omkring én af metoderne til at få hjulpet din hest til at balancere sine forben ned under skulderbladene, som er vigtigt for at hjælpe din hest til en god og sund forpartsbalance.

Hjælp din hest med at få balanceret sine forben

 

For at vores heste kan bevæge sig sundt og holdbart samt forbinde hele overlinjen mellem forpart og bagpart har vi brug for at give dem et lige fundament at stå og bevæge sig på/under. Det betyder også vores heste har brug for, at få deres forben placeret lige ned under skulderbladene så hesten står vinkelret på jorden med sine forben.

I dette indlæg kommer jeg med én af metoderne til at hjælpe hesten med at få sine forben placeret lige ned under sine skulderblade. Det er altid vigtigt at huske træningen skal tilpasses den enkelte hest, jeg tilpasser som instruktør, træner og terapeut øvelserne fuldstændig efter hestens kapacitet og udfordringer.

I dette indlæg møder du Tinne med haflinger-hoppen Hoya som står opstaldet her hos mig i min vandrefold.

 

For at gøre det visuelt overskueligt har jeg på billederne tilføjet en række farver:

Orange: Tøjle der åbner højre forben
Rød: Tøjle der åbner venstre forben
Blå: Afstand imellem forben (vi stiler efter den rektangulære firkant)
Grøn: Afstanden fra “midten” af hesten ud til højre hånd der åbner
Gul: Afstanden fra “midten” af hesten ud til venstre hånd der åbner

Lilla: Det er her vi arbejder på at få forbenet til at balancere sig – lige under skulderbladet

 

 

Hvad sker der i hestens forpart?

Når jeg ser Hoya lige forfra ønsker jeg at skabe samme bredde imellem forbenene i toppen (oppe ved bringen – se den blå markering) og nede hvor Hoyas forhove lander.
Jeg stiler efter Hoya skal lande vinkelret på jorden, når hesten lander vinkelret på jorden står hesten i en bedre balance og issues som skyde skuldre bliver markant mindre, fordi hesten nu balancerer sit ben lige ned.
Derudover skaber det mulighed for at hesten balancerer sin vægt lige ned i stedet for kun at lande med vægten på indersiden (eller ydersiden) af hoven.

 Derfor skal vi have hesten til at følge forbenet med tøjlen.

Nørdinfo: Har din hest tendens til vinger i hovene kan det hænge sammen med hesten ikke får balanceret sine forben (og bagben) lige ned 🏇🤓.. 

 

Få hesten til at følge forbenet med tøjlen

Der er forskellige former for drej vi kan bruge tøjlen til:

1. Direkte drej
2. Indirekte drej
3. Åbne drej

Det er det åbne drej vi skal bruge for at hjælpe hesten med at åbne sit forben.

 Læs med her hvordan du bruger det åbne drej:

1. Hav en let kontakt på tøjlen.
2. Før din hånd frem mod hestens mund samt til den side hesten skal gå/åbne benet i. (gøres i en flydende bevægelse)
3. Når hesten placerer sit forben med ud til siden placerer du din hånd ind til neutral igen.
4. Kontakten er genetableret.
For den mere erfarne ridehest, der har lært at “følge forbenet med tøjlen” er det over tid nok at føre hånd i den retning der skal rides uden at føre hånden med frem mod hestens mund.

For den uerfarne/urintieret ridehest eller ridehesten der er utryg ved kontakt på biddet er det en god løsning at føre hånden frem og i rideretningen.

Hoya har tendens til at gå “catwalk” med sine forben, venstre er det forben det er mest udtalt ved.

 

Hvad sker der på billederne?

Billede 1 – Tinne åbner højre forben – du kan se afstanden fra midten (grøn vs. gul) bliver større ved den grønne, når du samtidig kigger ned på Hoya’s højre forben kan du se hvordan forbenet fint følger med i rideretningen til højre.
Billede 2 – Hoya har lige stor afstand ved bringen og imellem hovene, hun er i balance og står vinkelret på jorden. Du kan se Tinne allerede har mærket at venstre forben vil lukke, derfor åbner Tinne for venstre forben (grøn vs. gul) afstande bliver større ved gul.
Billede 3 – Tinne holder forsat åbent for venstre forben for at få Hoya til at balancere benet bedre. Man kan se Hoya er blevet “kegle-formet” (blå) fra bringe til afstanden imellem hovene.

Billede 4 – Tinne holder sine hænder neutralt – der er lige stor afstand imellem grøn vs. gul. Vi kan se Hoyas ventre forben næsten lander hvor vi ønsker det skal lande (lilla streg)

Øvelse på cirkelvolte

 

Tinne er blevet rigtig god til at mærke hvornår Hoya lukker med sine forben og er derfor hurtig til at få åbnet på det helt rigtige tidspunkt, det er forsat svært for Hoya at balancere sig helt tilstrækkeligt i skridt.
Når hesten traver sker der en øget aktivitet i thoraxslyngen/brystslyngen som er med til at give en smule bredde i toppen af bringen, det kan derfor være en god strategi når hesten forstår signalet i tøjlen at implementere den samme øvelse i trav.
Har man en hest der lukker på begge forben som Hoya har tendens til kan man ride slangelinier på lige spor og på en stor cirkelvolte.
Det sidste billede illustrere en cirkelvolte (blå) og det gule illustrere “ud af volten” og det grønne “ind i volten”, svingene behøver ikke være vildt store, med denne øvelse får du skiftevis åbnet på højre forben, venstre forben osv. 
  
 Vil du lære meget mere om hvad der skal til for at få din hest i en god forpartsbalance er mit onlinekursus om hestens forpartsbalance for netop dig.
Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

Stabiliserer min hest sig med/på underhalsen?

I dette blogindlæg kommer jeg omkring hvordan du visuelt kan aflæse om hesten stabiliserer sig på/med sin underhalsmuskulatur. 

Hvordan ser jeg om hesten stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen?

 

I dette indlæg vil jeg vise dig nogle af tegnene på en hest der stabiliserer sig med/på underhalsmuskulaturen, for at gøre det nemmest muligt at forklare hvad jeg ser, hvor i hestens krop har jeg tegnet forskellige streger på med forskellige farver.

Gul: Hestens overlinje

Blå: Hestens underlinje
Grøn: Underhalsmuskulaturen
Orange: Forbindelsen fra hestens mund til rytterens albue

Rød pil: Hestens brystkasse/thoraxslyngen

 

På det første billede hvor Milton går med hovedet højt løftet kan du se hans overlinje (gul) danner form som en “hængebro” hvor ryggen (stykket under sadlen) trykkes ned mod jorden og Milton bliver hul bag sadlen i lændeområdet. Det resulterer i hestens bagben arbejder “bagud” fordi hestens bækken står mere “åbent”, derfor kan hesten ikke træde ind under sig og skabe indundergribende bagben. 

Ser vi på hans underlinje (blå) kan vi se hvordan den tilsvarende arbejder “nedad” og har tendens til at “hænge”.

 

Kigger vi samtidig på hestens bevægelse af sine ben kan vi se at Milton på billede 1 er i bærefasen lige inden benene fremføres – det kan du se ved udevendige højre forben står i jorden og indvendige venstre bagben er i jorden og står næsten vinkelret på jorden. Det betyder også at det er her der er størst nedsving i hele overlinjen, det er derfor et godt moment at kigge på, for at vurdere hvor meget løft af overlinjen din hest reelt går med.

Kigger vi på underhalsmuskulatur (grøn) kan du se muskualturen ser “større ud” ned mod den grønne streg end muskulaturen gør op mod den gule streg i nakkestykket. Det fortæller der er mere aktivitet der hvor musklen “springer frem”.

 

Hestens thoraxslynge spiller inde

Derudover kan du genkende en hest der er på forparten eller tung i sin brystkasse ved at kigge på hvad der sker med hestens bringestykke og generelt hele hestens brystslynge/thoraxslynge som jeg har tegnet på med en rød pil. (Thoraxslyngen bor imellem hestens skulderblade)

På det første billede kan du se hvordan brystkassen arbejder “ned” i jorden det er også en del af årsagen til Miltons’s overlinje danner et “knæk” foran sadlen ved mankestykket.

 

Når brystslyngen/thoraxslyngen arbejder “ned i jorden” giver det ofte den kompensation at hesten stabiliserer sig med sin underhalsmuskulatur.
Det er derfor vigtigt at huske hesten godt kan have en tung/nedsunket brystslynge/thoraxslynge uden at stabiliserer sig med underhalsmuskulaturen.

Rytterens kontakt

Ser du på kontakten fra Mias hånd/tøjle til Miltons bid/mund (orange) kan du se Mia har givet god plads på tøjlen og det derfor ikke handler om manglende plads til at søge med halsen frem og ud af kroppen.
Ser du på billede 2 er der sket store forandringer i Milton’s krop.

Hans overlinje (gul) er blevet mere jævn, overlinjen har nu skabt forbundethed imellem forparten og bagparten, vi kan se han kipper mere i sit bækken og får aktive indundergribende bagben. Samt vi kan se hvor lang en hals Milton i virkeligheden har som har “gemt” bag spændingerne.

Her bemærker du måske også at Miltons ben er i fremføringsfasen og den del af bevægelsen hvor ryggen svinger allermest op i trav. Det fortæller at der er et mere naturligt “opsving” i hele hestens krop – det ser du i særdeleshed ved at sammenligne med hvor meget mere lænden (stykket bag sadlen) er med oppe på billede 2 kontra på billede 1, hvor lænden er markant længere nede.

 

Samspil af mange elementer

Det hele er et samspil af flere ting der afgør hvor meget og hvor frit overlinjen kan svinge og bevæge sig op/ned.
Miltrons underlinje (blå) er nu løftet op og vi kan se hvordan underlinjen er blevet aktiv på en langt sundere måde der er med til at givet et let løft af ryggen ved den lette muskeltonus.

Underhalsmuskulaturen (grøn) er blevet blød, og har skiftet facon til en “regnbue” nu begynder Milton at teleskopere sin hals ud af kroppen inde fra Thoraxslyngen og basen. (Basen er området bestående af C6, C7, T1, T2 de sidste 2 halshvirvler og 2 første ryg/brysthvirvler)

Thoraxslyngen (rød pil) er blevet “suget op” og er med til at “fylde” ud ved overlinjen (gul) foran sadlen samt er med til at skabe muligheden for at Milton kan slippe spændingerne på underhalsen og derved få en aktiv og affjederne Thoraxslynge. 

 

Kontakten fra Miltons bid/mund til Mias hånd/tøjle (orange) er nu lige fra albue til munden – helt præcis som kontakten skal være for at kunne kommunikere rent, blødt og indfølende med hesten.

 

Hvad har vi konkret gjort for at komme fra billede 1 til billede 2 på en lektion?

Der er rigtig mange ting at tage hånd om og være opmærksom på. En af tingene er balancering af hestens forben så hestens forben følger med tøjlen og lander under hestens skulderblad.
På mit onlineforløb om hestens forpartsbalance lærer du hvordan du hjælper hesten til en sund selvbalance og sikre hesten kan bevæge sig sundest muligt.